Justin Bieber - What can we do?

Abigail Moya er en helt normal engelsk teenager som går på high school. En dag er Abigail og hendes veninde ud at shoppe, og hendes veninde tager hjem men Abigail er nød til at tage elevatoren fordi hun skal mødes med sin mor. Da hun går ind i elevatoren møder hun Justin Bieber, men Abigail er ikke så glad for Justin Bieber så hun vælger at ignorer ham, mens de er i elevatoren stopper den pludselig. Hvad sker der? Hvornår kommer de ud? Får de snakket sammen?

11Likes
4Kommentarer
1029Visninger
AA

3. Kapitel 2

Vi stod begge to og stirrerede nytteløst på hinanden. Han var faktisk ret pæn i virkeligheden. "Eh.. Skal du af eller?" Spurgte han med en lidt hæs stemme. Jeg bed mig i læben og rystede på hovedet. Først gik det op for mig at vi sad fast, jeg begyndte at slå og sparke til væggene, men der skete igenting. Justin tog det tydeligvis ret roligt og trykkede bare på hjælp knappen, i forhold til mig som sparkede og skreg om hjælp. Jeg satte mig ned og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg tog hurtigt min mobil op, what ingen forbindelse? "Justin, giv mig din mobil!" Han kiggede på mig og sendte mig et skævt smil. "Glem det." Han lukkede øjnene og rystede på hovedet. Jeg gik hen imod ham og begyndte at rode i hans lommer. "Kom nu med den mobil!" Råbte jeg af ham, han gjorde store øjne og gav mig hans mobil. Heller ingen forbindelse! Fuck noget lort man. Jeg satte mig ned i et hjørne og lagde mit hoved mellem mine ben. Jeg var næsten begyndt at græde. Pludselig mærkede jeg der blev lagt en arm omkring mig. "Hey, det skal nok gå." Prøvede han og smilede opmuntrende. Jeg bed mig i læben, og rykkede lidt væk fra ham. "Hvad hedder du egentlig?" Spurgte han mens han sendte en smil. "Kan du ikke være ligeglad, jeg er jo bare en normal pige?" Spurgte jeg flabet. Han rystede på hovedet. "Du er vidst ikke en fan, kan jeg høre" Sagde han. Jeg rystede på hovedet. "Men, du kender mig jo slet ikke?" Jeg begyndte at stirre ham i øjnene. "Det er præcis problemet." Sagde jeg og smilede skævt. Lige pludselig fik jeg det dårligt, og blev svimmel. "Jeg har det altså ikke for godt." Sagde jeg og holdt mig for maven. Han rykkede hurtigt hen til mig og aede min arm. Pludselig blev alt helt sort, og jeg besvimede.

Justins synsvinkel

Lige pludselig fald hun om på gulvet, og der blev jeg for alvor bange. Jeg begyndte at ruske i hende, men der skete intet. Måske, måske har hun sukkersyge! Jeg begyndte at rode i mine lommer, jeg måtte da have et eller andet med sukker i! Jeg fandt kun noget papir, min pung og min telefon. Jeg sukkede, og prøvede at ruske i hende igen. Jeg rejste mig og begyndte at banke hårdt på døren. "Forhelvede, så start dog lorte maskine!" Skreg jeg. Jeg satte mig ned igen og lagde hendes hoved på mine lår, hun var faktisk ret køn. Jeg tænkte mig om, hvad mon hendes navn var. Jeg begyndte at rode i hendes bukselommer og fandt hendes pung. Jeg følte mig lidt som en tyv. Jeg fandt hendes sygsikringsbevis. Hun hed Abigail, ret sejt navn. Jeg kørte en hånd gennem mit hår. Hvad fuck skulle jeg gøre. Til mit held begyndte elevatoren at ryste også kørte den ned af. Jeg smilede for mig selv og så standsede den og åbnede døren. Jeg tog Abigail op, som en brude gom ville ha gjort, og bar hende ud på en sofa, og ringede til 112. Hurtigt var de kommet og hun blev båret op på en båre, jeg tænkte om jeg skulle tage med. Jeg havde faktisk ikke noget valg fordi de sagde jeg skulle tage med og forklare hvad der skete. Jeg satte mig ind foran sammen med ham der kørte. Jeg håber ikke det er alvorligt. Han begyndte at spørge mig om alt muligt, hvordan det var at være kendt, også videre. Jeg svarede selvfølgelig men altså lige nu tænkte jeg kun på Abigail. Lige pludselig standsede vi og jeg sprang ud af bilen og løb hen til de andre som stod ved Abigail, jeg kiggede på hende hun var stadig besvimet og havde fået en maske på. Ligepludselig begyndte de at løbe og jeg var jo nød til at løbe med, selvom det var svært i hængerøvs bukser. Jeg sukkede kort. Da vi kom ind på hospitalet sagde de jeg skulle vente udenfor, så det gjorde jeg. Jeg tog min telefon frem. #Hey mor, er taget på hospitalet, min veninde er kommet til skade og jeg var sammen med hende da det skete. Kommer snart hjem. Justin :)#. Måske skulle jeg ikke skrive veninde, men jeg rettede det ikke. Hurtigt fik jeg en besked tilbage. #Åh sikke noget! Hvis hun er rask kan du inviter hende med hjem, vi skal bare have burger, du skal alligevel snart ud og spille koncert også går der lang tid før du kommer hjem. Knus mor. :)# Jeg smilede inden i mig selv. "Justin Bieber?" Spurgte en dame der kom ud fra døren. "Jeps" Jeg rejste mig op og gik hen til hende. "Du må godt gå ind nu" Jeg smilede og gik ind af døren. Hun lå i sengen, og så lidt bleg ud. "Ehh, er du okay?" Spurgte jeg og stillede mig ved siden af hende. "Jeg har sukkersyge, og jeg havde glemt at tage min medicin så.." Hun smilede skævt. "Hvorfor tog du med?" Spurgte hun og løftede et øjnebryn. "Lægerne sagde jeg skulle." mumlede jeg. Hun nikkede og rejste sig op. Hun viftede med hånden som betød jeg skulle vende mig om. "Du må godt kigge nu" Sagde hun og da jeg vente mig om stod hun i sit tøj igen. "Tak fordi du ringede til dem." Sagde hun og tog sin taske. "Skal jeg kører dig hjem?" Hun nikkede og vi fortsatte ud til min bil. "Men Abigail, jeg tror nu hvis du kendte mig, så ville du kunne lide mig" Sagde jeg og smilede skævt. "Hvor kender du mit navn fra?" Sagde hun og løftede et øjnebryn. Jeg sukkede, og begyndte at kører. "Ehh.." mumlede jeg. Hun rystede på hovedet. "Til venstre der!" Råbte hun, og jeg drejede hurtigt. Jeg smilede og tændte radio og de spillede 'boyfriend'. Jeg smilede skævt og begyndte at synge med. Abigail kiggede over på mig og løftede hendes øjnebryn. "Kan du ikke lide min musik?" Spurgte jeg forvirret. "Altså jeg har ikke noget mod musikken, mit problem er, lad mig se.. Dig" Sagde hun lidt hårdt. Jeg stoppede bilen, og hun skulle til at stige ud da jeg tog fat i hendes arm. "Abigail.." Sagde jeg og gav hende mit charmerende blik. Hun kiggede på mig. "Det der hjælper ikke." Sagde hun og gik videre. Jeg rystede på hovedet og gik efter hende. "Smut nu med dig!" Hviskede hun og åbnede døren. Hun skulle lige til at lukke døren men jeg satte min fod i. "Kan jeg ikke sove her i nat, paparazzierne er overalt." mumlede jeg. Hun kiggede lidt surt, men åbnede døren. Jeg skulle lige til at træde ind men hun skubbede mig væk og gik ud i deres garage. Jeg fulgte bare efter. "Er alt det her virkelig nødvendigt?" Spurgte hun. Jeg nikkede. Hun kastede et tæppe overtil mig og jeg greb det. "Jeg er cool." Sagde jeg med et smil. "Ja så cool du sover i en bil." Jeg kiggede surt. Nu skulle hun få mit charmende blik. Jeg tog fat i hendes hånd og trak hende hen til mig. "Abigail" Jeg gav hende mit blik og smilede ondt. "Nu må du altså holde op med det der!" Råbte hun. "Holde op med hvad?" Sagde jeg uskyldigt. "Det der blik der, der får pigerne til at falde for dig! Men det hjælper ikke på mig så det kan du godt glemme." Sagde hun og gik ud af garagen. Jeg gik ud i min bil og lagde mig til rette og faldt i søvn

Undskyld for et kort kapitel, laver et længere næste gang! :) Hvis du kunne lide den smid et like eller en kommentar! Tusind tak 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...