Vampire Diaries - Eleanor del 3

Aldrig før havde han gjort mig så rasende, så gal. Jeg havde den største lyst til at rive hovedet af ham på stedet. Jeg kunne ikke forstå hvorfor, hvordan han havde fået sig selv til at gå det. Alt jeg vidste var, at hvis han sagde det forkerte til mig, så ville jeg slå ham ihjel. "DAMON!!!" Råbte jeg, så det rungede igennem hele huset. Jeg blev enig med mig selv om, at uanset hvad han sagde, så ville jeg slå ham ihjel.

21Likes
30Kommentarer
5699Visninger
AA

27. Kaffe og kage

"Hvor kender du brødrene fra?"

Spurgte Jenna nysgerrigt, og tog en slurk af sin kaffe. Det havde været hendes ide, at vi skulle gå ud og få noget kaffe sammen. Jeg havde accepteret, glad for at bruge min tid på noget. Jeg rørte forsigtigt i min kaffe, og hældte en smule fløde i.

"Jeg voksede op sammen med dem."

Forklarede jeg, og tilføjede:

"Stefan var min bedste ven som barn."

Jenna nikkede, og drak lidt mere af sin kaffe.

"Men ikke mere?"

Spurgte Jenna nysgerrigt, og så på mig igen. Jeg trak på skuldrene.

"Jeg... flyttede. Vi har været adskilt i mange år. Så selv om vi er venner, så ville jeg ikke just beskrive det som, at vi er bedste venner længere."

Forklarede jeg mig, og kunne se den ansatte, som kom gående med vores kager. Jeg havde ikke specielt lyst til hverken kaffe eller kage, men havde valgt at være høflig over Jenna og acceptere. Jeg tog tøvende en tår af kaffen. Min mave opførte sig stadig underligt, men kaffen var nu ikke så dårlig endda. Den var faktisk meget god.

"Mange tak."

Sagde Jenna venligt, da den ansatte stillede kagerne foran os. Jeg havde ladt Jenna bestille for os, da jeg som regel ikke spiser kager.

"Jeg elsker brownie."

Sagde Jenna, da hun tog den første skefuld med kage og flødeskum. Jeg tog tøvende en bid, i tvivl om det ville komme op igen. Jeg måtte straks give hende ret. Brownie smagte super godt. Min mave føltes faktisk ikke så slem mere.

"Hvordan lærte du så Elena at kende?"

Spurgte Jenna. Jeg tyggede af munden, og hurtigt en slurk af kaffen.

"Igennem... dem begge."

Svarede jeg, og undgik Damons navn. 

"Jeg var ved at komme mig over en sygdom, og brødrene tilbød mig, at jeg kunne komme mig hos dem. Så jeg ikke var alene."

Løj jeg, for at snakke om noget andet. Jenna smilede let.

"Det var da venligt af dem, når i havde været adskilt så mange år."

Jeg nikkede, og spiste det sidste af kagen. Den havde smagt uhyre godt.

"Jeg er også taknemlig."

Svarede jeg, og drak lidt mere af kaffen. Mens Jenna spiste det sidste af sin kage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...