13+ Breathe for me. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2012
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Toribelle er seksten, og bor i Londons midte med sin travle mor og sin ordblinde lillesøster Macy. Hun har et fantastisk godt forhold til sin far, som er soldat i Afghanistan, men har ikke mere end ti minutter om ugen at snakke med ham i, hvilket også er derfor at Toribelle (Tori), bruger sin sorg, og vrede på at være klassens overhoved. Hun ved alt om alle. Hun kan bruge den mindste hemmelighed, og er derfor også kåret som ballets dronning to år i træk. Hvad der ikke er nogen der ved, er at Tori lider af Leukæmi (kræft) , og har kæmpet med det siden hun var tolv. Hun har gjort alt for at holde sin hemmelighed hemmelig, men det ændre sig da hun efter en koncert, med det verdensberømte band, One Direction, begynder at føle noget for en af fyrene.

155Likes
147Kommentarer
12787Visninger
AA

17. A drop in the ocean.

 

Danielles synsvinkel

”Det her burde kunne gøre det” Jeg lagde checken foran den lyshårede dame der så ud til at være ligeglad med at jeg var her. Dog kunne jeg godt se at hun kunne genkende mig og at hun sikkert inderst inde, undrede sig om hvorfor jeg var på hendes skole. ”Hvorfor er du så interesseret? Du går jo ikke på skolen”, hun så ud til at være lidt irriteret over at jeg forstyrrede hendes arbejde, men jeg havde ikke tænkt mig at lade hende ødelægge min plan. Jeg vidste godt hvordan det hele skulle se ud. Hvad der skulle ske. Alt var jo parat til udsmykning. Jeg skulle bare have tilladelsen til at gøre det først. ”Fordi jeg selv har oplevet skolebal, og det er et must. I kan ikke bare aflyse det midt i det hele, det er jo om et par dage” Hun kiggede irriteret væk. ”Jeg tænker også på at det jo er den ældste klasse. Vil du gerne have at de husker skolen som den eneste skole der ikke holdt et skolebal, og derfor ikke fortæller folk at de skal lade deres børn gå på skolen?”, jeg begyndte at smile. Jeg kunne se at jeg havde fået hendes opmærksomhed. Hun ville ikke have at skolen skulle have et dårligt omdømme. Jeg mener hvem vil dog det?

Hun trak forsigtigt checken op fra bordet og stirrede overrasket på tallet. Hun kiggede derefter op på mig. Jeg havde hende i min hule hånd. Jeg skulle nok få Toris bal op og kører igen. Hun skulle have den bedste aften i sit liv, om det så var det sidste jeg gjorde. Jeg kiggede hende dybt i øjnene. ”Har vi så en aftale?”

 

Liams synsvinkel.

 

”Liam”, Niall havde lagt sin guitar og sat sig ned ved siden af mig og lagde sin hånd for min Iphones skærm så jeg ikke kunne sidde og kigge på billedet af Tori. ”Hun klarer sig, du behøver ikke at tjekke din mobil hvert tredvte sekund” han smilede let, men jeg fik hurtigt fjernet hans hånd og stirrede igen på billedet der vidste Tori der stod op af en mur. Hun så modelagtig ud, men det var tydeligvis også meningen. Jeg havde sendt det fra hendes mobil til min dengang jeg havde taget hendes mobil med op på scenen. Jeg synes selv det var ret stalkeragtigt, men jeg synes hun var så smuk at jeg blev nødt til at have et billede så jeg ville kunne finde hende igen.  

”Liam vi bliver altså nødt til at gå på nu, de har ventet for længe” drengene stod foran mig og så en smule skuffede ud, hvilket jeg på en måde godt kunne forstå, da jeg var gået fra soundcheck, for at tage hen til Tori. Godt nok havde hun virkelig brug for mig men det var heller ikke fair at jeg lod dem om prøven. Jeg havde heller ikke været aktiv til opvarmningen. Helene havde blevet nødt til at tage min mobil for at få min opmærksomhed. Som var jeg tilbage i skolen. Men alligevel burde de kunne forstå min situation. Jeg ville gøre alt for hende, og det vidste de godt. Jeg nikkede og kiggede så tilbage på mobilen, men stadigvæk ingen ting. Ingen smsér, ingen ubesvarede opkald. Jeg ville sige at grunden til at jeg var mest bekymret var at Danielle ikke var hos hende. Hun var jo alene. Godt nok havde hun Macy, men hvis Tori pludselig gik i chok, eller fik endnu et anfald ville Macy ikke vide hvad hun skulle gøre.

Harry tog mobilen ud af min hånd hvilket straks fik mig til at farer sammen. ”Harry giv mig den” vrissede jeg, men i stedet for at række mig den lagde han den i baglommen og tog fat om mine skuldre. ”Liam, vi ved godt at hun betyder meget for dig, men du har altså været virkelig fraværende det sidste stykke tid. Vi er også bekymrede, men hun skal nok klarer sig. Ellers havde hun jo ringet”, jeg kiggede ned og nikkede. ”Jeg ved det godt jeg er bare.. ” jeg kunne mærke en tåre i mit øje men blinkede den hurtigt væk og kiggede Harry i øjnene. ”Jeg er bare bange for at der sker hende noget”, Harry nikkede og pustede ud. ”Hør Liam du kan ringe til hende i pausen, du har ikke meget tid, men der er altid noget. Vi bliver nødt til at gå på nu, jeg har den i baglommen. Jeg siger til, hvis den vibrerer” jeg nikkede stille. Jeg smilede, og greb fat i den mikrofon Zayn kastede hen til mig. ”Hun klarer den, hun klarer den”

Jeg kunne hører musikken fra videoen starte og folk begyndte selvfølgelig at skrige. Jeg var ikke blevet vant til det endnu, selvom jeg havde oplevet det så mange gange. Jeg kunne mærke et smil snige sig frem på mine læber og Louis gav min skulder et lille puf og smilede. Jeg pustede ud en sidste gang inden jeg fulgte efter Zayn og løb ud til de skrigende fans der skreg tre gange så højt da vi begyndte at synge. Jeg var begyndt at vende mig til rutinen, men vi havde valgt at lave lidt om på den.

Jeg kiggede ud over publikum. Jeg elskede at læse de skilte de havde lavet. ’I love Harry’, ’Give me a Horanhug’, ’Be my Daddy directioner?’, jeg smilede for mig selv. Jeg elskede det kælenavn. Jeg kunne dog ikke huske hvem der havde fundet på det.

Jeg stod og dansede sammen med Niall, da Harrys solo gik i gang, men jeg kunne se at han ikke kunne gå ordentligt. Det lignede han havde tisset i bukserne men så kom jeg i tanke om at han havde min mobil i lommen og jeg kunne se lyset fra mobilen da han gik ind foran mig. Hvorfor kiggede han ikke på mig? Hvorfor gjorde han ikke tegn til at hun ringede? Han løb bare hen over scenen også efter hans solo var slut og det irriterede mig utrolig meget. Han sagde jo at han ville sige til hvis hun ringede.  Jeg kunne se på ham at den blev ved med at vibrere hvilket irriterede han så han løb ud til siden og lod den glide ud bagved og løb så videre rundt. ”Tori?” jeg gispede for mig selv da jeg var kommet til at sige det ind i mikrofonen, og Harry kiggede straks på mig. Han løb over til mig og tog fat i min trøje for at få mig helt hen til ham. ”Den distraherer, ring til hende i pausen”, jeg trak mig væk og rystede på hovedet.

Jeg løb ud bagved og jeg kunne høre at drengene ikke sang. Jeg tog min mobil op og så at hun havde ringet tre gange. Jeg kiggede op på Helene der stod og kiggede halvsåret på mig. Hun tog mobilen ud af min hånd og tog den op til øret. ”Jeg snakker med hende” mimede hun og vendte ryggen til. Jeg løb tilbage ud på scenen og prøvede at redde det ved at råbe ”Alle sammen skrig!” ind i mikrofonen og det gjorde de selvfølgelig. Drengene begyndte straks at synge videre, men jeg kunne se at de blev ved at kigge tilbage på mig. Jeg vidste godt at de var skuffede. Hvis ikke sure.

Vi var kommet til Moments, da jeg begyndte at mærke en smerte i mit bryst. Ikke fordi jeg var nervøs eller var syg. Nej fordi det mindede så meget om min situation med Tori. Hvad nu hvis det ikke gik? Ordene de havde sagt? ”Det kan være et spørgsmål om måneder” Jeg sukkede hvilket tydeligt kunne høres. Niall vendte sig imod mig og lignede et spørgsmålstegn. Jeg kunne mærke en tåre snige sig ud af min øjenkrog, hvilket gjorde de andre tårer sværere at holde inde. Pludselig strømmede de ud og jeg blev nødt til at stoppe med at synge for at kunne trække vejret ordentligt. Jeg skulle ud derfra nu.

Harry havde lige sunget den sidste tone og det var meningen at vi skulle vente til at lyset havde dæmpet sig, med at løbe ud og skifte, men jeg forlod scenen med det samme da jeg fik øje på Helene. Hun så ikke ked af det ud, men hun så bestemt heller ikke glad ud. Jeg løb hurtigt hen til hende og hun tog fat i min skulder. ”Nåh?” jeg ventede irriteret på forklaringen, hvilket fik hende til at sukke.

Hun trak mig lidt væk. ”Det var ikke Tori der tog mobilen og pigen der snakkede sagde at de havde fjernet hende fra stuen” jeg gispede. ”Shit” viskede jeg og gav hende mikrofonen. Hun tog fat i min arm og trak mig tilbage. ”Du kan ikke forlade showet, Liam det gør du ikke” jeg sukkede og kiggede op. ”Jeg kan ikke lade Macy være alene inde på stuen og jeg skal vide hvad der er sket med Tori” hun kunne spore vrede i min stemme og kiggede mig så dybt i øjnene.

”Ring til en eller anden. Du kan ikke bare gå fra showet” lød det bag mig, hvilket fik mig til at vende mig. Alle drengene stod med armene over kors, mens de fik stukket nyt tøj ind i hånden. De tog det langsomt på og jeg kunne godt mærke på dem at det ikke var tidspunktet at gå fra det hele på. Jeg løftede mobilen og trykkede Danielles nummer ind, men der var intet svar. ”Jeg kan ringe efter Eleanor, hvis det kan hjælpe?” lød det fra Louis der allerede havde fået sit tøj på og stod med sin mobil i hånden. ”Tori og Macy kender jo ikke Eleanor” jeg fik det nye sæt tøj på, og kunne se at Louis var gået lidt væk. ”Det er bedre end ingenting og Eleanor er mega sød” Harry smilede og kiggede på Louis der var kommet tilbage. ”Eleanor tager derned” jeg pustede lettet ud. ”Okay jeg skylder hende virkelig” jeg knappede bukserne og tog mikrofonen igen. Jeg kiggede en sidste gang på billedet af Tori på min mobil, inden jeg gav den til Helene og gik efter Zayn der var listet ind på den mørke scene.

 

Macys synsvinkel

Det var mørkt, og jeg kunne ikke lide at være her. Der var ikke nogen sygeplejerske jeg kunne tage fat i og jeg måtte ikke forlade rummet havde Tori sagt. Jeg sad og kiggede ned på mine sammenfoldede hænder og rettede min ryg. Tårerne strømmede ned af mine kinder som en tårer i en sø, jeg snart havde lavet på gulvet. Jeg vidste godt der var noget galt. Tori havde blevet ved med at forsikre mig om at hun havde det fint og at der ikke ville ske noget, men da hun begyndte at hoste voldsomt og bad mig vende ryggen til da noget blod kom med op i hendes opkast vidste jeg godt at de ville tage hende med. Jeg vidste bare ikke at jeg skulle sidde her så længe alene. Jeg sad og blev ved at tælle op. Når jeg nåede til hundrede ville hun komme tilbage havde hun sagt, og selvom jeg flere gange havde stået af og var blevet nødt til at starte forfra vidste jeg godt at der var gået langt over hundrede tal. Jeg havde flere gange været tæt på at gå ud på gangen da jeg skulle tisse utrolig meget, men jeg ville ikke gøre Tori ked af det ved at forlade rummet. For jeg ville gerne være her når hun kom tilbage. For hun ville da komme tilbage ik? Hun havde jo lovet mig det. At hun snart ville være tilbage. Hun ville da ikke gå uden at sige farvel ville hun?

 

Hvad tror i der sker når Eleanor dukker op? Tror i at Tori er kommet tilbage på det tidspunkt? Tager Liam fra koncerten for at tjekke op på Tori? Læs med i næste kapitel! Ej undskyld elsker bare at lave sådan nogle haha. Håber i synes om kapitlet! Skriv gerne hvad i synes og hvad i tror der sker! Tror I at Tori overlever i sidste ende? Tak fordi i har ventet så længe! - Amalie V. xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...