Vampire Diaries - Eleanor del 3

Aldrig før havde han gjort mig så rasende, så gal. Jeg havde den største lyst til at rive hovedet af ham på stedet. Jeg kunne ikke forstå hvorfor, hvordan han havde fået sig selv til at gå det. Alt jeg vidste var, at hvis han sagde det forkerte til mig, så ville jeg slå ham ihjel. "DAMON!!!" Råbte jeg, så det rungede igennem hele huset. Jeg blev enig med mig selv om, at uanset hvad han sagde, så ville jeg slå ham ihjel.

21Likes
30Kommentarer
5735Visninger
AA

2. Stakkels Damon

"Damon, stop. Jeg vil ikke skade dig."

Hviskede jeg forsigtigt, men han blev ved. Han hadede det, når jeg afviste ham og forsøgte altid at overbevise mig. Han blev stædigt ved. Jeg bremsede ham i sidste øjeblik, og stoppede den bog, jeg havde været ved at kaste i hovedet på ham. Den faldt straks til gulvet og larmede, så Damon blev klar over, at den havde været ved at ramme ham i hovedet.

"Beklager."

Sagde han roligt, og så på mig igen.

"Men du er simpelthen så vidunderlig, at jeg ikke kan lade være."

Hviskede han, og kyssede mig igen. Jeg skubbede ham væk, inden han fik mig overtalt.

"Damon, nej."

Jeg skubbede mig fri af hans greb, væk fra den kærlighed han følte for mig. Jeg fik det elendigt, og følte at jeg afviste ham og hans kærlighed. Jeg lod mig falde ned på sengen, hvor jeg så op i loftet. Jeg kunne ikke lade være, og begyndte at græde.

"Eleanor."

Sagde Damon bekymret, og lagde sig i sengen ved siden af mig. Han tog mig ind til sig i sine arme, for at trøste mig. Jeg ville så gerne være sammen med ham, elske med ham, men jeg kunne ikke få mig selv til at skade ham.

"Det er ikke din skyld."

Hviskede han, og krammede mig tættere ind til sig.

"Jeg overlever nok et par dage mere."

Hviskede han forsigtigt. Jeg kunne ikke lade være med at le.

"Du har allerede undværet sex i to uger, Damon. Du kan ikke fungere uden."

Sagde jeg, og kunne ikke holde op med at grine. På trods af det utilfredse blik Damon sendte mig. Han rystede opgivende på hovedet, og trak min dyne over os.

"Så må vi jo hellere komme hjem i en fart, så jeg kan få lettet trykket."

Sagde han og rullede med øjnene. Nu kunne jeg da for alvor ikke lade være med at grine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...