I don't wanna say goodbye!

Kayla og Laina har været bedste siden altid, de laver altid alting sammen, de er uadskillige.. Men "Good things won't stay forever" Og Kaylas mor dør.. Hendes far begynder at drikke sorgerne væk i alkohol og stoffer.. Det ødelægger Kaylas liv, og de bliver nødt til at flytte fra byen.. Kayla og Laina bliver holdt adskildt i 6 år.. Da Kayla en dag kommer tilbage har alting ændret sig..

35Likes
43Kommentarer
2638Visninger
AA

4. I don't wanna be here anymore..

Argh damn!

klokken var 11.36..

Jeg ville komme for sent til frokost, så skulle jeg stå i kø i 100 år...

Jeg magtede det faktisk slet ikke, men jeg blev nødt til at komme derind, ellers ville folk bare tro jeg var mærkeligere end jeg egentlig er..

Jeg var slet ikke så mærkelig igen.. 

Kun lidt.. Det er da ikke min skyld, at Laina hader nye folk.. 

Hun ville bare prøve at nedgøre dem, for at de ikke skulle tage hendes status..

Jeg vidste at det bare var en facade.. Jeg ville prøve at nedbryde den, og se hvordan den ægte Laina var..

***

Jeg kom ind i kantinen, der var alt for mange mennesker. Jeg var jo vant til en lille bitte skole, med 200 mennesker, ikke sådan en kæmpe stor skole..  

Jeg stillede mig i kø, da et par varme hænder pludselig rørte mine skuldre..

Jeg vendte mig om med et chokeret udtryk i hovedet, jeg frygtede det var Laina.. 

Heldigvis var det ikke, det var Josh.. 

"Hej! Hvor har du været?" sagde han meget glad, "Jeg skulle bar have noget frisk luft.." Sagde jeg en smule afvisende til ham.. 

"Hvad skete der inde i klassen?" spurgte han, han lød meget interesseret.. 

"Det var bare Laina.." sagde jeg, jeg kunne mærke hvordan tårene igen pressede på. "Ja, hun har noget imod alle de nye, du skal bare ignorere hende" sagde han, han prøvede virkelig at opmuntre mig. 

"Det gør hun sikkert, men du er den eneste der har snakket til mig..". "Det er som om at Laina har fået alle til at undgå mig" Jeg kiggede stille ned i jorden, da han sagde "Du kan bare sidde ved os, mig og mine venner altså, vi ville elske at snakke med nye venner" Jeg smilede og nikkede.

Jeg stod og læste på skiltet. 'Spaghetti med kødsovs' stod der med stor skrift.. Jeg var ikke helt vild med Spaghetti, men jeg var meget sulten, så jeg måtte jo spise det.

***

Vi satte os nede ved et bord, der sad 4 andre drenge. De smilede venligt til os da vi kom derhen. 

"Det her er Kayla" sagde Josh, De andre smilede og sagde hej..

"Kayla er ny her, så i skal tage godt imod hende." Sagde han, han lød lidt som vores lærer da han skulle præsentere mig.

Vi sad og spiste.. Lidt akavet.. Da en af drengene spurgte mig "Hvor kommer du fra?" "Jeg kommer fra en lille by tæt på Texas" sagde jeg. "Fedt!" Sagde han, og jeg trak bare på skuldrene, de vidste ikke helt hvad de skulle sige..

"Fortæl os lidt om dig selv!" Sagde en af de andre drenge, han havde blond hår, han så ret godt ud faktisk..

"Altsåå, jeg hedder Kayla.. Jeg bor alene med min far, min mor er død.. Vi har boet i byen før, da jeg var 12 flyttede vi så til den her by tæt på Texas, Og nu flyttede vi tilbage igen..". "Ja der er ikke så meget at sige.." sagde jeg trist.

"Hmm, hvad kan du lide at lave?" spurgte Josh meget interesseret. "altså, øhm.. Jeg kan godt lide at spille fodbold, og jeg maler også." sagde jeg. "FEDT!" sagde Josh, "jeg spiller også fodbold".

***

klokken ringede, jeg skulle have idræt, jeg havde ikke noget tøj med, så jeg sad bare og så på.

"Hej Kayla, jeg hedde mr. Cubicle, jeg er din sports lære" sagde en mand, da jeg kom ind. "Du kan bare sidde og kigge lidt med idag, er det ok?" jeg nikkede, og satte mig stille ned ovre ved en væg. Jeg havde min tegneblok med, jeg sad og tegnede lidt.. 

En bold trillede over til mig, jeg kiggede forskrækket op fra mine tegninger, jeg rejste mig op, og sparkede bolden ind på banen.

Pludselig råbte en stemme "Ram dog ordenligt!" og nogle grinede.. Selvfølgelig var det Laina, hun havde bare et eller andet imod mig. 

Klokken ringede ud, og jeg rejste mig op og var på vej ud. Da jeg pludselig lå på gulvet.. Laina stod og kiggede ned på mig og grinte. "Se dig dog for klaphat!" råbte hun, de andre grinede bare med hende, bortset fra Josh, han kom hen til mig og hjalp mig op. 

"Du skal ikke tage dig af hende" sagde han, jeg ignorerede ham og løb ud, jeg tog min taske, og løb hjem.

Jeg gad ikke at være her mere, det havde været den værste første skoledag nogensinde. Jeg ville bare hjem, eller det hjalp nok ikke så meget. Jeg ville bare væk. 

Jeg løb, og løb, og løb.. Jeg vidste ikke rigtigt hvor jeg var på vej hen..

Jeg så en skygge lidt længere henne, og den råbte et eller andet til mig..

_______________________________________________________________________________

Slut prut for denne gang! :) I får mere når den har fået 350 visninger! :D glæd jer..

Altså hvis i kan lide den selvfølgelig... Og ja lie og kommenter og favorit, og det der... TAK!! <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...