Lonely Love 1D

19-årige Heather Kramer og 20-årige Anya Watson stewardesser på privatfly. De strander på en ø med de kendte drenge fra One Direction. Deres højeste prioritet er at komme hjem hurtigst muligt, men der kommer følelser i vejen, og der bliver skabt drama. annaclemmensen skriver Anyas synsvinkel, og Niall Styles skriver Heathers. ;)

9Likes
7Kommentarer
1549Visninger
AA

5. Anyas synsvinkel

Vi sad under de palmeblade helt tæt. Ved min ene side sad Liam og på den anden sad Harry. Jeg kiggede over på Heather. Hun hadet torden og lyn. Hun sad helt tæt mod Niall. Jeg kunne se et smil på Nialls læber. Han var måske glad for at Heather gemte sig ved ham. Det så lidt komisk ud hver gang der kom et lyn hoppede Heather næsten op. Jeg var ikke bange for vejret. Jeg har oplevet mange værre ting i mit liv, så det her vejr er barnemad for mig. Jeg kiggede over på Harry som kiggede på Niall og Heather. Han så trist ud. Måske var han jaloux på Niall, som havde en pige i hans arme? I kiggede ud mod vandet. Det var faktisk rigtig smukt. Bølgerne var store, og det skummede. Det blev lyst op når der kom et lyn. Jeg begyndte at smile. Jeg kunne mærke nogen der kiggede på mig. Harry. Jeg kiggede ham ind i øjnene. Grønne som regnskoven. Sjældne øjne. Jeg lagde mit hoved på hans skuldre. "Det er smukt" Jeg hviskede. Han lagde sit hoved oven på mit. Jeg kiggede ud af min øjenkrog. Louis, Liam og Zayn havde lagt sig ned og prøvede at sove. Jeg Lukkede langsomt øjnene og faldt i søvn op ad Harry.

 

***

Jeg vågnede af solen som var ved at komme frem. Det var så flot. Bare jeg kunne vække dem alle, så de kunne se det. Jeg kiggede rundt. Jeg lå i Harrys arme. Jeg prøvede at komme ud af dem, så jeg kunne finde mad. Vi fandt ikke så meget mad igår, så det skulle der laves om på. Jeg fik mig forsigtigt ud af Harrys arme, han skabte sig lidt, men vente sig om igen. Jeg fandt en lang gren og nogle sten, så jeg kunne prøve at lave et spyd til at fange fisk med. Det gik okay, men jeg havde ikke særlig meget tid, før de andre ville stå op. Jeg gik langsomt ud i vandet for at ikke skræmme fiskene væk.

 

Endelig fik jeg en fisk, den var okay stor, den var i hvertfald stor nok til os alle. Nu manglede jeg bare et net til den. Hjælp mig. "Skal du have en hånd?" Jeg kiggede op "Jo tak Louis!" Det flød ud med blod fra fisken, vi måtte få den op inden der kom hajer. Jeg hader hajer. "Skynd dig og hjælp mig med fisken Louis inden der kommer hajer!" "HAJER!?!" Louis løb ud til mig med hurtige skridt.

 

"Ad hvor er det klamt!" Zayn blev tvunget til at slagte fisken, da ingen af os ville. "Ja, ja kom bare igang Zayn!" "Louis, du kunne ikke klare at sprælle den op!" Louis holdte sin mund. "Jeg går op til Liam, Niall og Heather og hjælper dem med at finde brænde." Væk var han. Nu sad resten af os bare her og kiggede på den ekstreme klamme fisk. Heldigt at min morfar var fisker og jeg var vant til at se fisk blive slagtet. Jeg hader bare at gøre det selv. Harry, Zayn og jeg sad der og stirrede på den fisk, med klamme øjne. det var akavet stilhed i ret lang tid, mens Zayn prøvede og slagte den. Han brugte spydet, som hjalp lidt.

"SÅ ER DER BRÆNDE!" Jeg fik et chok. Jeg kiggede op mod land og så de kom løbende med brænde. 

"Kom nu piger, få så gang i det bål, jeg sulter!" Niall. Vi andre sulter altså også!" "Ja, ja Liam! Jeg er bare blevet desperat!"Jeg syntes Liam virkede som en god leder, han havde kontrol over os alle, så vi ikke gik i panik. "ILD!" Jeg var rigtig glad for at vi fik gang i det bål, så kom der ikke mere brokkeri! Jeg kiggede rundt. Drengene var vidst rigtig glade for at de var strandet med to piger, som bare har styr på det. Jeg stoppede ved Harry. Der var noget galt. Han så trist ud. Vi var alle triste indeni, for vi ved jo aldrig om vi kommer hjem, om vi kommer til at overleve. Ingen ved noget. Vores fremtid er usikker. "Harry, vær glad! Vi har fået mad." Jeg sagde det med en glad beroligende stemme. Jeg mødte hans øjne. Der kom lidt glæde i dem alligevel. Jeg smilede til ham og han smilede igen. Heather begyndte at stege fisken. Tænk at det virkelig tog os så lang tid og bare ordne den fisk. Den besværlige fisk.

***

"Er vi alle færdige med at spise?" Liam kiggede rundt. Alle fik vidst stillet sulten lidt. Også mig selv. Vi nikkede. "Må jeg komme med et forslag?" jeg kiggede rundt. De kiggede lidt mærkeligt på mig, me de nikkede. "Jeg synes vi skal have bygget en lille hytte til at sove i, for hvem ved hvad der sker om natten?" Først tror jeg at de ikke orkede det, men de var vidst alle med på idéen. Dejligt, så kan vi vidst alle sove trygt. Vi rejste og prøvede at finde mere træ. Louis, Liam, Zayn, Niall og Heather var gået ind i skoven, mens Harry og jeg blev på stranden får at finde et godt sted hvor det skal være og flere ting. "Er du bange?" Harry kiggede på mig. "Bange for hvad?" Jeg smilede stille til ham og kiggede ned i jorden. "Bange for at vi aldrig vil komme hjem, dø her og blive glemt?" Jeg kiggede op på ham igen og stirrede ham ind i øjnene for at vise at alt nok skal gå. Harry begyndte at få tåre i hans øjne. Han har vidst ikke prøvet det her før. "Harry, selfølgelig er bange, men jeg har håbet. Det holder mig oppe. men helt ærligt Harry i bliver ikke glemt. I er jo kendte for satan! Ingen glemmer jer!" Jeg prøvede at få smilet frem på ham. "Vi klarer det Harry. Bare at vi er sammen om det, så overlever vi." Jeg krammede ham. Ham havde vidst brug for det. Han krammede langsomt igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...