13+ Breathe for me. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2012
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Toribelle er seksten, og bor i Londons midte med sin travle mor og sin ordblinde lillesøster Macy. Hun har et fantastisk godt forhold til sin far, som er soldat i Afghanistan, men har ikke mere end ti minutter om ugen at snakke med ham i, hvilket også er derfor at Toribelle (Tori), bruger sin sorg, og vrede på at være klassens overhoved. Hun ved alt om alle. Hun kan bruge den mindste hemmelighed, og er derfor også kåret som ballets dronning to år i træk. Hvad der ikke er nogen der ved, er at Tori lider af Leukæmi (kræft) , og har kæmpet med det siden hun var tolv. Hun har gjort alt for at holde sin hemmelighed hemmelig, men det ændre sig da hun efter en koncert, med det verdensberømte band, One Direction, begynder at føle noget for en af fyrene.

155Likes
147Kommentarer
12778Visninger
AA

20. Prom queen.

Danielles synsvinkel

 

"Og I er sikre på at I klarer den?" , jeg rullede med øjnene og sendte Liam, som for tredje gang stod i døren og spurgte, et falsk smil. "Liam stol på mig. Jeg har alt under kontrol, vi har tænkt os at se en film okay?" han kiggede en sidste gang rundt i værelset, inden han nikkede og lukkede døren i. Jeg pustede lettet ud. Tanken om at få Tori til at få den bedste aften i sit liv, var permanent i min hjerne og jeg kunne ikke tænke på andet. Det var det vigtigste for mig lige for tiden, og det havde det været i et stykke tid. Hun havde ændret mig. På en god måde selvfølgelig. Siden jeg mødte hende, har tankerne om at værdsætte livet, presset sig på og kommet helt frem i mig. Jeg havde aldrig tænk så meget over det før jeg så hende for første gang. Jeg kunne stadigvæk huske hvordan det lille smil der sad på hendes læber fik mig til at stole på hende. Og hvis jeg aldrig havde valgt at stole på hende, havde jeg sikkert hadet hende lige nu.

Mine tanker blev skubbet tilbage da jeg hørte hoveddøren smække i. Jeg smilede for mig selv. "Der er fri bane, han er gået", jeg vendte mig om til toiletdøren der blev skubbet op. "Holy.." jeg satte min hånd op for munden i dét hun trådte ud. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, og gjorde alt for ikke at lade dem løbe frit. "Hvordan ser jeg ud?" stammede hun, mens hun stillede sig foran mig. Jeg åbnede munden for at fortælle hende hvor smuk hun var, men i stedet gled en tåre ned af min kind. Hendes ansigtudtryk blev pludselig bekymret, men jeg fik hurtigt lagt armene om hende. "Du ser vidunderlig ud" nu var det mig der stammede, hvilket fik hende til at smile. Jeg lagde mærke til hver eneste detalje sad rigtigt. Kjolen gik ind de rigtige stede, viste hendes lette former, og fremhævede hendes ben. Jeg trak mig lidt fra hende og førte hende over til spejlet. Hun kiggede på mig gennem reflektionen, og mimede et "tak" inden hun kiggede ned på sine fødder. Jeg havde fundet hende et par enkle sølvfarvede sko, der havde en lille hæl på sig. Jeg kiggede op og ned af hende. Hun var utrolig smuk, og jeg kunne godt se på hende at hun godt selv kunne se det her til aften. Hun kunne godt selv se den skønhed, hun endelig ustrålede.

Jeg pustede ud og tørrede en tåre væk. "Nåh, puha, det var lidt af en tuder, skal vi komme afsted" hun grinede kort inden hun nikkede. Jeg åbnede døren for hende og fik hende ud i min bil.

Jeg kunne se spændingen i hendes øjne. Det var alt jeg havde håbet på. At se hende glæde sig til noget, og ikke tænke negativt. Jeg sendte hende et lille smil, inden jeg bakkede ud af indkørslen. Vinduet rullede ned og i det den kolde luft ramte mit ansigt, begyndte jeg at grine. Alt var gået så stærkt. På så kort tid var hun blevet en af dem jeg bekymrede mig mest om. En af de veninder, jeg aldrig havde troet jeg skulle holde så meget af at det gjorde helt ondt at tænke på hvor længe hun måtte have ligget i smerte. 

Jeg trak ind på skolen, og kunne se pyntningen var ligesom jeg ville have det. Eller rettere hvordan Tori ville have det. Alt var for hende. Og jeg håbede af hele mit hjerte, at hun ville få den krone. Men hvorfor var jeg overhoved i tvivl? Hun var den smukkeste pige jeg kendte. Hun havde en fantastisk personlighed og skulle nok finde en at danse med derinde. Jeg trak nøglerne ud af bilen og kigger kort på Tori, der kiggede ned. "Er der noget galt?" jeg løftede hendes hage, men inden jeg nåede at få øjenkontakt, smed hun sine arme om min hals. "Tusind tak. For alt" hun trak sig langsomt fra mig og smilede. Hun satte en fod ud fra døren og rejste sig. Jeg fik hurtigt låst døren og stillede mig ved siden af hende. Jeg havde ikke kjole på, men havde alligevel halvfestligt tøj på. Godt nok var det ikke mit skolebal og jeg skulle egentlig ikke være med til noget, men hvorfor ikke gøre lidt ud af sig selv? "Skal vi gå ind?" hun nikkede kort, inden hun trak lidt op i sin kjole, og begyndte at gå mod indgangen. 

 

Tori's synsvinkel

 

I det jeg trådte ind af døren lå alles blik på mig. Jeg havde ikke regnet med at alle ville være her da Danielle havde forklaret at hun havde fået det hele op og kører for kun få dage siden. Men alle så ud til at være der. Jeg smilede for mig selv, da Danielle trådte ind foran mig. "Husk nu at jeg sidder her og venter. Hav det nu sjovt" hun smilede stort og lod mig træde ind mellem de mange mennesker der dansede. Vi så ud til at være kommet lidt forsent, men en fantastisk entre havde jeg fået, og jeg havde bestemt fået drengenes opmærksomhed. "Hey Tori du ser godt ud!" jeg kiggede rundt, for at lede efter personen der havde råbt det, men var omringet af folk jeg egentlig aldrig havde snakket med og jeg kunne ikke genkende personens stemme, så jeg smilede bare i retning af hvor lyden kom fra og gik videre. Jeg ledte efter en bestemt person. En person jeg skulle takke, og da jeg så det halvlange brune hår, der nu var fuldkommet krøllet, smilede jeg. "Emma?" hun vendte sig imod mig. Hun kiggede kort på mig inden hun smilede. "Tori? Er det dig? Jeg troede du.." jeg nikkede. "Ja.. jeg havde problemer, jeg ville bare.. gerne takke dig" jeg smilede genert og kiggede rundt. Hun stod helt alene. Det lignede ikke rigtigt at hun var kommet sammen med nogen, hvilket fik mit smil til at vokse. "Du ser godt ud Emma, skal vi gå ud og scorer drenge som aldrig ville kunne nå vores standarter?" jeg grinede kort, hvilket fik hende til at smile. Hun kunne godt se ironien, men hun var med på at gå ind og danse. 

Jeg kunne svagt mærke min mave trække sig sammen men jeg valgte ikke at tænke på det. Vi gik ind blandt de mange mennesker og begyndte at danse. Jeg kunne se på hendes smil, at hun havde det sjovt og da en af drengene begyndte at danse op ad hende, lod jeg hende vende sig mod ham med et smil. Jeg trak mig lidt ud fra gulvet, og begyndte at gå ud på gangen. 

"Du ser godt ud Tori" jeg stoppede. Jeg kunne genkende den stemme. Robbie. Og hvis han var der måtte det betyde at Laila og Lauren også var der. Jeg prøvede at ignorere det og gå videre ned ad gangen med jeg blev stoppet af en arm der tog fat i mig. "Hvor er din date?" jeg kunne godt se at han vidste jeg ikke havde en, hvilket fik hans ubehagelige smil til at vise sig. Efter jeg havde mødt Liam var jeg begyndt at lægge mærke til hvilke smil der var rare og hvilke der var lumske. Forkerte. Falske. 

Jeg trak min arm til mig. "Betyder det noget?" han grinede kort inden han trådte helt tæt på mig. "Hør prinsesse, du lovede mig at jeg ville få en dans, og jeg har ikke tænkt mig at gå herfra uden dig" jeg kiggede undrende på ham. Hvad mente han med at han ikke ville gå uden mig? "Slip mig Robbie" jeg kiggede spydende på ham, og trådte en smule væk fra ham, hvilket han så som en leg. "Jeg elsker når piger spiller kostbar" der var det igen. Det falske smil. Han var ude på noget. Og jeg havde på fornemmelsen at jeg ikke skulle være kommet her til aften. 

 

Liam's synsvinkel

 

Jeg kunne ikke koncentrere mig. De sidste par sange havde jeg mimet med på og havde haft min hjerne et helt andet sted. Jeg kunne ikke vente med at komme hjem til Tori, og fortælle hende hvor meget jeg elskede hende. Jeg smilede for mig selv. Tori. Jeg savnede hende allerede selvom det kun var lidt over to timer siden jeg sidst så hende. 

Louis begyndte at tale. Begyndte at fortælle jokes. Hvilket gjorde at jeg så den korte pause jeg havde fået til at skrive en besked til Danielle. 'Hey hvordan har hun det?' jeg lagde hurtigt mobilen tilbage i lommen. Jeg bedte til at hun havde det fint. 

Jeg kunne mærke uroen i min mave da jeg kiggede igen. Der var gået noget tid siden jeg havde sendt beskeden og jeg begyndte at få en dårlig mave fornemmelse. Jeg lagde mikrofonen fra mig og tog en jakke på. Jeg havde ret fint tøj på, da det havde været en speciel aften. "Hvor skal du hen?" Harry tog fat i min arm inden han kiggede uroligt på mig. "Jeg skal bare skynde mig hjem til Tori" jeg sendte ham er forsigtigt smil. Hans smil begyndte at vokse. "Du elsker hende virkelig hva?" jeg fik lagt min mobil tilbage i lommen inden jeg lukkede øjnene kort for at forestille hende foran mig. "Hun er mit et og alt" han nikkede kort inden han tog sine nøgler. "Jeg kører dig" jeg krammede ham hurtigt inden jeg fik sagt farvel til de andre. Jeg nåede kort at se Macy blive løftet op i Nialls arme inden jeg lukkede døren i. 

"Hvad ville de lave i aften?" han hentydede tydeligvis til Danielle og Tori. Jeg trak på skuldrene og trak mig mobil frem mens jeg fik selen på. "Sikkert pige ting" han grinede kort inden han bakkede ud fra arenaen og kørte ud på vejen. Jeg kiggede ned på skærmen. Stadigvæk ingen ting. Jeg beroligede mig selv, ved at vide at de lå og så film, de sad sikkert og spiste is, og var så optaget af en tudefilm at de ikke havde lagt mærke til at jeg havde skrevet. Ja det måtte være det. 

Harry trak ind til lejligheden og trak nøglerne ud. Han ville tydeligvis også gerne se Tori, for han valgte at tage med op til døren og banke på. Jeg rettede kort på min jakke inden jeg pustede ud. De kunne da ikke allerede være faldet i søvn. Jeg trak ned i håndtaget men døren var låst. Hvis der var noget jeg havde lært af at være sammen med Danielle i to år, så var det at hun ikke havde låst dør med mindre hun ikke var hjemme. Jeg pustede irriteret ud og løftede planten ved siden af døren. "Hvad leder du efter?" Harry kløede sig forvirret i håret. Jeg trak nøglen frem og låste os ind. Jeg tændte hurtigt lyset inden jeg kaldte på Danielle som jeg vidste ville svare men der var ikke noget. Jeg kunne mærke mit hjerte begynde at banke hårdt mod mit bryst, og panikken steg i mig. Jeg kiggede rundt indtil jeg fandt en seddel på bordet. 

'Liam jeg ved godt du bliver sur, og sikkert blev pissed off da du trådte ind af døren, men jeg har taget Tori til skolebal. Hun fortjener noget der kan få hendes humør i top. Jeg ved du er sur, men vær sød at kom. Jeg ved hvor glad Tori ville blive for at du kom og delte aftenen med hende - Danielle x' 

Jeg kunne mærke vreden stige i mig. Oh jeg havde tænkt mig at komme til skoleballet, men ikke for at danse. Hvordan kunne hun tog bare tage Tori ud af sengen. Hun havde sikkert ikke engang tænkt på pillerne. SHIT. Pillerne! Hun havde ikke fået sine piller. Jeg spurtede forbi Harry der akkurart var trådt ind i stuen og fulgte hurtigt efter mig. "Hvad sker der?" han kunne godt mærke på mig at jeg var panikslagen. "Pillerne! Hun har ikke taget sine piller!" Harry stoppede op foran mig, og kiggede forvirret på mig. "Hvilke piller?" jeg trak dem hurtigt op ad lommen og stoppede dem op i ansigtet på ham. "Lægen sagde at hun skulle have tre piller om dagen for at holde sin mave beskæftiget, hendes system kan ikke klarer sig uden, og jeg har ikke givet hende nogle piller idag, jeg har haft dem på mig hele aftenen!" Harry spurtede hen til bilen. 

Jeg sparkede bildøren i mens jeg bøvede mig ind af indgangen hvor der stod et par drenge og røg. Jeg løb rundt på gangene mens jeg desperart råbte hendes navn. "Liam?" jeg stoppede op da jeg så Danielles skygge længere nede ad gangen. "Hvad fanden tænkte du på?" hun kiggede forvirret på mig indtil jeg trak pillerne op ad min lomme. "Shit" hun bakkede bagud og begyndte at løbe mens hun også råbte hendes navn. 

Jeg fik møvet mig ind i en kæmpe sal, der gjorde det klart at det var her at festen var igang. "Tori?" musikken overdøvede mig, men jeg fik et par irriterede blikke der pegede ude i siden. Der var en åben dør. 

"Jeg elsker når piger spiller kostbar" jeg kunne ikke genkende hans stemme, men jeg kunne se Tori stå foran ham, hun så ikke specielt glad ud. Hun så mere... svag ud. "Er du døv? Jeg sagde du skulle lade mig være Robbie" Robbie. Det navn havde jeg hørt før. Emma. Emma fortalte mig om en Robbie. "Slap nu af mand og lad os komme væk herfra" jeg blev skubbet ud af mine tanker da Robbie tvang hende op af en væg, og jeg svagt kunne høre hende skrige hvilket gjorde at jeg trådte et skridt tættere på. Og der kom det tilbage til mig. Robbie var den stoder der var skyld i at Tori blev slået i gulvet. Uden egentlig at tænke over det havde jeg skubbet Robbie væk og jeg kunne mærke at vreden var steget mig til hovedet. "Liam?" jeg kiggede kort på Tori inden jeg løftet Robbie en smule op og tvang ham ind mod væggen. "Du er den idiot der lod Tori falde til gulvet er du ikke?" han kiggede forvirret på mig. "Den dreng der fik hendes veninde til at slå hende" Jeg kunne se på ham at han godt vidste hvad jeg snakkede om men ville ikke indrømme det. Jeg kiggede kort tilbage på Tori som var krympet sammen på gulvet. Jeg lukkede mine øjne og pustede ud. "Og hvem er du? Hendes kæreste?" jeg smilede. "Ja. Ja det er jeg faktisk" han fnes, og der gik han over min streg, jeg lagde al min vægt i min overarm og slog ham i ansigtet. han faldt sammen på gulvet og jeg tørrede blodet der nu sad på min hånd af i mine bukser, inden jeg satte mig på huk foran Tori, der var begyndt at få tårer i øjnene. 

Jeg fik hjulpet hende ind i salen i det musikken stoppede. "Det er nu tid til vores årlige skoleballets konge og dronning. Jeg kunne mærke at Tori stod stille. Hun var stivnet. Det her var hendes øjeblik. Jeg sneg min hånd ned til hendes, og jeg kunne mærke hendes fingre flette sig ind i mine mens jeg roligt klemte hendes hånd. Hun rystede. Hun var nervøs. Men jeg var sikker på at hun ville vinde, og selv hvis hun ikke gjorde ville hun være min dronning. Det ville hun altid være. 

"Ballets konge er ... Robbie Shay" jeg kiggede ned. Jeg kunne mærke folks blikke, men de kunne jo ikke vide at det var mig der havde gjort noget. Der var kort stille, inden hun fortsatte. "Og ballets dronning er.. Toribelle Whitnell" jeg kiggede hurtigt ned på Tori der havde fået tårer i øjnene. Hun kiggede kort op inden hun kyssede mig. Jeg trak mig kort og lod min pande ramme hendes, inden jeg lavt hviskede at hun hellere måtte se at komme derop. Hun smilede stort og jeg slap hendes hånd. I det jeg havde sluppet den var der noget mørkt over mig. Noget der sagde mig at det her ville ende galt, jeg vidste dog ikke hvad der ville ende galt. Jeg kunne bare mærke negativitet. Jeg mærkede en hånd på min skulder hvilket tilhørte Harry. Danielle stod ved siden af ham og vi kiggede alle op på scenen hvor Tori nu stod, med en krone på hovedet og smilede. 

Det smil havde jeg ventet længe på. Det var så ægte. Så fantastisk. Så smukt. Og jeg ville nyde det smil som var det, det sidste jeg skulle se på hendes læber. Hun trådte ned fra scenen og begyndte at gå hen imod mig. Hun tog min hånd og trak mig ind mod midten. Jeg fuldte forvirret efter, men da hun hjalp mine hånder ned til sine hofter og lagde sine på mine skuldre, vidste jeg godt hvad hun ville. Jeg smilede kort inden jeg gik en smule tættere på hende.Musikken begyndte at spille, og andre par begyndte langsomt at danse. "Jeg elsker dig" jeg løftede hendes hoved der lå på mit bryst. Jeg tog kort hånden op på hendes hoved, og smilede. Jeg fjernede forsigtigt parykken fra hendes hoved, og smed den på gulvet. Jeg kunne mærke folk stirre. De kiggede på hende som var hun nu et uhyre men hun var smuk i mine øjne. Mit et og alt. Min prinsesse. "Jeg elsker også dig" jeg kyssede hende kort inden jeg flettede mine fingre ind i hendes. 

 

"Jeg går lige hen og henter noget at drikke" hun smilede, slap min hånd, og var væk inden jeg kunne nå at protestere. Jeg fulgte dog efter hende men stoppede op ved synes af hendes krop falde til jorden. "Tori?" jeg løb hurtigt hen til hende med Danielle var der før mig. "Fjern dig fra hende" jeg løftede hendes hoved op i mine hænder og prøvede at kigge hende i øjnene. De så utrolig svage ud. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på inden jeg rejste mig for at hente noget vand. "Ring efter en ambulance!" jeg vendte mig om til at alle nu stod foran hende, jeg pustede ud og skubbede mig forbi. "Flyt jer!" jeg samlede hende op, inden jeg gik mod udgangen, med Harry og Danielle i hælene. 

 

I det jeg overlod hendes bevistløse krop til lægerne vidste jeg at det var et dårligt tegn. At se hende blive rullet væk på en bårer fik mig hjerte til at briste. Jeg kunne svagt hører lyden af Harry der talte i telefon og vidste godt at han ringede efter de andre drenge. Jeg bevægede mig lydløst efter Tori der blev rullet ind i et rum , hvor en lukket dør gjorde at jeg mistede synes af hende. Jeg satte mig ned langs væggen og kiggede ned. Jeg skulle være blevet hjemme. Jeg skulle have passet på hende. "Liam?" Harry satte sig ved siden af mig, men jeg fik hurtigt rejst mig og stormet ind af døren. 

Jeg kom ind til et par forvirrede men dog koncentrerede ansigter der begyndte at sige at jeg skulle gå ud. "Nej! Hun skulle have haft pillerne, giv hende pillerne!" Jeg kunne mærke Harrys hånd på min skulder men jeg skubbede den af og trådte hen mod Tori, der lå med lukkede øjne. "Tori, hør mig, du skal klarer den, giv ikke op baby" jeg blev trukket tilbage af Harry, der klart gjorde det for at få mig til at falde ned men det stik modsatte skete for mig. Jeg flippede ud. "Det er min skyld! Rør mig ikke!" Harry lagde armene om mig, men jeg skubbede dem af. "Hun er min pige!" Harry fik mig trukket ud af døren, hvor Niall, Louis, Zayn, Macy, Eleanor og Danielle nu stod og kiggede på mig. Jeg havde skræmt Macy. Hun stod gemt bag Niall og var begyndt at få tårer i øjnene. Zayn trådte et skridt tættere på mig men jeg bevægede mig bagud og ned ad gangen. Jeg skulle væk. Nu.

 

Tja nu kommer det spændende spørgsmål. Overlever Tori? Hvad tror I? - A x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...