Change. {1D}

Taylor Whrite er ikke længere den kiksede pige, som hun var engang. Dengang hun blev mobbet groft. Det sætter sig fast i Taylor, og hun får de vildeste humørsvingninger, og er usikker på alt. Men hvad nu, når hun tilfældigt møder en dreng? Kan hun begynde at elske, og bare være sig selv? Eller er den ensomme, og asociale pige, Taylor?

20Likes
27Kommentarer
2014Visninger
AA

8. Lights.

Ondt i halsen, kvalmen og feber var sådan min tilstand var, denne Onsdag morgen. Så jeg kom ikke i skole. I øjeblikket lå jeg op af min væg, i min seng, og læste et blad. I går var en god dag. Da jeg kyssede med Niall. Billederne kørte i mit hoved, og jeg fik myrepatter på armene af ren og skær glæde. Og ja, et smil kom på mine læber.

En rumlen fra min mave, fik mig til at indse at jeg var sulten. Meget sulten. En lækker nutellamad kunne godt bruges nu. Jeg svang mine ben rundt, og rejste mig op i en hurtig bevægelse, hvilket fik pletter til at danse for mit blik.

Jeg løb ned i køkkenet, smak med skabene, fandt nutellaen, og begyndte at smører den cremede masse på et stykke toastbrød. Et tykt lag selvfølgelig. Endnu én af de få ting, der kunne få mig til at smile. Alt det her med nutella, og smile, mindede mig om Niall. Han var skøn.

Alt mindede mig nærmest om ham.

Hurtigere end forventet havde jeg spist maden.

Men det var fint nok.

Jeg løb ned på mit værelse igen, og fandt noget hurtigt tøj.... Som jeg lagde tilbage igen. Det gode ved at være syg, var at man kunne være i nattøj hele dagen, spise slik, og se tv. Så jeg glemte tøjet, og smed mig tilbage i sengen. Min mobil der lå fredeligt på mit natbord, bippede, og et grønt lys var opmærksomhedskrævende. Jeg tog den op, og låste op. En besked fra Niall selvfølgelig. Hvem ellers?
 

#Tak for igår:-)<3#
 

Selvtak!!

Min hjerne slog klik, og helt mærkeligt kom jeg i tanke om min elskede dyrebare ven i nøden.. Min dagbog. Jeg skrev hurtigt ned om det med Niall. Skyldfølelse banede vej til mit hjerte..

Jeg vil ikke fortælle ham om mobningen, selvom det er dumt. Han vil sikkert se mig som en freak eller noget. Og desuden vil jeg ikke snakke med nogen om det. Det er også lige meget.. ikke? Ses xx

Mit hjerte bankede lidt for højt, og smagen i munden blev klam. Han fortjente at vide det..

Hvilket fik mig til at tænke på Nialls besked, jeg ikke havde svaret på.

#Selvtak<3#

Kort efter svarede han.

#Er du ikke i skole?<3#

Jeg smilede lidt. #Nej er syg:(((#

#Skal jeg komme?#

Og ja, Niall vidste godt hvor jeg boede. #Nej tumpe, jeg vil ikke smiiiiiidte dig<3#

#Jeg er ligeglad<3# svarede han.

Efter en lang samtale endte Niall med at få sin vilje, og om 10 minutter skulle han gerne være her.


Så imens lavede jeg noget kakao, og tog nogle af min mors muffins på en tallerken, og gjorde klar på mit værelse med film, og dynen var på gulvet. Og det var ikke hvilken som helst film, vi skulle se. Jeg havde ikke set The Notebook i lang tid, så det var den jeg satte på. Satte muffinsne på gulvet sammen med de to kakaokopper. Trak gardinet ned, så der kun var lys fra tv'et.

Lagde på maven mod fjernsynet, og ventede spændt på at han ville komme. Sommerfuglene i min mave måtte være enorme.

Jeg hørte en lyd nede fra gangen, og en dør der blev åbnet og lukket. Han var her. Jeg rejste mig fra sengen, og løb ned mod gangen, hurtigt, fordi jeg trængte til ham lige nu. Til et kram.

Og som ventet stod han foran døren, havde lige taget sin jakke af, og han kiggede op på mig, lige i det sekund jeg så på ham.

 

"Niall," sagde jeg glad, og gik hen og tog mine hænder om hans nakke, og han lagde sine hænder om mine hofter.

"Hej," sagde han kærligt, og kiggede ned i mine øjne.

Tænk for noget tid siden ville jeg have skreget i et sådan situation som denne.
På så lidt tid, havde jeg fuldstændig ændret person, og var blevet det modsatte af jeg er. Var.

Og alt det hullahøj, pga. Niall, den dejlige dreng, som i øjeblikket kiggede på mine læber.

Han lænede sig frem mod mine læber, og jeg var lige ved at lade ham gøre det, men jeg stoppede ham, ved at sætte en finger for hans mund. "Jeg er syg, skat."

Niall stak underlæben bedrøvet ud, mens han kiggede i jorden.

Jeg lod min hånd, holde blidt ved hans hage, og fører hans ansigt mod mit.
Så romantisk, jeg også var blevet. "Lad os gå ned på mit værelse."

Niall smilede bare, og lod mig trække ham med ned mod mit værelse, mens sommerfuglene biblede i min mave. De var spændt på Nialls reaktion.
Jeg åbnede døren, og Niall kiggede ind.

"Muffins!" skrålede han, hvilket fik mig til at grine. Ham, og hans mad.
Han stod med ryggen til mig, og studerede kort det jeg havde kreeret.

Så vendte han sig direkte rundt, og så på mig med drillende øjne. Nærvøsiten gravede sig i min krop. Var det latterligt det jeg havde lavet?

"Hvor er du sød," sagde han og gav mig et knus. Han smed sig i dynen, og nippede lidt af sin kakao, mens han sukkede nydende.
Han kiggede op på mig, der stadig stod i døren og studerede ham, mens han fandt sig tilrette.

"Hvad skal vi se?" spurgte han med et smil på læberne. "The Notebook," mumlede jeg, mens jeg løb hen og smed mig i dynen ved siden af Niall.
"Klassiker." Han kiggede spændt på skærmen, og åd lidt af sin muffin.

"Umh!" råbte han mumlende, mens han prøvede at få styr på kagen han havde i munden. "De er gode!" Et stort smil bredte sig på mine læber.

"Mors kreation," sagde jeg kort. Han smilede intenst til mig.

Og jeg trykkede play, og filmen gik igang. De der flotte svaner der fløj over søen. Jeg havde aldrig helt fattet hvad meningen med det var, men det var smukt alligevel. Apropos smuk. Jeg kunne ikke lade være med at kigge hen på Niall, der kiggede på skærmen. Faktisk gjorde jeg det i lang tid. Det måtte jo komme. Han kiggede på mig, og opdagede at jeg havde kigget på ham i laaaaang tid.

"Hvorfor kigger du på mig?" spurgte han seriøst, selvom jeg sagtens kunne se hans drillende smil, gemme sig bag den seriøse facade. Han var god til facader. Hvis, man ikke kendte Niall, ville man tro han var seriøst lige nu. Altså rigtig-rigtig-seriøs.

"Hvorfor, skulle jeg ikke det?" sagde jeg med et smil.

"Det er jo ikke noget særligt kønt syn.." mumlede han, og kiggede ned på sine hænder.

Jeg vidste ikke om han var seriøs. Om jeg skulle grine, eller trøste. Var det bare endnu en drillende facade han satte op?

"Nej, det har du ret i," sagde jeg, hvilket fik Niall til at kigge op. "Det er et flot syn. Noget af det flotteste jeg nogensinde har set.."

Rødmen kunne svagt skues på hans kinder, og han grinede let, hvilket sendte signaler i min krop. Hans grin var fantastisk. Kort sagt.

"Du er så sød," sagde han blidt. "Ikke sødere end dig," sagde jeg.

Og så lænede vi os begge frem, og lod vores læber omfavne hinanden i et kys, der var som blødt som pels mod mine læber.
Og jeg glemte helt min sygdom, fucking ups.. Denne gang var det min tur til at skubbe ham forover, og kysset blev selvfølgelig ved. Jeg udviklede det.. Men Niall skubbede mig blidt væk - meget blidt. Så blidt som når en kanin hopper ud af dine arme. Jaja. Panikken og nervøsiten pumpede rundt i mine åre.. Skulle jeg blive afvist nu? "Filmen." Niall grinede lidt, og jeg grinede også - af lettelse.

^^^^^^^^^^^^^^^^^^^

De to gamle mennesker i filmen, fik mig til at tænke på døden, hvilket fik mig til at tænke på Avalanna - en lille pige, der for nogle dage siden, var død af kraft. Justin Bieber havde åbenbart været hendes mand, hah. Forfærdeligt at sådan et lille væsen skulle dø. Ej, væsen lyder ondt.

Niall havde spist alle muffins'ne, undtaget to, som jeg havde spist. Lige fordeling, haha. Han var sulten, ok? Han fortjente alle de muffins han kunne få, efter alt det han lavede i det band. Det var nu ikke helt kommet ind i skallen på mig, at Niall.. Var med i et verdenskendt band. Det var da helt sygt at tænke på.

Filmen var lige slut, og jeg slukkede fjernsynet. Og da der ikke var andet lys i rummet, end fra fjernsynet, var her mørkt nu. Vi sad bare i stilhed.

"Jeg er trææææææææt" gabte Niall. "Me to." Jeg rejste mig med besvær, tog dynen fra Niall, og smed den i sengen.

Så Niall lå lige nu på gulvet, og suttede tommelfinger. "Bær mig!" Ok, det måtte jeg gøre så. Men det var en undtagelse!

Jeg fik ham op i mine arme, og fik lagt ham ned i min seng. Jeg kunne godt trænge til lidt søvn. Jeg kunne ikke sove i nat, pga. sygdommen der holde mig op. Pisse irriterende.

Jeg lagde mig indtil Niall, mens jeg lukkede øjnene i, og prøvede at forestille mig en verden kun som i dag. Med glæde og kærlighed. Uden sorg og modning.

"Jeg elsker dig," lød det fra Niall. ___________________________________________________________________________

 

Omg, de søde! Jeg ved det er et lidt kedeligt kapitel, men det hele skal jo bygges op, med de små detaljer. Blala.

Nå, deres forhold går måske lidt hurtigt.. Men husk; Alle forhold har deres tempo - Ikk´ misforstå det. :D

I love you guys.

Ps; Grunden til at det tager så langsomt (tager langsomt, kan man sige det?), er pga. min lorte computer, der ikke dur så godt. Den kan ikke! Og jeg hader at skrive på ipad, men jeg fik alligevel et kapitel skrabet sammen, og jeg håber I kan lide det, trods alle fejlene. Lala.

Hav en super god dag, og tilføj gerne en kommentar, eller et like, det vil bare lave min dag!

EMMA1DFAN

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...