13+ Breathe for me. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2012
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Toribelle er seksten, og bor i Londons midte med sin travle mor og sin ordblinde lillesøster Macy. Hun har et fantastisk godt forhold til sin far, som er soldat i Afghanistan, men har ikke mere end ti minutter om ugen at snakke med ham i, hvilket også er derfor at Toribelle (Tori), bruger sin sorg, og vrede på at være klassens overhoved. Hun ved alt om alle. Hun kan bruge den mindste hemmelighed, og er derfor også kåret som ballets dronning to år i træk. Hvad der ikke er nogen der ved, er at Tori lider af Leukæmi (kræft) , og har kæmpet med det siden hun var tolv. Hun har gjort alt for at holde sin hemmelighed hemmelig, men det ændre sig da hun efter en koncert, med det verdensberømte band, One Direction, begynder at føle noget for en af fyrene.

155Likes
147Kommentarer
12781Visninger
AA

11. Help me become somebody! Del 2

 

Bemærk dette er del 2! Set fra Liams synsvinkel

Det løb mig koldt ned af ryggen da jeg lagde mærke til at hun ikke længere lå i mine arme. Det gav mig en dårlig mave fornemmelse, men hvordan kunne jeg også finde på at falde i søvn, mens jeg trøstede hende?

Jeg rejste mig fra sengen, og gik over mod døren i det jeg kunne hører et højt snøft inde fra stuen. Jeg åbnede hurtigt døren og stødte med det samme ind i Niall der sad på hug foran Macy, lyden måtte komme fra. ”Hey hvad sker der?” et halv højt gab gjorde at jeg fik Macys opmærksomhed. Hun løb straks hen og holdte fast om mine ben. Jeg kiggede forvirret på Niall der var helt rød rundt om øjnene. ”Hun… har kræft” stammede han og gemte sit ansigt i sine hænder. Zayn så ret upåvirket ud men så stadigvæk ud til at være i chok. ”Hvordan ved I det?” spurgte jeg forvirret og fik Macy op i min favn, så hun kunne græde på min skulder. ”De ringede fra hospitalet. De bliver nødt til at have hende til kemobehandling allerede i næste uge” Zayn kiggede rystet på mig, hvilket fik mig til at få dårlig samvittighed over ikke at have sagt det til dem. Det så ud til at tage hårdere på dem end mig, hvilken forhåbentlig kun var muligt fordi jeg allerede vidste det.

”Men hvor er hun nu?” jeg satte mig på sofaen, og lod Macy sidde på mit skød. Hun lagde sig ind til mit bryst og så ud som om at hun stadigvæk ikke helt forstod hvad der skulle ske. Hun vidste at det havde noget med Tori at gøre men ikke hvad.

”Hun er på hospitalet” Zayn lagde en hånd på Nialls skulder og lod sine mundvige vende nedad.  ”Hvad, hvorfor?” jeg fik Macy lagt på sofaen, og mærkede på hendes pande at hun ikke var rask endnu. Jeg blev nødt til at vide om Tori var okay.

”Jeg skriver til jer hvad jeg gør, men jeg bliver nødt til at se hende” jeg løb hen til døren og begyndte at tage mine sko på da Niall løb op på siden af mig. ”Men hvad gør vi med Macy? Hun kan ikke bare blive her” jeg pustede halvirriteret ud og kiggede på ham med hvalpeblikket. ”I bliver nødt til at passe hende” jeg tog min jakke over skulderen og åbnede døren i det jeg kunne hører Zayn råbe bag mig. Jeg kiggede bagud, og lidt efter lå jeg på gulvet. ”Ej det må du virkelig undskylde…” jeg kiggede op i det et par brune øjne, og store krøller mødte mit blik.

”Hej Liam” hun rejste sig uskyldigt og børstede sine mørkeblå cowboybukser af inden hun lagde armene over kors. Jeg rejste mig hurtigt op og skulle til at gå forbi hende da hun spærrede for indgangen til elevatoren.

”Øhm, jeg er virkelig ked af det, men jeg bliver altså nødt til at gå” jeg trådte et skridt forbi hende, men igen holdte hun fast på at jeg ikke måtte komme forbi. ”Ikke før vi har snakket” hendes stemme var hæs og først nu lagde jeg mærke til at hun var rød rundt om øjnene. ”Okay så” jeg kiggede rundt og trak hende til side.

”Liam hvem er hun?” hun trak en blad frem, og jeg fik et chok da jeg så et billede af Tori og mig, gå på gaden et par centimeter fra hinanden.  Overskriften fik mig til at sukke. ’Liam Payne glemmer Danielle’ . Jeg kiggede ned og mærkede hvordan mit hjerte bankede hurtigere. Hvorfor havde de dog lagt det billede op og hvornår tog de det? ”Liam hvem er hun?” spurgte hun igen, med en såret stemme.

”Det er Tori” jeg kløede mig i håret og følte at jeg ville væk. Jeg vidste ikke helt om Tori og jeg rent faktisk havde noget eller om vi bare var gode venner, men hvad jeg vidste, var at jeg i hverfald godt kunne lide hende.

”Og hvem er hun?” hun lænede sig tilbage og kiggede halvforvirret på mig. Jeg kiggede hurtigt ned og lænede mig op af væggen, der redede, hvad der kunne være blevet til et fald. ”Øhm.. ” jeg sank den klump jeg havde i halsen og mærkede at hun prøvede at få øjenkontakt. ”Hun er … bare en fan, der fulgte efter mig” jeg kneb øjnene sammen og mærkede at det var dumt sagt. Hun var jo ikke bare en fan. Hun var mere end det. Hun var en pige der fik mig til at glemme mine sår.

Danielle pustede lettet ud og stillede sig helt op af mig. ”Godt nok, jeg troede lige at hun var….. Liam jeg savner dig virkelig” hun tog mine hænder og holdte dem op foran sig, for derefter at smile sukkersødt. Hun stillede sig på tæerne og kyssede mig på panden, inden hun trak sig væk og gik hen af gangen.

Jeg gik fuldstændig i stå. Hvad skete der lige der?

Jeg kom til mig selv og kom i tanke om hvorfor jeg var styrtet ud af døren. Jeg trådte ind i elevatoren og tog hånden op til min pande. Hendes kys havde gjort mig brand varm.

 

”Hun burde have fået det bedre” Louis sad med et halvbekymret blik og kiggede på Harry der så ud til at have grædt. Jeg stillede mig hen til hospitalssengen, hvor Tori lå helt bleg i ansigtet. Jeg tog hendes hånd der var iskold og holdte den helt ind til mit hjerte. ”Hvad var det der skete?” jeg kiggede spørgende på Harry der så ud til at have det dårligt. ”Hun gik i chok” stammede han og tørrede sine øjne.

Jeg kiggede ned på hendes blå-lilla læber og sank endnu en klump. Jeg havde mest lyst til at spørge hvorfor hun gik i chok når hun allerede vidste at hun skulle til kemo, men de vidste jo ikke svaret så hvorfor overhoved prøve? Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle regne det ud men jeg havde en idé.

Jeg satte stolen der var til overs ved siden af hospitals sengen og sad og nussede hendes hånd. Jeg blev nødt til at snakke med hende.

Jeg lå med hovedet på sengen da jeg kunne mærke at hun bevægede sig. Jeg kiggede hurtigt op og så at hun lå med helt åbne øjne og stirrede på nålene der sad i hendes arme, og begyndte at tage dem ud. ”Nej lad den sidde” hun stirrede skræmt på mig og satte sig op. ”Hvor er Macy?” hun kiggede skræmt rundt og endte med at få øje på Harry der endelig smilede.

”Hun er der hjemme sammen med Zayn og Niall, læg dig nu bare ned igen” jeg kærtegnede hendes kind og fik hende ned og ligge igen for derefter at tage min mobil op af lommen.

Jeg fandt hurtigt frem til Nialls nummer og trykkede på ring op, mens jeg smilede til Tori, der stadigvæk skræmt stirrede rundt.

Det var som om hun ikke kunne lide at være her. Hvilket jeg ikke forstod da jeg kunne regne ud at hun havde været her mange gange før. Hun stirrede på rummet som om hun havde haft en traumatisk oplevelse her inde. Som om hun havde været i præcis dette rum.

”Det Niall” jeg smilede for mig selv og gav Tori mobilen. ”Hey det Tori” hun tog den helt op til øret og så også ud til at smile over Nialls stemme. Jeg kunne høre i baggrundsstøjen at Macy også var der, hvilket gjorde mig lettet da jeg normalt ikke ville turde lade Niall passe mindre årig. Selvom Zayn også var der gjorde det mig alligevel nervøs at lade Niall være sammen med Toris lillesøster. Ikke at jeg ikke stolede på ham, men hvad nu hvis han ikke ville dele sin mad med hende, hun skulle jo helst ikke sulte.

”Det lyder fedt, kan jeg få lov til at tale med Macy?” hun lagde mobilen lidt væk fra sig, og trak vejret dybt inden hun igen tog mobilen op til øret. ”Hør Macy.. Du… Du bliver nødt til at bo hos drengene lidt tid”, jeg kiggede hurtigt på hende, og kunne se at hun havde fået tårer i øjnene. ”Nu husker du at lave dine lektier” smilede hun drillende og lagde telefonen ned til sin mund og lavede en kysselyd ind i mobilen. ”Jeg elsker dig”, hun lagde på og lagde den på sit bryst. Tårerne strømmede ned af hendes kinder.

”Er du sikker?” Harry lå med hovedet inde over hende og hun havde vist lige visket noget i hans øre vi andre ikke måtte hører. Hun nikkede bestemt og smilede let, mens hun tørrede en tåre væk fra sin kind. ”Okay det lover jeg” han smilede svagt mens en tåre gled ned langs hans næse. Det var første gang jeg havde set ham græde så meget.

”Må jeg godt lige snakke med Liam alene?” Louis tog Harrys hånd og nikkede. Harry sad stadigvæk ved sengen og så ikke ud til at ville gå, men Louis fik ham trukket med og klappede mig på skulderen som om der skulle ske nået seksuelt.

Jeg fnes let for mig selv og trådte et skridt tættere på sengen. ”Klare du den?” jeg rømmede mig forsigtigt i det hun tog min hånd og nikkede. ”Det gør jeg vel, jeg tror bare det gik lidt galt for mig” hun fnes kort inden hendes brune øjne kiggede ind i mine. ”Liam… Jeg ved godt det er meget at spørge om men… kan i passe Macy fra i næste uge af? Jeg tror hun får det bedst hos jer” hun smilede let, men så egentlig såret ud.

Jeg gav hendes hånd et klem og nikkede. ”Du kan regne med os, vi skal nok få hende til at føle sig hjemme” jeg smilede kort inden jeg lænede mig ned mod hendes ansigt. Jeg kyssede blidt hendes kind og fjernede en hårtot fra hendes ansigt. Hun smilede stort inden hun satte sig helt op og svang benene ud over hospitalssengen.

”Hov hov, hvor skal du så hen?” hun grinede blidt og gav min skulder et dask. ”Jeg skal da hjem” hun greb ud efter sine sko der lå på gulvet, men inden hendes hånd nåede derned fik jeg rykket skoende og fået hendes blik væk fra gulvet. ”Det tror jeg så ikke lige, du skal blive her indtil du har det bedre” jeg lagde en hånd på hendes pande der var brand varm og kiggede mistænksomt på hende. ”Lad nu være med at være sådan en daddy directioner” grinede hun og greb ud efter dem endnu en gang. ”Tori jeg mener det, om jeg så skal blive her til i morgen og holde øje med dig bliver du nødt til at lægge dig og slappe af”

Jeg lagde hendes hoved ned på puden igen og trykkede på knappen der ringede efter en sygeplejerske. ”Kæft du nedern” sagde hun inden hun kyssede min kind og lagde sig tilbage i sengen og kiggede op i loftet.

”Gad vide hvad der sker med Macy når det er forbi” jeg stirrede forvirret på hende og kærtegnede hendes kind. ”Hvad mener du med forbi?” hun sank en klump, og så ud til at få tårer i øjnene. ”Du ved….” jeg rystede på hovedet og kyssede hendes pande inden jeg satte mig på sengen. ”Du klare den” hun skulle klare den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...