Vampire Diaries - Eleanor del 3

Aldrig før havde han gjort mig så rasende, så gal. Jeg havde den største lyst til at rive hovedet af ham på stedet. Jeg kunne ikke forstå hvorfor, hvordan han havde fået sig selv til at gå det. Alt jeg vidste var, at hvis han sagde det forkerte til mig, så ville jeg slå ham ihjel. "DAMON!!!" Råbte jeg, så det rungede igennem hele huset. Jeg blev enig med mig selv om, at uanset hvad han sagde, så ville jeg slå ham ihjel.

21Likes
30Kommentarer
5682Visninger
AA

1. Paris

"Din store idiot!"

Råbte jeg rasende, og kastede vasen i mine hænder efter Damon. Han dukkede sig i sidste øjeblik, så vasen blev knust mod væggen bag sig. Han rettede sig op, med et hånligt blik, som for at spørge hvad jeg bildte mig ind.

"Jeg forslog jo bare, at vi kunne tage hjem lidt tidligere end vi havde regnet med."

Sagde han glat, så jeg fik lyst til at kaste endnu en vase efter ham. Men der var ikke flere tilbage, jeg havde allerede kastet dem efter ham. De lå knust rundt omkring i hotelværelset.

"Det er vores bryllupsrejse Damon. Man beslutter sig ikke pludseligt for, at man tager hjem midt i det hele."

Sagde jeg rasende, og kunne høre sengen knage på grund af mit raseri. Jeg trådte hurtigt lidt væk fra den, så jeg ikke endte med at ødelægge den. Siden jeg havde genvundet mine evner, havde jeg ved et uheld ødelagt flere møbler. Jeg var stadig ved at vænne mig til den enorme styrke, som mine kræfter udgjorde.

"Eleanor."

Sagde Damon beroligende, og nærmede sig mig forsigtigt. Jeg trådte straks tilbage. Jeg var vred på ham, men jeg ville ikke risikere at skade ham ved at skubbe ham væk med tankerne.

"Dine evner er vokset eksplosivt siden vores bryllup, og du har stortset ingen kontrol længere. Du tør knap nok at røre ved mig."

Jeg så ned i gulvet, skammede mig over at jeg ikke kunne kontrollere det. Jeg havde allerede en gang skadet Damon, ikke med vilje, og jeg havde været bange for at røre ham lige siden. Så bange, at jeg ikke turde at elske med ham, knap nok at kysse ham. Og det vidste jeg, at det var noget som Damon havde set frem til. Vi var rejst hele vejen til Paris, fordi at jeg aldrig havde været her før. Og Damon havde bare villet kunne fået mig i fred, uden at blive forstyrret af Elena eller Stefan.

"Jeg foreslår bare, at vi holder en pause. Vi tager hjem, og ser om Bonnie ikke kan hjælpe dig lidt med at genvinde kontrol. Også kan vi tage afsted igen. Okay?"

Spurgte Damon, og forsøgte at få mig overtalt. Jeg måtte indrømme, at det lød logisk nok. Men jeg havde bare ikke lyst til at rejse hjem, og det kunne Damon fornemme.

"Paris er her stadig, når vi kommer tilbage."

Sagde Damon trøstende, og lagde armene om mig. Jeg sukkede let, og indvilligede at vi blev nødt til at tage hjem.

"Medmindre at du når at jævne det hele med jorden."

Hviskede han drillende i mit øre. Jeg syntes ikke at det var sjovt, og gav ham et utilfreds blik, indtil han forsigtigt kyssede min pande. Jeg bøjede hovedet lidt længere tilbage, så han fik adgang til mine læber. Han kyssede dem forsigtigt, men grådigt. Han var som et barn, han kunne ikke få nok. Da hans hænder begyndte at finde deres vej op under min bluse, stoppede jeg ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...