Vampire Diaries - Eleanor del 3

Aldrig før havde han gjort mig så rasende, så gal. Jeg havde den største lyst til at rive hovedet af ham på stedet. Jeg kunne ikke forstå hvorfor, hvordan han havde fået sig selv til at gå det. Alt jeg vidste var, at hvis han sagde det forkerte til mig, så ville jeg slå ham ihjel. "DAMON!!!" Råbte jeg, så det rungede igennem hele huset. Jeg blev enig med mig selv om, at uanset hvad han sagde, så ville jeg slå ham ihjel.

21Likes
30Kommentarer
5732Visninger
AA

9. Katy

Jeg måtte være faldet i søvn, for jeg vågnede pludseligt ved, at Damon kærligt aede min kind. Jeg slog øjnene hurtigt op, og opdagede at Stefan allerede havde parkeret bilen.

"Er du okay?"

Spurgte Stefan bekymret, og vendte sig i sædet mod mig. Jeg nikkede træt.

"Hun har ikke sovet meget på det seneste."

Slog Damon min træthed hen. Han havde dog ret. Jeg havde været bekymret for, at skade Damon i søvne, så jeg havde ikke sovet meget de sidste par dage. Stortset siden at jeg havde kastet ham tværs gennem vores hotelværelse. Damon kom hurtigt ud af bilen, og om på min side, hvor han forsigtigt åbnede døren. Jeg tog selen af, og mærkede pludseligt, at Damon lagde sine arme omkring mig. Han løftede mig forsigtigt op, og ud af bilen. Jeg var allerede ved at falde i søvn i hans arme igen, og lagde træt mit hoved mod hans bryst.

Han bar mig forsigtigt ud af garagen, og ind af hoveddøren. Jeg var så tæt på at falde i søvn, og måtte kæmpe hårdt, bare for at holde mine øjne åbne.

"Hvad laver du her?"

Hørte jeg pludseligt Damon sige utilfreds, da han var nært vores soveværelse.

"Jeg ville bare lige se forbi. Ønske tillykke med brylluppet. Min invitation må være gået tabt i posten."

Sagde den kvindelige stemme charmerende, men jeg kunne let høre den utilfredse undertone. Damon fnøs irriteret, og tog mig længere ind til sig.

"Forsvind med dig."

Hvæssede Damon irriteret. Jeg var for træt til at reagere, og lod mine øjne være lukket.

"Jeg er enig med Damon. Forsvind Katy."

Lød Stefans stemme pludseligt meget tæt på, og det gik op for mig, at han måtte stå lige ved siden af Damon.

"Som i vil. Jeg skal alligevel jage."

Sagde hun surt.

"Så håber jeg bare, at min jagt ikke går ud over nogle af de mennesker, som i holder så meget af."

Sagde hun lusket, og lo. Stefan sukkede opgivende.

"Hvad vil du?"

Spurgte Damon surt, og rettede let på mig, i hans arme. 

"Vi kan diskutere mit besøg, når din brud er vågen igen. Bare rolig, jeg nøjes med hospitalsblod. For, det har i vel liggende?"

Det var det sidste jeg hørte, inden jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...