Vampire Diaries - Eleanor del 3

Aldrig før havde han gjort mig så rasende, så gal. Jeg havde den største lyst til at rive hovedet af ham på stedet. Jeg kunne ikke forstå hvorfor, hvordan han havde fået sig selv til at gå det. Alt jeg vidste var, at hvis han sagde det forkerte til mig, så ville jeg slå ham ihjel. "DAMON!!!" Råbte jeg, så det rungede igennem hele huset. Jeg blev enig med mig selv om, at uanset hvad han sagde, så ville jeg slå ham ihjel.

21Likes
30Kommentarer
5722Visninger
AA

10. Smidt ud af soveværelset

Jeg strakte mig træt i sengen, og rakte ud efter Damon. Da jeg fik fat i en skjorte, som bestemt ikke føltes som en mandeskjorte, slog jeg hurtigt øjnene op. Jeg genkendte ikke kvinden, som sad ved siden af mig, i sengen. Hun forskrækkede mig, så jeg for tilbage og væltede ud af sengen. Jeg ramte gulvet med et brag, ved at knalde mine skuldre hårdt i gulvet.

"Det er længe siden, at jeg har haft den effekt på en anden vampyr."

Sagde hun lusket, og stak sit hoved ud over sengekanten, så hun kunne se ned på mig. Hendes lange røde hår, fyldt med krøller, gik mig næsten i ansigtet. Jeg trak mig væk, men hendes mørke øjne fulgte mig som en kat, der legede med en mus.

"Katy. Ud!"

Sagde Damon pludseligt irriteret bag mig. Jeg holdt op med at trække mig tilbage, og så op. Damon bøjede sig hurtigt ned, og trak mig op og stå. Så snart jeg havde genvundet balancen, slap Damon mig hurtigt.

"Jeg kan ikke huske at have set din brud i huset før."

Sagde Katy lusket, men blev liggende på sengen. Damon greb mig fast om armen, og hev mig hen mod døren. Han skubbede mig hurtigt ud, og smækkede døren bag mig. Straks kunne jeg høre ham råbe rasende af Katy. Det lød skræmmende. Jeg håbede aldrig, at Damon ville råbe sådan af mig.

"Eleanor."

Kaldte Stefan op af trappen, så jeg skyndte mig hen af gangen og hen til trappen. Han signalerede, at jeg skulle komme ned til ham, så det gjorde jeg. Jeg fulgte efter ham, ud i køkkenet.

"Hvem er hun?"

Spurgte jeg irriteret, over at hun havde overrasket mig i sengen. Stefan trak på skuldrene, selvom at han udmærket godt vidste hvem hun var.

"Stefan..."

Sagde jeg med en klagende stemme, og gav ham et bestemt blik. Han rystede hurtigt på hovedet.

"Den må du tage op med Damon."

Sagde han hurtigt, og lagde sin arme over kors. Jeg var stærkt utilfreds med at Damon havde smidt mig ud af soveværelset. Han skulle have smidt hende ud i stedet, og ikke mig. Jeg lagde, som Stefan, mine arme over kors. Jeg syntes pludseligt at der blev så mørkt, så jeg ikke længere kunne se noget.

"Eleanor."

Kaldte Stefan bekymret, og aede mig over panden. Jeg åbnede langsomt øjnene igen, og opdagede at jeg lå på gulvet. Stefan holdt mig forsigtigt ind til sig.

"Hvad skete der?"

Hviskede jeg søvnigt, og var ved at lukke øjnene igen. Stefan ruskede mig dog let, så jeg holdt mig selv vågen. Han løftede mig forsigtigt op fra gulvet, som et barn i hans arme.

"Det ved jeg ikke."

Mumlede han for sig selv, og bar mig ind i stuen, hvor han forsigtigt lagde mig fra sig, ned på sofaen. Jeg kunne høre Katy storme ned af trappen, med Damon i hælene. Hun for ud af hoveddøren, og smækkede den bag sig med et brag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...