Change. {1D}

Taylor Whrite er ikke længere den kiksede pige, som hun var engang. Dengang hun blev mobbet groft. Det sætter sig fast i Taylor, og hun får de vildeste humørsvingninger, og er usikker på alt. Men hvad nu, når hun tilfældigt møder en dreng? Kan hun begynde at elske, og bare være sig selv? Eller er den ensomme, og asociale pige, Taylor?

20Likes
27Kommentarer
2016Visninger
AA

3. talk to the ceiling!

Jeg vågnede næste vågen, af solen fra vinduet (jeg havde jo selvfølgelig ikke trækket gardinet for, i går aftes), der blindede mig, hvilket var irriterende for øjnene. Jeg sad lidt og kiggede op i loftet, mens jeg tænkte, hvilket jeg gjorde hele tiden. Jeg synes faktisk, at jeg tænkte for meget. Til sidst satte jeg op i sengen, gned mig i øjnene, og gik til sidst op af sengen.

Jeg slæbte mine ben hen til min garderobe. Jeg tog et par højtaljede blå bukser på, og en hvid tshirt, hvor der stod 'i love you' på. Jeg synes den var sød. Jeg tog min blazer over, og gik hen til min pc.

Nej! I dag ville jeg ikke stene foran computeren, og min dagbog som sædvanligt... Jeg ville opleve noget! Men hvad?

Solen skinnede utroligt, da jeg gik ud af døren, og tvang et lille smil op. Ja, jeg havde de sygeste humørsvingninger, det kunne pigerne have ret i. De havde sådan set ret i alt. Men det gjorde ondt, at få at vide på den måde! At blive bagtalt!

Jeg tog mine solbriller på, og susede den friske luft ind, og nød det. Denne gang ville turen gå til parken, og derefter ville jeg ud og spise et sted. Måske McDonalds, jeg havde sådan en lyst til Junkfood lige nu...

Da jeg var henne i parken, og sad på en bænk, tog jeg min dagbog frem. Jeg skriver de mærkeligste steder. Når jeg får specielle tanker, eller ideer, skal jeg bare skrive det ned i den. Den er min update, på mit liv.

Vejret er perfekt, og mit humør er i top. Når jeg er udenfor, og kan nyde det gode vejr, bliver jeg glad. Det er lang tid siden jeg har smilet sådan her. Nå. I mens jeg sidder her og skriver, venter McDonalds på mig, ses om lidt...

Smilet på mine læber blev ved med at være der, også da jeg gik ind i restauranten. Det lugtede af lækkert mad, da jeg trådte ind af døren. Der var ikke mange mennesker i dag. Dejligt! Jeg gik hen og bestilte en cheeseburger, cola, og fritter.

"Her," sagde pigen bag kassen, der gav mig min mad på en bakke. Så fandt jeg en plads, og satte mig ned. Maden råbte nærmest efter at blive spist. Jeg tog den første bid. Det smagte godt nok godt! Osten der smeltede ved bøffen, de sure agurker der gav det et sidste pif.. Mine mad tanker blev afbrudt, da nogle drenge foran mig, tog min opmærksomhed. Hvis jeg ikke tog fejl, var det de samme drenge, som ødelage mit selvmordsforsøg i går. Fulgte de efter mig? Var de voldtægtsmænd? Jeg forsøgte at gemme mig lidt, men det gik vidst ikke så godt, for den såkaldte 'Niall' kiggede hen i min retning, og lidt efter ned på mig. Han havde en kæmpe (og jeg mener kæmpe) burger på sin bakke, sammen med nogle fritter, og en fanta. Han havde en hættetrøje på, og havde den velkendte cap, og solbrillerne på. Som om at han prøvede at skjule sig selv.. Men jeg kunne i hvert fald godt kende ham. Crap.

De fire andre drenge var også ekstra påklædt... Hvorfor sad jeg og studerede dem, når de havde ydmyget og pint mig i går? Jeg kan svaret; De virkede interessante.. Og så så de også lidt godt ud.

De satte sig ved et bord nede bagved. Nå, fuck dem.. Jeg ville spise min mad, og så komme ud her fra. Hvorfor satte de sig bagved, når der var en stor dejlig plads, her oppe? De var mærkelige..

Jeg havde spist det hele, og gik op med bakken, og helte resterne ned i skraldespanden. Jeg vendte mig rundt, og gik ind i en dreng. Det var nærmere ham der gik ind i mig. Uheldigvis havde han også en bakke, og fordi det gik så hurtigt landede den op af mig. Jeg skreg mens jeg rystede bakken ned på gulvet. Ketchup sad klistret til min T-shirt. Jeg kiggede op og.. Selvfølgelig var det ham. Niall havde sin hånd foran sin mund. Jeg sukkede højt.

"Ej, det må du virkelig undskylde!" råbte Niall nærmest, selvom jeg stod foran ham. Ja det må du nok sige. Og T-shirten var endda hvid! Jeg bed mig i læben, for ikke at flippe ud. "Taylor?" sagde han med et smil.

"Kom." Niall lagde sin hånd på min ryg, og pressede mig ind mod toilettet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle der. Vi var inde på drenge toilettet, og han fik mig ind på et toilet, og låste døren.

Han prøvede at trække sin hættetrøje af... WHAT! Ville han voldtage mig nu?! Jeg gispede. Men da jeg kiggede på ham igen, smilede han bare stort, og gav mig hættetrøjen. Jeg hævede det ene øjenbryn. Men tak. Han havde heldigvis en T-shirt indenunder, som jeg bla. havde lyst til at klistre til med ketchup.

Jeg tog imod hættetrøjen, og tog den på. Jeg skyndte mig at låse døren op, og gik med raske skridt hen og vaskede hænder. Spørg mig ikke hvorfor. Men jeg hader at være så tæt på fremmede personer, hvis du ikke havde regnet den ud. Jeg var lidt bange for at han ville gennemskue mine fejl, eller måske mobbe mig, hvilket var usandsynligt. Men sådan var jeg det altså, overfor alle..

Han fangede mit blik i spejlet, og jeg fik et kæmpe chok. Han var næsten lige bag ved mig. Han sendte mig bare et drillende smil, og jeg lignede sikkert et stort spørgsmålstegn. I denne situation kunne jeg forbande min angst for nærkontakt. Slå den ned med et fladskærms tv, så jeg kunne være mig selv overfor folk. Selvom jeg aftaler med mig selv, at jeg skal tage mig sammen, ender jeg altid med at være bange for at åbne munden, og/eller bliver bange for datiden.. dengang jeg blev mobbet. Det var irriterende at det tog så meget på mig.. At jeg ikke bare kunne glemme det i to minutter.

"Ses," sagde Niall og sendte mig et charmerende smil, og gik ud af toilettet. Præcis, som den dag i bussen... Bare mere tiltrækkende.

Nå, jeg måtte vel også til at tage hjem..

                                                                                     ***

Hej igen! Jeg så Niall igen i dag.. Han er nærmest alle steder hvor jeg er. Skæbnen? Nå! I dag tog jeg ud og spise, og Niall gik (sjovt nok) ind i mig med sin bakke, så jeg blev beskidt. Han tog mig ind på toilettet, og lånte mig sin hættetrøje. Det var da sødt af ham, men hvordan skal han få den tilbage? Okay, jeg skal ud og sætte mit tøj til vask, klokken er 19.00 og jeg tror jeg vil se en film bagefter.

Jeg gik ud til vaske maskinen, og tog min T-shirt frem. Måske skulle jeg også vaske mine bukser? Ja, det ville jeg. Jeg tog bukserne, og tjekkede lommerne for genstande.

"Hva?" spurgte jeg mig selv, da en krøllet lille seddel, fandt mit blik nede i min baglomme. Der stod noget på. Gisp. Hey - stod der bare, og så et telefon nummer. Hvem var det? Nu forstod jeg.. Niall havde puttet den ned i min baglomme, dengang han var helt oppe af mig (næsten). Men hvorfor ville Niall have kontakt med mig? Jeg havde ikke ligefrem været den sødeste pige i verden overfor ham. Anyways. Jeg gik ind i mit værelse igen, og smed mig i min sofa, og kiggede op i loftet.

"Hej loft," sagde jeg til loftet. "Jeg har aldrig prøvet den slags før. Tænk at han vil snakke med mig.. Jeg ved ikke hvad der går af mig, siden jeg så Niall i McDonalds, har jeg næsten smilet hele tiden."

Loftet svarede, eller kommenterede selvfølgelig ikke på det. Typisk!

"Skal jeg ringe til ham?" spurgte jeg. "Nej, jeg tør ikke.. Jeg sender en sms!"

Min mobil fik jeg frem, og skrev hans nummer ind i kontakter. Det måtte, og skulle være Niall! Hvis det ikke var ham, ville det være pinligt.. Måske skulle jeg ringe til ham alligevel? VÆLG EN BESLUTNING!

OKAY, jeg ville sende en sms!

__________________________________________________________________________________

Undskyld det korte, og kedelige kapitel.

Jeg lover mere drama og spænding i de næste kapitler!(-:

Men tusind tak for de søde kommentare, og for at I vil læse den, det betyder mega  meget for mig!

Hav fortsat god dag! <3

Emma1Dfan

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...