Vampire Diaries - Eleanor del 3

Aldrig før havde han gjort mig så rasende, så gal. Jeg havde den største lyst til at rive hovedet af ham på stedet. Jeg kunne ikke forstå hvorfor, hvordan han havde fået sig selv til at gå det. Alt jeg vidste var, at hvis han sagde det forkerte til mig, så ville jeg slå ham ihjel. "DAMON!!!" Råbte jeg, så det rungede igennem hele huset. Jeg blev enig med mig selv om, at uanset hvad han sagde, så ville jeg slå ham ihjel.

21Likes
30Kommentarer
5722Visninger
AA

38. Mit, ikke dit!

"Hvor er du nuttet."

Sagde Katy glad, med øret mod min mave. Jeg opgav at vride mig væk. Det var umuligt, når hun havde lænket mig så stramt til sengen.

"Hvor langt er du egentligt Eleanor?"

Spurgte Katy, og rettede sig op, så hun kunne se på mig. Jeg så væk, og havde ikke lyst til at svare hende. Ikke nok med at hun havde bortført mig, for at få hævn over Damon. Da hun havde opdaget min graviditet, havde hun besluttet sig for, at mit barn skulle blive hendes og at jeg skulle, så snart det var blevet født, dø. Hun stak mig en syngende lussing, så min kind gjorde ondt.

"Jeg ved det ikke."

Hviskede jeg, på kanten til at græde. Jeg vidste ikke hvor langt jeg var, men at der ikke var lang tid tilbage. Jeg havde allerede haft nogle få pluk-veer, dog havde jeg hverken fortalt det til Stefan, Elena, Bonnie eller Katy. Hun sukkede let, og vred så kluden op, som hun let kørte over mit ansigt. Hun havde allerede flækket min læbe, givet mig et blåt øje og revet mig ned over den ene kind så hårdt, at jeg havde fået sår af det.

"Det er din egen skyld. Du kan bare opføre dig ordentligt, så ville jeg måske have ladt dig leve."

Sagde Katy med et ondt smil. Jeg spyttede efter hende, og fik endnu en lussing.

"Men ikke længere, du dør i det øjeblik, at du har født mit barn til mig."

Sagde hun rasende, og smed kluden fra sig, inden hun rejste sig.

"Det er ikke dit, det er mit barn."

Sagde jeg surt, ligeglad om jeg fik en lussing mere. Hun rystede på hovedet.

"Det er mit, det opfostre jeg det ihvertfald til at tro. Du kan være ganske rolig, jeg nævner dig aldrig for det. Hverken du eller den skvat til Damon. Det skal ikke vide hvor det kommer fra, hvilke rådne forældre det virkeligt har. Det er mit, mit, mit, mit, mit, mit!"

Hylede hun lykkeligt, og dansede nogle trin, før hun så på mig igen. 

"Men du min kære. Du må hellere sove, spare kræfter op til fødslen, så den kan blive overstået hurtigst muligt."

Sagde hun muntert, og rakte ned i natbordsskuffen efter en sprøjte. Jeg forsøgte at vride mig fri, men måtte opgive, da hun stak mig i armen med det bedøvende middel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...