Change. {1D}

Taylor Whrite er ikke længere den kiksede pige, som hun var engang. Dengang hun blev mobbet groft. Det sætter sig fast i Taylor, og hun får de vildeste humørsvingninger, og er usikker på alt. Men hvad nu, når hun tilfældigt møder en dreng? Kan hun begynde at elske, og bare være sig selv? Eller er den ensomme, og asociale pige, Taylor?

20Likes
27Kommentarer
2009Visninger
AA

7. Why?

Niall kiggede overraskende på mig. "Hvad snakker du om?"

Jeg åbnede munden, og skulle til at tale, men løb tør for ord. Men jeg fandt alligevel ud af det..

"Hvorfor fanden har du ikke fortalt, at du er med i et fucking band?"

Jeg mærkede tårerne var klar til at trille ud af min øjenkrog, men ivrigt prøvede jeg at holde dem inde. Men det var svært.

"Vi er jo først lige begyndt at date.." mumlede han. "jeg synes ikke du behøvede at vide det endnu."

Der var et kæmpe hul indeni mig, og jeg følte at en knude var placeret i min mave, og dens kraft sugede alt min ilt ind i dens ormehul. Ubehageligt, var sådan jeg havde det.

"Men alligevel.. Det betyder sgu da meget, om du er kendt eller ej!" råbte jeg næsten.

De andre drengene fulgte ivrigt med i vores samtale, indtil Niall sendte dem nogle blikke, og så bevægede de sig lidt væk fra os.

Jeg kiggede ham i øjnene, men han kiggede bare ned, mens han bed sig i læben af smerte. Han var ked af han ikke fortalt mig det, det vidste jeg. Men fortjente jeg ikke sandheden?

"Hvorfor fortalte du mig det ikke, Niall?" spurgte jeg, og lagde pludselig mærke til min stemme der lød som et gråd, og tårerne der trillede ned langs mine kinder.

Niall kiggede ikke op. Langsomt førte jeg min hånd hen til hans hage, og førte den op, så jeg kunne se ham i øjnene.

Men han svarede ikke.

Jeg skubbede ham lidt væk, og rejste mig fra sofaen, og begyndte at gå.

"Taylor.. Vil du ikke nok lade være?" Nialls stemme lød bag mig, og jeg fik det helt dårligt, da stemmen lød så svag, og så ked af det. 

Jeg vendte mig om, og kiggede hen på en Niall, der ikke lignede sig selv. Han havde små dråber vand liggende på sin kind, og hans øjne var røde.

Skyldfølelsen fyldte sig i min krop, og jeg fik en lyst til at gå hen til Niall og omfavne ham, og sige det var okay. Men så let var det altså ikke.. Desværre.

Jeg løb ud af huset, hurtigere end jeg kunne nå at tænke. Jeg tørrede tårerne væk, og bed tænderne sammen. Han fortjente ikke mine tårer.

"TAYLOR!"

En stemme hørtes langt væk, men jeg vendte mig ikke om for at se hvem det var, for jeg vidste det godt. Det var selvfølgelig Niall. Jeg satte farten op, og løb alt jeg kunne. Søen var mit mål. Jeg vidste ikke hvorfor, men det var det eneste sted jeg ville være lige nu.

Da jeg stod og kiggede ud over søen, kunne jeg ikke skjule min lyst til at hoppe i. Det hele havde bare været fake. Han ændrede mig fuldstændig. Jeg blev glad, og snakkesalig, når jeg var i selskab med ham. Men der skulle jo være noget bag. Hvem fanden gider mig? Men at begå selvmord pga. det, var måske lidt overdrevet?

Men jeg er overdrevet.

Gør mærkelige ting.

Jeg tog tilløb, og skulle lige til at hoppe i, da et par hænder lå ved mine hofter, men jeg hev mig fri af hænderne, og hoppede i.

Nu var jeg her.

Vent.

Om lidt mister du vejret Taylor.

Søen var dybere end jeg havde forventet.

Pludselig mærkede jeg endnu engang et par hænder om mig.

Han prøvede at trække mig op, men jeg var lammet af iltmangel at jeg ikke kunne hjælpe ham, eller samarbejde.

Men jeg baskede pludselig med armene, og vi kom op til overfladen.

Niall trak vejret dybt, og kiggede ondt på mig, da han hjalp mig op fra søen.

"Hvad fanden har du gang i?"

Jeg kiggede bare ned ad mig selv. Fra mine iskolde fødder, til mine våde hårspidser. Hvorfor hoppede jeg? Selvom Niall ikke havde sagt sandheden, var det faktisk ikke særlig fair, bare at begå selvmord. Hold kæft, jeg ville have meget skyldfølelse, hvis en begik selvmord pga. mig. Jeg kunne mærke hårene på mine arme, rejste sig. Det var ubehageligt. Hvad nu hvis Niall ville have en begrundelse, hvorfor jeg sådan sprang? Jeg ville aldrig fortælle ham om min fortid.

Jeg kiggede op, og mødte Nialls kolde øjne, og jeg havde det som om de så lige ind i mig. Han rystede kort på hovedet.

"Er det din løsning på det her? At slå dig selv ihjel? Vi kunne have snakket om det i stedet.."

Hans stemme var ikke til at finde ud af. Den var både vred, og ked af det. Jeg kiggede som altid ned i jorden, men det gjorde ingen forskel, for Niall tog sin finger om min hage, og pressede mig op med hans ansigt. Han kiggede mig alvorligt i øjnene.

"Jamen, jeg..."

Jeg løb tør for ord. Hvad fanden var jeg selv for en? Hvorfor flippede jeg så meget ud over at han ikke havde fortalt det? Jeg var jo ikke engang bedre selv. Jeg burde fortælle ham om min 'barndom', men jeg kunne ikke. Havde ingen anelse om hvorfor. Noget i mig sagde SIG DET TIL HAM, og noget andet i mig sagde HOLD MUND. Mit hjerte sagde jeg skulle sige det, og hjernen sagde nej.

Måske skulle jeg bare tilgive ham..

Han førte sin hånd hen til min hofte, og så kom jeg i tanke om noget. Efter mig og Niall datede, var jeg slet ikke bange for nærkontakt, berøringer, eller andet. Jo fra andre, men ikke fra Niall. Det var endnu en af det ting, jeg kunne lide ved ham.

"Jeg er ked af det.. Jeg burde ikke reagere sådan her.." sagde jeg mod jorden. "Vil du tilgive mig?"

Der bredte sig et kæmpe smil på hans læber, og jeg kunne ikke andet end smile tilbage.

"Vil du så tilgive mig?" spurgte han. Jeg nikkede kort.

"Tak," sagde han med et smil mod jorden. Så kiggede han op igen, mens han bed sig let i læben. Det så sexet ud. Niall var sexet, synes jeg. Han bevægede lidt på sin hånd, der stadig var placeret ved min hofte.

Hele det her forløb med Niall var gået så hurtig. Men jeg nød tiden, selvom der for vær time der gik sammen med Niall, voksede på min skyldfølelse, som en bombe der snart ville sprænge..

Han førte sin hånd hen på min læn, og pressede mig mod ham.

"Jeg håber ikke du ændre syn på mig, fordi jeg er kendt," hviskede han mod mit ansigt.

Vi kiggede bare hinanden i øjnene.

"Kunne jeg aldrig.." sagde jeg med et smil.

Han smilede som altid stort, og førte sin hånd op til min kind, for at kærtegne den blidt.

Jeg lukkede øjnene, og før jeg vidste af det lå noget på mine læber. Nialls læber. Jeg blev helt overrasket over at han kyssede mig. Mit første kys. Et øjeblik blev jeg bange for at jeg kyssede forkert, men jeg vidste at man bare skulle kysse som man kunne lide det. Jeg lagde lidt ekstra kraft i, og Niall smilede kunne jeg mærke.

Uden at afbryde vores kys, skubbede han mig forover, og fortsatte.
Det hele skete så pludseligt, men jeg var sikker på at det her var det rigtige..

____________________________________________________________________________________

DE KYSSEDE!

Tror i Taylor, vil fortælle ham om hendes hemmelighed? Og hvordan tror i han reagere hvis han finder ud af det?

Undskyld ventetid..

Iloveya! <3

Emma1Dfan

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...