smerte er en del af livet

frida er 17 år ,og har ikke nogen famillie eller venner.
hele mit liv har jeg flyttet, til plejefamilie til plejefamilie. jeg har ingen ting. indtil den dag hun flyttede skole, og mødte casper.

0Likes
0Kommentarer
178Visninger
AA

1. en helt amindelig dag

jeg vågnede, og kiggede ud i mit tomme rum. jeg rejste mig og tog den pink top med de flotte blå shorts. kørte børsten gemmen mit hår og lage noget mascare, og gloss.

det var en helt almindelig dag. jeg skal starte på en ny skole. jeg ved hvad du tænker, det er dag ikke amindeligt at skifte skole, men for mig er det, jeg har flyttet skole mindst 6 gange.

 på alle skoler er der altid de samme personligheder. snobberne og cooldanskerne, popdrenge og ikke mindst dem der er udenfor. jeg har altid været lidt af den type der lider i stihed det vil sige at jeg jeg er den der holder sig udenfor. hvis jeg er vand til at hvis jeg knytter mig til nye mennesker ender de bare med at jeg skal forflyttes igen. i frikvateret gik jeg ud af skolens grund og gik ned til molen. jeg tænde min smøg tog et sug og nyder stilhenden men inden jeg vidste af det var det en dreng fra min klasse ved navn casper han er så lækker men han gider nok ikke have en pige som mig. han spørg mig om jeg havde en ligther han kunne låne jeg sagde ja og rækte armen frem.

han tog den tænde sin smøg og spurgte om hvorfor jeg sad her jeg sagde at jeg godt kunne lide stilheden, og vil helst være i fred. han nikkede og spurgte om hvilken skole jeg gik på før den her. jeg gik på north hig. ikke lige frem den bedste skole men den var ok. han lavde elevator blikket.

men som det er første gang. han spurgte om hvad jeg skulle på fredag jeg trak på armene. han spurgte om jeg havde lyst til at komme med til hans fest jeg sagde måske vi får at se.

 

tak for du læste første del næste del bliver mere spænde

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...