Vampire Diaries - Eleanor del 3

Aldrig før havde han gjort mig så rasende, så gal. Jeg havde den største lyst til at rive hovedet af ham på stedet. Jeg kunne ikke forstå hvorfor, hvordan han havde fået sig selv til at gå det. Alt jeg vidste var, at hvis han sagde det forkerte til mig, så ville jeg slå ham ihjel. "DAMON!!!" Råbte jeg, så det rungede igennem hele huset. Jeg blev enig med mig selv om, at uanset hvad han sagde, så ville jeg slå ham ihjel.

21Likes
30Kommentarer
5722Visninger
AA

34. Jeg savner Damon

"Her er jeg! Her er jeg!"

Råbte Bonnie forpustet, og løb ned af trappen. Hun sprang hen, og gav mig straks et stort kram. Straks sparkede barnet, så Bonnie kunne mærke det mod sin mave.

"Ja, ja, hej til dig også."

Sagde hun venligt, og bøjede sig ned for at ligge et øre imod min mave. Jeg trak mig væk, inden at hun kunne gøre det. Jeg var ikke glad for at nogen rørte min mave.

"Eleanor, please."

Tiggede hun. Jeg sukkede let, men trak tæppet tættere omkring mig. Jeg kunne bare ikke lide det.

"Jeg har afsluttet besværgelsen, så der er ikke nogen som kan komme herind, medmindre at jeg lukker dem ind.

Forklarede Bonnie med et smil. Jeg nikkede taknemmeligt, og tog mig hurtigt til maven, da barnet sparkede igen. Jeg skar kort ansigt, og mærkede Bonnies hånd på min arm, så jeg åbnede øjnene igen.

"Kom, lad os få dig ind i sofaen igen."

Sagde Bonnie venligt. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg skal have noget at spise. Jeg er simpelthen så sulten."

Sagde jeg klagende, og mærkede at barnet sparkede igen. Jeg sukkede opgivende.

"Vil du ikke godt holde op?"

Bad jeg, men fik endnu et spark. Bonnie ledte mig ud i køkkenet, hvor hun placerede mig på en køkkenstol. Jeg sukkede opgivende igen, da jeg lagde mobilen fra mig.

"Har du forsøgt at ringe til ham?"

Spurgte Bonnie, og gav mig glasset. Jeg nikkede trist.

"Fik du fat i ham?"

Spurgte Bonnie forsigtigt. Jeg rystede på hovedet, og tømte hurtigt glasset, så jeg kunne ae nogle tårer væk fra mine kinder.

"Jeg savner ham så forfærdeligt meget."

Hviskede jeg for mig selv, og begyndte at græde. Bonnie slog trøstende armene omkring mig, og holdt mig ind til sig. Det gjorde helt ondt, så meget som jeg savnede Damon. Jeg manglede ham. Barnet manglede ham. Vi manglede ham. Jeg tog mig forsigtigt til maven, og aede beroligende over den. Damon var nødt til at vide, at jeg var gravid, at jeg bar hans barn. Jeg havde jo tilgivet ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...