Jeg lovede hende......

Hans søster bliver udsat for det værste han kan forestille sig, og der er intet han kan gøre ved det.. Hun bliver tvunget til at forlade dem hun elsker, tvunget ud i en ny verden. Han ved hun ikke har en chance, alt han kan gøre er at håbe. Håbe på at det går hurtigt. Hun er bange skræmt for livet alt hun kan tænke på er at komme hjem, men det kommer hun nok ikke. Det her er historien om Cari og Carter Miller... (Det er en hunger games fan fiction men der er ingen af de ''Kendte'' figurer med)

9Likes
0Kommentarer
1352Visninger
AA

2. Kapitel 1 - Høsten - Carter

Hej :)

Tak fordi du tager dig tid til at læse denne historie, det betyder meget for os!! Dette kapitel er skrevet af Frejzze. Fortæl endelig hvad du synes om det her kapitel.

Skriften er måske lidt stor men det er fordi ellers kan jeg ikke læse det :D

Kapitel 1 -  Høsten

 

Jeg vågner op til min søsters skrig. Jeg hader at høre hende skrige. Hendes skrig er så fulde af frygt og rædsel at det gør ondt helt ind i maven på mig. Jeg ved godt hvorfor hun skriger, sådan da, hun har mareridt. Hun har bare aldrig fortalt mig hvad de handler om. Hun ligger helt tæt på mig og holder fast i min arm, som om hun er bange for at jeg forlader hende. Hun skriger igen og begynder at mumle ''Nej, ikke Carter alle andre end Carter'' Jeg kigger ned på hende. Hun ER bange for at miste mig. Jeg ville ALDRIG forlade hende, ALDRIG!! Hun er alt hvad jeg har tilbage, og jeg elsker hende over alt på jorden. Min lille Cari. Min elskede lillesøster.

Hun skriger igen, men denne gang vågner hun. Hun kigger sig forvirret omkrig og spørger ''Carter?'' ''Bare rolig Car, jeg er lige her'' hun kigger bare på mig og nikker. Hun kigger mig i øjnene og siger ''Ved du hvad dag det er idag?'' Selvfølgelig ved jeg det. Hvordan skulle jeg kunne glemme det?. Det er høstdag. Den dag alle i distrikt 5 frygter, og ingen ser frem til. Jeg plejer at være nervøs for hvad der skal blive af Cari hvis det er mit navn der bliver trukket, men i år er bange, fordi Cari er fyldt tolv. Jeg kan miste hende idag. Nej Carter tænk positivt. Jeg prøver at få tanken ud af mit hoved. Jeg kunne miste Cari IDAG. ''Ja det gør jeg Cari'' Hun kigger ned, og jeg kan se en enkelt tåre trille ned af hendes kind. Sådan er det hvert år, hun er bange for at det er mit navn der bliver råbt op, men i år er det værre, for i år har hun også sig selv at bekymre sig om.

''Vi må hellere gøre os klar, Cari'' siger jeg, hun nikker bare som svar. Hun rejser sig og finder den grønne kjole frem som vi har sparet sammen til i en evighed. Da hun har taget kjolen på, sætter sit lange, krøllede, røde hår op i en hestehale. Jeg finder den reneste skjorte og de reneste par bukser jeg ejer frem og tager, hvorefter jeg køre fingrene gennem mit sorte hår.

Mig og Cari ligner slet ikke hinanden. Overhovedet ikke. Cari er spinkelt bygget og ligner en skovalf, med sit lange, krøllede, røde hår og sine dybe brune øjne, der lyser af intellekt. Selvom hun kun er tolv, er hun en af de klogeste mennesker jeg kender.

Jeg derimod er bred hen over skuldrene, har sort hår og brune øjne. Det eneste vi har til fælles er de brune øjne.

Vi går ud i køkkenet hånd i hånd, hvor vores far sidder og venter. Han kigger trist på Cari. Vores mor døde da Cari blev født, og Cari ligner hende så meget. Han bliver mindet om hende hver gang han ser på min lillesøster. Hun har aldrig oplevet faderlig kærlighed. Han bebrejder hende for at min mor døde. Han snakker aldrig til hende. Jeg har aldrig bebrejdet hende, Cari kunne jo ikke gøre for det, alt hun gjorde var at blive født. Vi spiste en halv skive brød hver, som jeg har fundet i en skraldespand, men vi er bare glade for at få noget af spise.

Vi går sammen, ned til torvet foran rådhuset.Cari hiver i min arm og får mig til at stoppe, kigger op på mig med tårer i øjnene, og spørger ''Tror du det bliver mig?'' Jeg kan næsten ikke hører hvad siger, men jeg svarer ''Nej, Cari det bliver ikke dig, det lover jeg!''  Cari og jeg går hen og stiller os i kø  så vi kan blive registreret. Da det er overstået, gik Cari op foran til de andre tolv-årige, og jeg stiller mig ned bagi, til de atten-årige. Jeg kan ikke bære tanken om at det er min lillesøsters navn der bliver råbt op. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre hvis jeg mistede hende. Min lille Cari.

Vores borgmester træder up på platformen sammen med vores eskorte, Feridia Maripa. Borgmesteren begynder talen om hvorfor ''Dødsspillet'' bliver afholdt. Jeg zoner ud indtil Feridia overtager mikrofonen. ''Nu bliver det spændende, det er tid til at finde ud af hvem der skal repræsentere distrikt 5 i ''Dødsspillet'' Må heldet altid være med jer. Damerne først'' kvidrer hun og tripper over mod den ene glas bowle. Jeg beder til at det ikke er Cari og at heldet er med os i år.

Feridia hiver en seddel ud af bowlen. ''Cari Miller'' siger hun ind i mikrofonen. Da det går op for mig hvad hun har sagt, giver mine knæ efter, jeg falder på knæ midt i det hele. ''NEEEEJ!!!'' Ordet forlader min mund og giver ekko over hele pladsen. Min lillesøster. min lille uskyldige Cari. I ''The Hunger Games.'' Det øjeblik ordene ''Cari Miller'' forlod Feridias mund mistede jeg min lillesøster. Den person jeg elsker over alt på jorden, er dødsdømt.

 

Min søster, men jeg lovede hende jo....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...