Himmelulvene

For mange århundrede narrede en ung pige, den mægtige Himmelkonge. Hun lokkede ham ind i en grotte, og forseglede den eneste åbning, så kun mennesker kunne komme derind. Den unge pige overbeviste de andre ulve om, at deres elskede konge var død, og at hans sidste ønske var, at hun skulle overtage hans plads. Med magi beholdte hun sin ungdom, og reagerede over himmelriget og menneskenes verden. Hun blev grisk og magtsyg, og var ligeglade om bønderne sultede. Så længe adelen var i gode hænder. En dag, da den 15 pige Kate, kommer i tjeneste hos Dronningen, våger hun sig ud til det forbudte bjerg. Da et pludselig uvejr slår ned, må hun søge ly i en grotte. Men hun er ikke alene …

3Likes
3Kommentarer
605Visninger

1. Prolog

For mange årtusinde var der en stor krig mellem menneskene og Uhyrerne. Uhyrerne var lige så store som en fuldvoksen isbjørn, der stod på bagben. De bar altid rustning, så man havde aldrig set deres kroppe. Men ud fra deres jernhandsker voksede gigantiske klør. De var lige så lange som en mands underarme. Og deres øjne. Man kunne se den inde bag hjelmene, ved øjengitteret. De havde en slags katteøjne. Gule, med en aflang sort pupil.

Menneskene blev færre og færre, og de havde efterhånden ingen chance for at vinde.

Men i dette øjeblik var en ung pige på 15 år nået til Bjerget ved verdens ende. Hun råbte på Himmelkongen, himmelulvenes konge. Han kom straks løbende hen over himlen med tåge og skyer omkring sin kæmpemæssige krop. Aldrig havde pigen set noget så stort. Ulven stak sit kæmpe hoved ned til hende. Hun var så skrækslagen, at hun glemte at bukke for ham.

”Hvad laver sådan et lille menneske som dig, her ved starten af mit rige?” spurgte han med en dyb knurrende stemme. Pigen tog sig sammen og sagde med rystende stemme:

”Oh, du store Konge, du må hjælpe os. Uhyrerne er ved at overtage menneskene! Du må ikke lade dem gøre det. Send dine himmelkrigere ud og kæmp med os. Vil du ikke nok?”

”Hvorfor skulle jeg hjælpe jer, og ikke Uhyrerne?” Han kiggede på hende med sine store mørke øjne.

”Fordi… Vi kom først og spurgte jer, vi beder til jer.”

Ulvekongen lo dybt nede i halsen.

”Hvad får jeg til gengæld for at hjælpe jer?”

Pigen tænkte sig om. Så sagde hun: ”Jeg vil tjene dig til en af os dør, eller du løslader mig.”

Han kiggede på hende. Hun var pæn nok af et menneske at være, selvom hun kun var lidt større end en af hans kæmpe poter. Pludselig fik han en idé. Det var længe siden der var sket noget spændende i hans palads…

”Hvert hundrede år skal seks piger i din alder ofres til mig, her på bjerget ved verdens ende. De skal være levende når de kommer.”

”Tak, jeg og fem af mine søstre vil drage hertil efter krigen.”

”Men glem nu ikke hvad i har lovet. Det vil blive en katastrofe for menneskene.”

Det lovede hun at de ikke ville.

Så drog ulvene i krig, og menneskene vandt. Pigerne drog til bjerget som lovet. Men pigerne havde aldrig forstillet sig, at de skulle bruges til det…

På et hold var der tre ulve. Det var de største af ulvekongens krigere. På hver ulv blev en pige sat. Det gjaldt om at slå modstandernes mennesker ihjel. Ingen af dem overlevede mere end tre dage. Sådan gik der mange århundrede. Men en dag lykkedes det en pige at narre ulvenkongen. Hun var den smukkeste som kongen havde set. Hun havde langt bølget og en løs og flagrende rød kjole på. Han kæmpede selv med hende på ryggen, og hun havde nu overlevet i snart en uge. Hun lokkede ham ned i en kæmpe grotte både for hende, men også for den kæmpe ulv. Hun forseglede den eneste åbning, så kun mennesker kunne komme ind og ud. Hun fortalte de andre ulve, at deres elskede konge var død, og at hun skulle overtage hans plads. I sorg og forvirring hoppede ulvene på det. Hun fortalte dem, at de skulle lade dem ride på sig. Det gjorde de. Snart mistede ulvene evnen til at tale, tænke, og handle selv. Det var nu menneskene som styrede himmelriget…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...