Lonely Love 1D

19-årige Heather Kramer og 20-årige Anya Watson stewardesser på privatfly. De strander på en ø med de kendte drenge fra One Direction. Deres højeste prioritet er at komme hjem hurtigst muligt, men der kommer følelser i vejen, og der bliver skabt drama. annaclemmensen skriver Anyas synsvinkel, og Niall Styles skriver Heathers. ;)

9Likes
7Kommentarer
1552Visninger
AA

7. Anyas synsvinkel

De havde været væk længe nu. Måske flere timer? Bare der ikke var sket dem noget. Altså øen er ikke så stor. Jeg har da været rundt på hele øen. "Hvor mon de bliver af?" spurgte jeg Zayn, Liam og Louis. De trak bare på skuldrene. "De har altså været væk i ret lang tid, drenge. Måske skulle vi lede efter dem?" Jeg kunne godt se at de var bekymrede. Jeg var ligeglad om de ville hjælpe med at lede eller ej. Jeg skulle bare finde dem. Jeg sukkede og begyndte at gå. jeg kiggede mig over skulderen. "Skal i med?" Jeg nåede ikke og se om de gik med, jeg gik bare. De var sikkert gået et sted hen hvor der er vand. Jeg kan ikke helt alle stederne endnu, men to steder ved jeg. Et par kilometer ligeud fra den store klippe ude i vandet og ind mod land er der en lille bæk, der var vand. Det andet sted er ved grotten længere inde på øen. Grotten. Jeg var sikker på at jeg hørte en stor brumme lyd. jeg måtte hen til grotten. Jeg løb alt hvad jeg kunne og tænkte ikke på drengene der sikkert var langt bag ved mig. "Anya, vent!" Stemmen tilhørte Louis. De var måske tæt på mig. Jeg vendte mit hoved. "Kom nu drenge! Jeg ved hvor de er!" jeg kiggede ligeud igen. Der måtte bare ikke været sket dem noget. De samme forfærdelige tanker kom op i mit hoved igen. Jeg kunne ikke koncentrere mig. Jeg blev svimmel, men jeg måtte forsætte. Jeg kunne godt mærke at jeg blev svag. Jeg havde aldrig været så svag siden jeg var helt lille og hjælpeløs. Jeg kiggede omkring mig. Grotten var lige foran mig. Jeg stoppede brat op. Udgangen var spærret af med sten. Hvad nu hvis de var blevet ramt af nogle sten? Begravet under dem? Nej. Jeg kan ikke klare at miste flere. Jeg faldt ned på mine knæ og begyndte at græde. "Anya! Anya!" Nogen råbte efter mig. Jeg var ligeglad. Jeg havde måske mistet en af de eneste jeg elskede. Den eneste jeg stolede rigtigt på. Min verden blev vendt på hoved. Et par arme tog rundt om mig. Jeg begravede mit hoved ned i skulderen på personen. Det kunne kun være Liam. Han havde store muskelløse arme. Ligsom Harry. Eller havde ligsom Harry. Jeg begyndte at græde endnu mere. Jeg kiggede op fra skulderen og stirrede ind i Liam triste ansigt. Han havde vidst også på fornemmelsen at de ikke var her mere. "Kom Zayn og hjælp med at flytte stenene!" Louis var vidst ligeså meget i chok som os andre. Han kunne ikke miste dem han holder af. Liam gav slip på mig og begyndte at hjælpe dem med at flytte stenene. Jeg stirrede bare på dem, men jeg tog mig sammen og begyndte at hjælpe. Jeg var ikke sådan en person, som fik andre til at gøre det og at jeg bare kiggede på. Jeg fuldførte hvert et stykke arbejde. Jeg tog den ene store sten efter den anden. "Her over!" Jeg kiggede på Zayn. Han var kommet igennem. "Hallo! Er I okay?" Zayn råbte alt hvad han kunne. De kunne være langt inde. Zayn prøvede at komme igennem hullet. "Zayn!" Liam hev i hans trøje. "Du er for stor, så når du komme igennem braser den sammen! Anya må igennem." Liam kiggede på mig. Jeg måtte gøre det. Jeg skubbede stille til Zayn, og kiggede gennem hullet. Jeg tog en dybt indåndning. Jeg vendte mig om. "Gør hullet større når jeg er kravlet ind." De nikkede. Jeg sank en stor klump nervøsitet og kravlede igennem hullet. Der var helt mørkt, der kom kun lys ud fra det hul Zayn havde lavet. "Hallo! Hallo svar mig!" De måtte være langt inde. Jeg gik langsomt frem og var forsigtig med der hvor jeg gik. Jeg gik tæt på lys kuglen, for at se hvor jeg gik. Jeg stoppede brat op. Hvad var det jeg hørte.... Der var den igen! Det var en der hostede. Jeg gik tættere på lyden, men stadig meget forsigtigt. "Hallo! Sig noget!" Jeg var begyndt at få håbet lidt. "Anya?" De lød som tre stemmer på samme tid. Jeg smilte. "Jeg kommer! Bare bliv hvor i er!"Jeg havde fundet dem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...