Vampire Diaries - Eleanor del 3

Aldrig før havde han gjort mig så rasende, så gal. Jeg havde den største lyst til at rive hovedet af ham på stedet. Jeg kunne ikke forstå hvorfor, hvordan han havde fået sig selv til at gå det. Alt jeg vidste var, at hvis han sagde det forkerte til mig, så ville jeg slå ham ihjel. "DAMON!!!" Råbte jeg, så det rungede igennem hele huset. Jeg blev enig med mig selv om, at uanset hvad han sagde, så ville jeg slå ham ihjel.

21Likes
30Kommentarer
5716Visninger
AA

11. Jeg har det underligt

"Damon."

Kaldte Stefan bestemt. Jeg hørte, at Damon reagerede på det og hurtigt kom ind i stuen. Jeg kan svagt se hans vredeansigtsudtryk, indtil han opdagede at jeg lå på sofaen, og at Stefan beskyttende stod lænet ind over mig. Han mærkede på min pande, og på mine kinder.

"Hvad skete der?"

Spurgte Damon bekymret, og for hen til mig. Stefan trak sig tilbage, så Damon kunne komme til. Jeg trak svagt på skuldrene, og fik endnu et bekymret blik fra Damon.

"Hun besvimede."

Svarede Stefan undrende, og lagde sine arme over kors igen, da Damon gav ham et dumt blik.

"Hun besvimede i køkkenet, efter at du havde smidt hende ud fra soveværelset."

Sagde Stefan bestemt, og vendte opmærksomheden mod Damon igen. Damon sukkede irriteret, og rørte forsigtigt på min pande. Jeg skubbede hans hånd væk, og ville sætte mig op igen. Men straks farede rummet rundt for mine øjne, så jeg blev nødt til at ligge mig ned igen. Damon greb bekymret min hånd. Stefan trak tæppet fra ryggen af sofaen, og lagde den forsigtigt over mig.

"Hvordan har du det?"

Spurgte Stefan bekymret, inden Damon kunne spørge. Jeg krammede tæppet tættere ind til mig, og trak vejret dybt et par gange, for at få rummet til at stå stille.

"Jeg er svimmel, jeg fryser. Generelt har jeg det bare underligt."

Besvarede jeg Stefans spørgsmål, og mærkede igen Damons hånd på min pande.

"Du er lidt varmere, end normalt, men det er ikke meget."

Sagde Damon bekymret, og satte sig på sofaens kant. Han gav mig, ganske forsigtigt, et beroligende kys på kinden. Jeg blinkede træt med øjnene.

"Hvil dig lidt, her på sofaen."

Sagde Damon roligt, og gav mig et kærligt smil. Jeg nikkede let, og trak tæppet lidt længere op over mig. Jeg mærkede knap nok, da han rejste sig fra sofaen. Jeg var allerede ved at falde i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...