Change. {1D}

Taylor Whrite er ikke længere den kiksede pige, som hun var engang. Dengang hun blev mobbet groft. Det sætter sig fast i Taylor, og hun får de vildeste humørsvingninger, og er usikker på alt. Men hvad nu, når hun tilfældigt møder en dreng? Kan hun begynde at elske, og bare være sig selv? Eller er den ensomme, og asociale pige, Taylor?

20Likes
27Kommentarer
2007Visninger
AA

5. This.

"Hører du efter, Taylor?" Min fysik/kemi lære rev mig ud af mine tanker. Jeg kunne hører nogle fnis bag mig, hvilket fik mit hjerte til banke hårdt i mit bryst, som det efterhånden gjorde tit. Et kort nik, fik min lære til at gå videre med undervisningen. Klokken var snart 14.00, så jeg havde snart fri. Utålmodig, begyndte jeg at trille med mine fingre, på bordet. Jeg havde slet ikke kunne koncentrere mig ordenligt i timerne. På grund af Niall. Han var hele tiden i mine tanker, og det irriterede mig faktisk grænseløst. Nogen gange smilede jeg også pludseligt. Det var helt det modsatte af mig!

Klokken ringede, og jeg nærmest løb ud af lokalet, og ned i min klasse for at hente min taske, og hen til bussen. Forhåbentligt mødte jeg ikke pigerne. Også kaldet - The Plastic's. De var helt fyldt med make up alle sammen, og vildt nedringede trøjer, hvilket jeg synes var klamt, at have på i skole. Heldet var med mig i dag. Og jeg kunne løbe ind i bussen, uden dem efter mig. Du tænker sikkert. 'Hvorfor er hun bange for at møde dem, når hun går i klasse med dem, og ser dem hver dag?' Udmærket spørgsmål. Her er svaret: Dengang jeg blev mobbet meget, var det altid der, jeg blev skubbet og tacklet. Lige der hvor jeg ventede på bussen. Og jeg havde stadig en frygt, for at det ville ske igen. Især når jeg stod der. Det var jo et perfekt sted at ødelægge en piges liv.

Jeg hvilede min pande op af glasset, og sukkede. Det plaskede ned, og der var gråt og koldt. Mit humør var blandet. Jeg var glad - fordi jeg havde en ny ven, (tror jeg da) Niall. Jeg var ked af det - pga. vejret, og fordi minderne om dengang kom frem, hvilket gav mig kvalme.

Før jeg vidste af det, stoppede bussen og jeg skulle af. Den kolder luft der mødte mig, da jeg trådte ud, gav mig kuldegysninger. Vejret satte altid tydelige spor i mit humør. Jeg blev som sagt glad for det meste, når solen var fremme, og når det var gråt som nu, blev jeg meget tavs og trist. Men det var ikke hele grunden, til mine humørsvingninger. Som i nok har fundet ud af, så blev jeg meget mobbet dengang, og hver gang jeg er i nærheden af den skole, kommer minderne biblende frem, og får mig i dårligt humør.

Huset var lidt fremme, og fordi det trængte op til regn, - lignede det, da jeg kiggede op - småløb jeg de sidste meter, mens jeg mærkede små dråber vand ramme min kind. - Og det var ikke regnvand.

Lige da jeg kom ind af døren, rendte jeg ind på mit værelse, og smed mig under dynen i min seng.

Tårerne gled ned ad mine kinder, og jeg kan ikke give en rigtig forklaring hvorfor de gjorde det. Nok mine mærkelige følelser. Jeg kunne slet ikke kontrollere dem. Hvis bare jeg ikke var så sky og kedelig. Inderst inde ønskede jeg at være normalt. At jeg kunne starte et nyt liv.

Jeg snøftede ned i min hovedpude, mens tårerne gjorde min pude og lagen vådt. Det hele var bare for meget.

Pludselig var der en velkendt bib-lyd, der fik mig til at kigge op fra puden. Min Iphone lå på mit natbord vedsiden af mig, og jeg tog den op, og et chok gik igennem mig, da jeg så hvem der havde ringet.

Niall.

Jeg ringte ham op, og mens jeg ventede på svar, rejste jeg mig op i sengen, og tværede de ligegyldige tårer væk.

"Det' Niall," sagde hans blide stemme i den anden ende.

"Det er Taylor." Jeg bed mig nervøst i neglene, for hans reaktion.

"Hey, Taylor!" udbrød han begejstret. "Hvad så?"

"Du ringede?" sagde jeg, med et lille grin. Ups!

"Åh ja," sagde han. Hvis jeg ikke tog fejl lød han genert. "... Den date."

"Ja?"

"Vil du med ud i aften?"

Mit hjerte bankede som altid hårdt i mit bryst, og jeg fik gåsehud.

Men jeg kunne ikke andet end at smile, trods alt den ubehagelighed. Niall havde lige inviteret mig officielt på date.

"Ja kla-art," stammede jeg, og bed mig i læben.

"Kan jeg hente dig klokken 18? Jeg ved du skal i skole i morgen, så jeg tænkte vi kunne gøre det tidligt."

"Om du kan!" sagde jeg, og prøvede at lyde selvsikkert hvilket mislykkedes. Alt jeg gjorde mislykkedes. Sådan var jeg bare..

 

***

Klokken var ved at nærme sig de 18, og jeg var spændt på, hvad Niall havde bikset sammen. Jeg havde taget en kort sag på, med flotte blomster på. Den gik mig til lårene. (LINK I KOMMENTAREN)

For første gang i lang tid, tog jeg mascara på - Og gjorde mig umage. Det plejede jeg som regel aldrig fordi jeg tænkte - Fuck the world. Men hvis jeg skulle imponere Niall, skulle jeg også se godt ud.

Alt sad som det skulle, og jeg var på vej hen mod gangen, i samme øjeblik det bankede på. Jeg åbnede ivrigt døren, og der stod han som ventet. Guess who.

"Hey," sagde han, og kløede sig genert i håret, mens han satte et lille smil frem på sine læber.

Jeg lænede mig frem, og gav ham et kort kram, inden jeg trådte et skridt frem, så jeg var ude af døren sammen med ham. Denne gang havde jeg meddelt til mine forældre, at jeg skulle ud. De kiggede bare forbløffet på mig..

Hvis jeg ikke tog fejl, studerede han mig = min krop. Det blev hurtigt ubehageligt, og jeg mærkede en knude i maven. Jeg kunne bare fornemme han stod og fandt mine fejl.

Jeg havde lyst til at spørge hvor vi skulle hen, men fulgte bare efter ham, så måtte det jo komme hen af vejen.

Niall smilede hele tiden, lagde jeg mærke til. Han var utrolig lækker i aften. Ja, der kom det ud. Men det var han altså.. Han førte mig ind i hans bil.

Han gik ind i den anden side, og startede derefter bilen, og så var vi af sted. Spændingen sad helt oppe i halsen på mig, og jeg havde det som om nogen hæv i mine ben. Sådan havde jeg det altid, når jeg var spændt!

Mens vi kiggede kiggede jeg studerende ud af vinduet.

Før jeg kunne nå at tænke mere, mærkede jeg noget varmt på min. Jeg kiggede i chok op, og så Nialls smil brede sig. Det var hans hånd der var placeret på min. Det var ikke til at fatte.

"Vi er der," hviskede han mod mit øre, hvilket gav mig kuldegysninger.

_________________________________________________________________________________

Hun har altså de vildeste humørsvingninger, hende Taylor hva?

Jeg lover-amager-hals-hug (LolxD) - at de næste kapitler bliver mere spænende. Jeg er så spændt på at give jeg de næste kapitler.

Jeg fik selv kuldegysninger, da han lagde sin hånd på hendes.

NÅ, anyways.

Husk at like, det ville simpelt hen være fantastisk!

PS: husk link til tøjet, i kommentaren.

---------------------------Emma1Dfan, forevaah---------------------------------------------------

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...