Vampire Diaries - Eleanor del 3

Aldrig før havde han gjort mig så rasende, så gal. Jeg havde den største lyst til at rive hovedet af ham på stedet. Jeg kunne ikke forstå hvorfor, hvordan han havde fået sig selv til at gå det. Alt jeg vidste var, at hvis han sagde det forkerte til mig, så ville jeg slå ham ihjel. "DAMON!!!" Råbte jeg, så det rungede igennem hele huset. Jeg blev enig med mig selv om, at uanset hvad han sagde, så ville jeg slå ham ihjel.

21Likes
30Kommentarer
5722Visninger
AA

20. Elenas tilbud

"Undskyld mig, men kender jeg dig?"

Spurgte en tilfældig ung, meget fuld fyr mig. Jeg trak på skuldrene, men gav ham et charmerende smil. Han så ud som om at pengene sad løst på ham, og jeg havde brug for et shot. Pengene som jeg havde, skulle gå til tøj, og delvist til en lejlighed, selvom at jeg sagtens ville kunne få den gratis.

"Så vil jeg gerne lære dig at..."

Begyndte han, men blev afbrudt af en af sine kammerater, der kaldte efter ham. Pis, tænkte jeg utilfreds. Jeg havde efterhånden været i baren i knap en halv time, og jeg havde stadig ikke fået noget at drikke. Jeg var ved at overveje at gå igen, da jeg fik øje på Elena.

"Pis."

Mumlede jeg, og vendte mig væk, inden hun kunne opdage mig. Jeg kunne høre Carolines skingre stemme tværs over rummet.

"Hey, er det ikke Damons kæreste?"

Spurgte hun Elena. Jeg samlede hurtigt min taske op, og skyndte mig ud af baren. Elena havde dog den fordel at kende til bagudgangen på baren, så hun kunne indhente mig i gyden.

"Eleanor?"

Kaldte hun med en svag stemme. Hun rømmede sig, og kaldte igen. Jeg stoppede tøvende op, og så tilbage mod hende. Jeg forventede et bebrejdende blik, og at hun ville forsøge at overtale mig til at gå tilbage til Damon. Det gjorde hun dog ikke, men spurgte forsigtigt:

"Har du et sted at sove?"

Jeg rystede undrende på hovedet, og vendte mig lidt mod hende.

"Du kan bo hos mig et stykke tid."

Tilbød hun venligt. Jeg troede ikke rigtigt på hende, og ville vende mig væk igen for at gå.

"Jeg giver dig ret. Damon skulle have talt med dig først."

Sagde hun pludseligt, og nærmede sig mig. Jeg vendte mig mod hende igen.

"Jeg er ked af, at jeg snød dig. Jeg har så dårlig samvittighed over det."

Indrømmede Elena, og lagde forsigtigt en hånd på min skulder, så jeg vendte mig mod hende.

"Du kan bo hos mig, så længe du vil. Jenna er ikke hjemme for tiden, så det er kun Jeremy og mig. Så skal jeg hellere ikke bekymre mig om indbrudstyve."

Tilbød Elena, og indrømmede at hun ville være glad for at have mig boende. Jeg tøvede stadigt, og hun kunne se det på mig.

"Hvis du ikke vil se ham, nogen af dem, så er de ikke velkomne hos mig, så længe du bor der."

Forsøgte hun at lokke. Jeg nikkede endeligt, og hankede op i tasken.

"Men en betingelse..."

Begyndte Elena. Jeg afbrød med et gæt.

"Jeg må ikke tage en bid af din bror?"

Spurgte jeg sarkastisk. Hun fnes, og nikkede.

"Også det. Men du må ikke drikke, lov mig det. Så er du velkommen."

Sagde Elena, og rakte sin hånd imod mig. Jeg tøvede lidt, men tog hendes hånd. Jeg havde undværet alkohol så længe, at jeg ikke længere havde brug for det. Elena brød ud i et stort smil.

"Har du noget imod at tilbringe et par timer med mig og nogle af mine venner?"

Spurgte Elena let. Jeg rullede opgivende med øjnene, men nikkede. Jeg kunne ligeså godt bruge tiden på noget. Jeg havde jo ikke muligheden for at komme ind i Elenas hus, medmindre at hun inviterede mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...