Vampire Diaries - Eleanor del 3

Aldrig før havde han gjort mig så rasende, så gal. Jeg havde den største lyst til at rive hovedet af ham på stedet. Jeg kunne ikke forstå hvorfor, hvordan han havde fået sig selv til at gå det. Alt jeg vidste var, at hvis han sagde det forkerte til mig, så ville jeg slå ham ihjel. "DAMON!!!" Råbte jeg, så det rungede igennem hele huset. Jeg blev enig med mig selv om, at uanset hvad han sagde, så ville jeg slå ham ihjel.

21Likes
30Kommentarer
5722Visninger
AA

31. Klinikken

Elena havde fået mig overtalt til at ligge mig op i hendes seng.  Det gjorde jeg. Hun trak forsigtigt sin store dyne over os begge, og holdt mig beskyttende ind til sig. Jeg havde ikke flere tårer tilbage, men hulkede stadig lavt. Jeg ville ikke risikere at vække Jeremy og Jenna. Noget som Stefan også havde i tankerne, da han pludseligt hoppede op på vindueskarmen. Elena slap mig forsigtigt, og lukkede hurtigt Stefan ind. Han kravlede ind, og lukkede vinduet bag sig, mens Elena hentede testene. Dem fik Stefan stukket i hånden, så snart han havde lukket vinduet. Han så målløst på dem, og smed dem så fra sig.

"Eleanor."

Kaldte han bekymret, og aede min kind. Jeg snøftede, og kunne se den tydelige vantro og bekymring i Stefans blik.

"Vil du være sød at ligge dig på ryggen?"

Spurgte Stefan blødt. Jeg undrede mig, men gjorde det. Straks trak Stefan dynen af mig, og trykkede mig på maven. Jeg ømmede mig voldsomt, og forsøgte at skubbe hans hænder væk. Han fjernede dem dog hurtigt af sig selv.

"Din mave er helt hård."

Sagde Stefan bekymret, og trådte væk fra sengen. Jeg satte mig chokeret op, og mærkede på min mave. Den var blevet helt hård. Jeg mærkede svagt noget bevægelse, og rystede chokeret på hovedet. Så lagde jeg mit ansigt i mine hænder, og begyndte at græde igen. Stefan tog forsigtigt mine hænder fra mit ansigt igen, og fangede mit blik.

"Du er nødt til at komme med mig. Du kan ikke blive her, ikke når det vokser så hurtigt. Damon er ikke hjemme, han er på en af sine drukture. Kom med mig hjem, så finder vi ud af noget."

Forsøgte Stefan at overtale mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, og indså at jeg ikke havde noget valg, da Elena hurtigt pakkede mine ting. Jeg nikkede, og fik min sweater stukket i hænderne. Jeg trak den tavst over hovedet, og mærkede på min mave igen. Der var igen en svag bevægelse, før det lå stille. Hvordan kunne det allerede bevæge sig, når det var så lille? Stefan tog mig pludseligt i armene, og sprang ud af vinduet med mig. Jeg var lige ved at hvine, men tog det i mig. På ingen tid fik Stefan sat mig ind i bilen, og startet bilen.

Jeg havde regnet med at han ville køre mig direkte tilbage til huset, istedet kørte han ind til en fødselsklinik.

"De kan tjekke det, uden at tage en blodprøve. Vi kan frabede det... øhm... sige at det er noget med vores religion."

Fandt Stefan hurtigt på, og parkerede bilen så tæt på indgangen som muligt. Jeg nikkede forstående, og indså at jeg slet ikke havde tænkt på den mulighed. Han for rundt om bilen, og åbnede døren for mig. Jeg steg ud, og gav Stefan et advarende blik. Han skulle ikke afsløre os, med alt sin faren omkring.

"Det er Damon, som er... altså... far til..."

Spurgte Stefan. Jeg forstod hans spørgsmål, selvom at han ikke afsluttede det. Jeg nikkede svagt. Damon var den eneste mand, som jeg havde været sammen med i flere år. Stefan lagde beroligende en arm om mig, mens vi gik ind på klinikken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...