Lonely Love 1D

19-årige Heather Kramer og 20-årige Anya Watson stewardesser på privatfly. De strander på en ø med de kendte drenge fra One Direction. Deres højeste prioritet er at komme hjem hurtigst muligt, men der kommer følelser i vejen, og der bliver skabt drama. annaclemmensen skriver Anyas synsvinkel, og Niall Styles skriver Heathers. ;)

9Likes
7Kommentarer
1557Visninger
AA

3. Anyas synsvinkel

Jeg vågnede med lyden af bølgerne, som skyllede op mod stranden. Jeg kiggede rundt og så at jeg lå på en strand med Heather og fem drenge. 5 DRENGE!?! Det kan kun være drengene fra One Direction. Hvad med piloterne? Jeg kiggede ud i vandet og så flyet 50 meter ude. Jeg rejste mig op og begyndte at løbe ud til flyet, eller svømmede også, men jeg skulle bare finde piloterne og få dem ud. Jeg kom ind af det vindue vi var kravlet ud af. "Mr. James! Mr. Johnson!" Intet svar. Jeg råbte højere, mens jeg prøvede at komme ind til cockpittet. Døren var meget stram. Jeg brugte alle mine kræfter, men jeg var bare svag. Jeg kiggede ned, mens jeg prøvede at hive døren op. Jeg havde en stor flænge på mit ben. Hvorfor havde jeg ikke set det noget før? Jeg tog hårdt fat i dørens håndtag og brugte igen alle mine kræfter. "Kom så dumme dør!" Jeg skar en grimasse, men det lykkedes og få døren op. Jeg skyndte mig hen til piloterne. Hvordan kunne vi glemme dem? Jeg kiggede på Mr. James også på Mr. Johnson. Døde. Døde. Jeg skreg, for jeg har aldrig set døde mennesker før. Og nu skulle jeg se nogen jeg faktisk kendte okay godt. Døde. Jeg var i chok. Jeg lagde ingengang mærke til at en dreng kom ind. Han måtte have hørt mit skrig. "Er du okay? Hvad sker der?" Jeg stirrede bare ud i luften. Jeg kunne ikke snakke. Han tog fat i min arm og lagde sine tre fingre under min hage. jeg fik øjenkontakt med ham. Han havde flotte grønne øjne. Så smukke som regnskoven. De er sjældne ligesom regnskoven. Der er ikke meget smukt tilbage i verden. Drengen kiggede på piloterne og var næsten ligeså chokket som mig. "Vi må ud her fra!" Han trak i min arm, jeg fuldte bare efter ham som en zombie. Jeg kiggede tilbage til piloterne inden vi forsvandt ud af cockpittet. Jeg hviskede meget stille for mig selv farvel til dem. Tænk på deres familie. Jeg tænkte ingengang på min familie eller venner. Jeg overlevede. "Svar mig! Kan du huske dit navn! Hallo!?" Vi stod med vand til knæene. Vandet var helt tyrkis og man kunne så sandbunden tydeligt. "Anya" Det var det eneste jeg kunne få ud. "Anya?" Jeg svarede ikke. Hvad skete der med mig. Jeg kunne ingenting. Ingenting. Pludselig begyndte jeg bare at gå. Jeg kunne mærke drengens øjne følge mig. Tænk jeg ingengang viste hvad han hed. Jeg ved bare at han må være fra One Direction og at han er hot. Heather er vildt stor fan af dem, men jeg lader bare som om jeg vil bruge min tid på dem. Jeg nåede ikke særlig langt før jeg kollapsede. Jeg kom under vandet og min hjerne tænke kun på alt det forfærdelige der er sket i mit liv. Hvorfor skulle det her ske? Jeg lukkede øjne og faldt på en måde i søvn. Jeg blev afbrudt ved at et par muskelløse arme tog mig op over vandet. Jeg åbnede øjnene og fik øjenkontakt med de samme regnskovs grønne øjne. "Anya! Anya!" Jeg blev svimmel og jeg besvimede.

***

"Hey venner hun vågner nu!" Jeg åbnede øjne langsomt. Jeg mødte nogle andre øjne end de smukke grønne øjne. Heathers. Solen blev hurtigt gemt væk, efter 5 drenge stod der og stirrede ned på mig. Jeg havde stadigvæk hovedpine. Jeg satte mig langsomt op. Jeg kiggede ud i vandet. Alle de forfærdelige tanker kom tilbage. Jeg kunne mærke at der var en tåre på vej ned ad min kind. Jeg vil hjem. Hjem til min familie. Hjem til alle dem jeg elsker. "Er du okay?" Jeg kiggede rundt. Det kom vidst fra den blonde dreng. Han havde en sød accent. En irsk accent. Jeg nikkede. jeg var stadig lidt i chok. Jeg kiggede ned af mig selv. Jeg var fyldt med skrammer og sår. Jeg måtte til at tage mig sammen. Jeg er glad for at Heather og jeg har gået til et overlevelses-kursus. Nu hvor vi også var stewardesser. Jeg rejste mig op og sukkede højt. Jeg vendte mig om og alle sammen kiggede på mig. "Jeg synes vi skulle finde mad, finde brænde og en noget mere træ til at bygge en hytte." Det var det første jeg sagde siden jeg besvimede. De alle nikkede og som jeg lige havde skældt dem ud. Jeg gik ind i den lille skov, som var længere oppe ved stranden. jeg lagde ikke mærke til at en dreng fulgte efter mig. "Er du okay?" Jeg vendte mig om. De grønne øjne. De vilde krøller og den slanke krop. Jeg fik et lille smil frem på mine læber. "Jeg har det fint, og tak fordi du reddede mig." Han gik nærmere mod mig. "Harry." Han rakte sin hånd frem og ventede på at jeg skulle tage imod den. "Anya." "Det er et smukt navn, Anya." Jeg blev en smule rød i kinderne. "Kom, lad os finde noget mad." Han sagde det til mig gik foran mig og ind i skoven.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...