Waow You Can Remember Me

Emma er 13 år da hun vælger at forlade sin familie og bo i LA. Emma er den verdens berømte Louis William Tomlinson søster, men ingen andre en deres familie ved det og dem selv. Louis kendte Emma bedre end nogen andre kendte hende, og hun havde støttede ham da han stillede op i X Factor og i starten af live showsne, men blev træt af alle i familien kun tænkte på Louis og de andre drenge og ikke hende, hun var van til at hendes mor elskede ham mere, for hun var fars pige, men da de begge kun tænkte på Louis blev det formeget og hun kontaktede et selskab som kan sende unge til et andet land for uddannelse eller hvis man ikke føler sig tilpas i sin familie. Da hun sagde det til sine forældre hjalp de hende nærmest med at pakke kufferterne, og hun fik aldrig sagt forvel til Louis. Men hvordan er det nu 3år efter?

11Likes
8Kommentarer
1473Visninger

3. 2

 

Louis Synsvinkel

"Harry kom nu, vi kommer for sent!" råbte jeg panisk gennem lejligheden, jeg måtte ikke komme for sent til mine forældres sølvbryllup, "JAJA!" råbte Harry tilbage, de andre drenge var kommet så det var kun ham der manglede og jeg troede Zayn var langsom, her fandt vi så lige ud af at det var Harry som var langsom. vi skulle være til festen om 2 timer og fyrre minutter og det tog 3 timer at køre der ud, flot Harry vi kommer forsent. Vi andre gik ned i bilen da Harry tog sine sko på, jeg nåede lige at starte bilen da Harry kom løbenede ud og hoppede nærmest ind. Nu skulle speederen bare i bund selvom jeg ikke brød mig om at køre hurtigt.

Emma´s Synsvinkel

det var idag, idag hvor jeg skulle se hele min familie, jeg gjorde det for min far´s skyld og kun hans. jeg så sikkert ikke Louis og hans venner, for der skulle vidst komme mange et havde Charlie i hvert fald sagt, så det håbede jeg på. der var 2 timer til festen begyndte og jeg havde masser af tid da Charlie boede 10minutter væk i bil og jeg havde været i bad og lige nu stod jeg og føntørrede mit hår. Jeg satte mit hår op i en hestehale og lavede en let krølle i den, så den ligenede den hestehale som Ariana Grande. Jeg tog min sorte kjole med mønster og gennemsigtige ærmer på (link i kommentar). nu var jeg klar og vi skulle til at køre så jeg tog mine Friis & Company stilet på (link i kommentar) og så tog vi da også bare af sted, af sted til mit måske mareridt, tanken om at alle ville snakke om mig når jeg går forbi dem er skræmmende da de alle ved at jeg tog afsted på grund af alt opmærksomhed gik til min bror og hans band.

Nu var vi til festen, der var allerede mange, vi gik ind og som jeg havde troet kiggede alle på mig da jeg gik forbi dem, jeg så min far stå lidt længer fremme så jeg gik hen til ham, da jeg var på vej hen mod ham fik vi øjenkontakt, i starten kiggede han underligt på mig sikkert pga. håret, kort efter smilede han og det samme gjorde jeg. Da jeg kom hen til ham fik jeg et kram, han holdte mig tæt indtil sig og stille kumne jeg høre at han snøftede, jeg trak mig ud af krammet og så ham i øjne "hvad er der" spurgte jeg og fandt ud af alle kiggede på os selv min mor havde tåre t øjne og min fars øjne var nu hel hævede og tårnene trillede ned af hans kinder "du kom, det troede jeg ikke" fik han frem strammet, min mor var kommet hen til os "ja det sagde jeg jo, og jeg lyver aldrig" sagde jeg og smilede "Emma, lille skat, vi har sådan savnet dig og nu er du her, vores datter er hjemme" kom det fra min mor vi havde aldrig haft det bedste forhold, men det lød virklig som-om hun mente det jeg nikkede bare. Efter lidt tid stoppede alle med at kigge på mig og jeg fandt Charlie vi gik rundt omkring vi endte på mit barndoms værelse det lignede sig selv, jeg gik hen til mit klædeskab hvor der han en masse tøj noget af det havde jeg aldrig set, efter noget tid gik vi neden under og satte os i en sofa, der begyndt vi at snakke om alle de ting vi havde lavet i det her hus ”kan du huske da vi var alene hjemme og vi lavede en glide bane i køkkenet” spurgte Charlie ”ja, det var sjovt. Du må komme til LA og besøge mig og så gør vi det igen” ”ja så kunne vi friske minderne op” vores samtale blev afbrudt af nogle drenge som var kommet, de begyndte og grine af vores samtale. Der var 4 drenge en var lyshåret, en havde krøller, en havde brune øjne og så ud til at elske sit hår og den sidste var høj og så muskuløs ud, gad vide hvem de var. De satte sig i sofaen overfor den vi sad i, jeg prøvede at ignorer dem, men det var svært da de begyndte at snakke til mig og Charlie ”Hej jeg er Harry, hvad hedder i” sagde ham med krøllerne, jeg havde en utrolig lyst til at gå, men det kunne jeg ikke ”jeg hedder Charlie” sagde Charlie hun kiggede på mig ”Emma” sagde jeg og smilte ”hej Charlie og Emma, jeg er Liam og det her er Zayn, Niall og Harry, men det ved i nok” sagde ham den høje og muskuløse ”hvorfor skulle vi vide det?” spurgte jeg de kiggede chokeret på mig ”vi er One Direction” sagde ham der vidst nok hed Zayn ”hun er fra LA” sagde Charlie, de nikkede ”man har da hørt om os i LA” sagde ham som hed Niall ”hvordan ved du det?” spurgte jeg ”vi har holdt koncert der” sagde Harry ”når, det har nok været, da jeg var i gang med at optage” ”optage hvad” ”film, ved ik lige hvilken” ”er du skuespiller” ”nej jeg er astronaut, ej jeg er skuespiller” ”hvad hedder du, altså det navn som man kender dig for” ”Emma Darling” og sådan fortsatte vores samtale om min karriere…

Louis Synsvinkel

Min far skulle til at holde tale nu så alle var stille, jeg stod med min mor ved siden af ham. Han begyndte på sin tale ”Vi vil gerne takke alle som er her i dag for at fejre vores sølvbryllup og i dag har vi en speciel gæst som vi ikke ser så tit” jeg var sikker på det var mig, men i det øjeblik ser jeg en som jeg aldrig havde troet jeg ville se Emma, hun var her, men hun var anderledes altså hendes udsende hun havde lyst med noget grønt/blåt i og hendes ansigt hun lignede en voksen hun var så smuk og hun smilede, hun sad sammen med drengene og Charlie. Min far fortsatte ”jeg havde aldrig troet at min lille pige ville komme tilbage til mig så da jeg havde ringet hende op og spurgt sagde hun nej i starten, men så plagede jeg og til sidst sagde hun ja, men aldrig i livet havde jeg troet hun ville komme for hun har jo travlt, men hun kom det var som en overraskelse at se hende. Nå men nu håber jeg alle vil nyde denne dag sammen med os”

Da talen var færdig gik jeg hen til drengene som snakkede med Emma og Charlie og de grinte, jeg stod henne bed dem ”BOOBEAR” råbte Harry ”Hazza” råbte jeg tilbage ”det er Emma og Charlie, de er vildt seje, men du kender dem nok” sagde Niall ”eller kendte” kom det fra Emma ”hvad mener du” kom det fra Zayn ”vi har ikke snakket sammen i 3år” sagde jeg ”hvorfor har i ikke det” spurgte Niall ”du har aldrig nævnt mig, har du vel” sagde Emma ”nej” svarede jeg ærligt ”er i X-kærester eller hvad” spurgte Liam, Emma slog en latter op ”hun er min søster og tog af sted ti LA, hun manglede opmærksomhed, hun skred i starten af live showene” ”ja, og se mig nu, nu har jeg en karriere og en familie” ”har du en karriere og du har altid haft en familie” ” jeg er skuespiller og måske har jeg altid haft en familie, men jeg følte det ikke og nu har jeg 2 lillesøstre og 2 storebrødre og den ene er ikke dig” ”så har du 3 brødre” ”det kan godt være, men den sidste får mig ikke til af føle jeg er perfekt” ”men det kan jeg” bevis det” ”det skal jeg nok og drenge i hjælper mig” ”Altid” sagde de i kor. Undre rasten af festen havde vi bare snakket og da hun snakkede med far havde drengene og jeg planlagt at vi om 2 uger skulle besøge hende, da vi skulle holde nogle koncerter i LA, så da hun var kommes tilbage havde vi spurgt om hendes adresse, vi fik den at vide og så sagde hun farvel da hun skulle nå et fly.

_____________________________________________________Okay dette blev måske ikke det bedste kapitel, da jeg skrev det igår begyndte min computer at spasse,

så jeg måtte starte forefra og det skete så lige 2 gangekom gerne med kritik og vær sød og like.

på forhånd tak

XOXO MEE

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...