En Blå Hest

En historie fuld af håneligt vrinsk, snobbede snuder, sønderjyske geder, og en høflig krage.
Dette er IKKE din typiske heste/pony fortælling.

19Likes
20Kommentarer
1575Visninger
AA

3. Et uønsket eventyr

Næste morgen vågner Leo ved at Tuo, den ”usynlige” ged, ligger og sover på ryggen af ham.

Det kan godt være han tror han er usynlig, men det ændrer ikke på hvor tung han er” tænker Leo irritabelt.

Selvom alle tumler rundt da han rejser sig, mumler de bare en smule, og sover uforstyrret videre.

 

  - ”God morgen kære Leo!”

Leo stivner et øjeblik. Den sætning lød usædvanlig bekendt, men det er ikke Tulle hjemme fra rideskolen. Det er bare det gamle æsel Jack, som står og gumler på en slatten valmue.

  - ”Du er vel nok tidlig oppe kan jeg se. Så har vi også god tid til at snakke sammen før dressøren vågner”

  - ”Tidligt? Solen har da været oppe i mindst 5 timer. Det er sent, hvor jeg kommer fra”

  - ”Apropos. Du sagde du var en rideskole hest. Ja, nu er jeg jo godt nok blevet lidt sløv på mine gamle dage, men jeg ved da at en rideskole hest hører til på en rideskole. Og sådan en er der ikke i miles omkreds.”

  - ”Jeg er kommer langvejs fra. Og jo længere væk jeg kan komme, desto bedre”

Æslet fornemmer tydeligt den indre vrede og irritation brede sig hos Leo.

  - ”Hvad er det du har flygtet fra min ven?

  - ”Snæversynede heste, og små snobbede piger. Jeg tager aldrig tilbage til det forfærdelige sted”

  - ”Men er der slet ingen du holder af derhjemme? Eller som holder af dig?”

  - ”Tjo... Der er jo Tulle. Hun er nu meget flink... Men det nytter bare ikke noget. Rideskolen er for lille til mig!”

  - ”Jeg er sikker på Tulle savner dig gevaldigt”

Leo tænker over det et kort øjeblik. Måske har Jack fat i noget.

Deres samtale bliver pludselig afbrudt, da en knirkende dør fra auto-camperen går op. Ud kommer en blegfed fyr. Han har en slidt morgenkåbe på, og hans kondisko knirker for hvert skridt.

  - ”Så! Nu er det tid til morgenmad. Spiser du med Leo?”

Jack venter begejstret på at få sit morgenhø. De andre dyr vågner efterhånden ved lyden fra døren, og begynder at kalde.

  - ”Er dét dressøren?! Ham der ejer cirkusset? Hvad er det her overhovedet for et cirkus? Jeg har ikke hørt om nogen der bruger hverken geder eller æsler til at optræde”

  - ”Tjo, han har nu ellers lært os meget, til trods for et lavt budget. Gederne er faktisk nogen af de dygtigste, når de optræder med fjergrimer og løber rundt i manegen. Ja de overgår de fleste professionelle cirkusheste.

Manden begynder at gå sin sædvanlige runde for at fodre dyrene. Imens fortæller Jack om de andre dyr, efterhånden som de bliver fodret.

  - ”Se, derovre har vi Oskar og Wilhelm. Det er to ildere. De er voldsomt dygtige til akrobatik! Og i det store bur til venstre bor Jacob. Han er en vild los. De siger han blev fanget i nord Norge. Dressøren laver nogen tricks hvor han stikker armen ind i hans åbne mund.. For der er ikke rigtig plads til hans hoved. Nå ja! Og derovre har du Tim og Whiskey, de to gadekryds. Jeg må indrømme at jeg synes deres bedste nummer, er når de danser rundt i små ballerina kjoler, men det kan jeg ikke overbevise dem om.”

  - ”Hvad så med dig selv, gamle jas? Hvad optræder du med?”

Jack synker lidt sammen da det går op for ham, hvad Leo spørger om.

  - ”Tjo... Ikke det helt store... Altså.. Jeg plejede at trække vognene når vi er på tur. Min sidste år var overskudset stort nok til at dressøren kunne leje en auto-camper... Så jeg går nok snart på pension”

Jack kigger sørgmodigt ned i jorden. Han vil helst ikke tænke på det.

 

 

Hjemme på rideskolen halter Demos stadig rundt. Han havde fået slået poten ganske alvorligt efter sit fald ned fra høloftet.

Mens han sidder på staldens betongulv og vasker sin ømme pote, bliver han pludselig samlet op, og stoppet ind i en mørk kasse. Lågen smækkes i, og panikken breder sig hurtigt hos Demos. Han forstår slet ikke hvad der sker, eller hvordan man kommer ud af dette plastikfængsel.

Kassen bliver sat ind på bagsædet af en brummende bil. Døren smækkes, og Demos bliver kun mere bange, da bilen pludseligt kører.

På bagsædet sidder der også en hund, med hovedet ud af det åbne vindue.

Efter et par minutter har Demos det bedre, men han er stadig meget forvirret.

Gennem ventilationshullerne, kan han se hunden, der sidder med tungen blafrende i vinden.

  - ”Undskyld mig, min gode …. herre … Hvad er det der sker? Og.. hvad er det helt præcist du laver?”

  - ”HVAD? JEG KAN IKKE HØRE HVAD DU SIGER, DU ER NØDT TIL AT TALE LIDT HØJERE”

  - ”HVAD ER DET DU- …. Kan du ikke bare tage hovedet ind?”

  - ”Hvad?”

Hunden tager hovedet ind i bilen igen, og rykker tættere på Demos kasse.

  - ”Øj, det hjalp alligevel en del at tage hovedet ind. Det må have været vinden der gjorde det, tror jeg. Nå for søren, den ser da ikke for god ud med dig. En kat i en transportkasse på vej til dyrlægen kan kun betyde én ting”

  - ”På vej hvorhen?! Betyde hvad, helt præcist??”

Demos mærker at panikken er ved at gribe fat i ham igen, men hunden ænser intet.

  - ”Jeg kender turen. Flink fyr. Altså, når han giver godbidder. Nålene kan jeg da godt undvære. Første gang jeg var derinde fik jeg en livsændrende operation. Det har aldrig helt været det samme med damerne siden. Det viser sig at de åbenbart også gør det med katte”

  - ”Hvilken operation? Damer? Jeg forstår ikke ….”

Før han får afsluttet sin sætning, har hunden allerede stukket hovedet ud af vinduet igen.

 

 

Få minutter efter sidder Demos i dyrlægens venteværelse, og skælver i sin kasse. Efter lidt tid kommer han til sine sanser. Ved siden af sidder der en pige med en lille transportkasse på skødet.

  - ”Heeer mis mis mis mis mis! Kom lille mis!”

… lyder det fra transportkassen. Demos kigger fornærmet op på den. Imellem små totter af vat, ligger der en guldhamster, og kigger på ham.

  - ”Wow! Det virkede! Jeg har aldrig mødt en kat før, men jeg lærte engang af en gammel rotte hvordan man kalder på dem. Jeg hedder forresten Bruno den Fjerde. Hvad hedder du?”

Demos er bestemt ikke særlig begejstret for sin nye ven.

  - ”Hvad skete der med de tre hamstere før dig? Blev de ædt af en kat?”

Han slikker sig en gang om munden. Rotter og mus lever et ækelt liv, derfor må de også smage dårligt, tænker Demos. En hamster der lever et luksuriøst liv hos et menneske må være noget ganske særligt.

  - ”Det har jeg faktisk aldrig tænkt over. Det er sjovt du siger det. Altså, jeg har aldrig lagt de helt store tanker i navnet.. Jeg mener, Bruno er jo også et drengenavn, selvom jeg tydeligvis er en pige.”

Demos hører ikke Bruno's knævren. Faktisk er han så opslugt af tanken om en hamster-snack, at han helt har glemt tid og sted. Det bliver han dog hurtigt mindet om, da kassen pludselig flytter sig, og han nu bliver taget med ind i et andet rum.

 

Kassen bliver sat op på et skinnende metalbord midt i rummet. Lågen bliver åbnet, og Demos bliver hevet ud, og sat på bordet.

Han orienterer sig hurtigt. Der er plakater med hunde- og katteracer på væggen, i glasskabene er der piller og kanyler, men pludselig får han øje på et vindue der står lidt på klem.

En gammel mand i en hvid kittel begynder at trykke Demos på poten. Smerten forskrækker ham så meget at han i samme øjeblik farer over bordet, og springer ud af det åbne vindue.

 

Han bider smerten i sig mens han styrter over græsplænen og ud på vejen. En forbipasserende cyklist når kun lige akkurat at undvige ham, før han forsvinder ind i et buskads i en nærliggende villahave.

Han når at sunde sig en smule under en rhododendron busk, men kan pludselig høre folk kalde, og må afsted igen til den næste have.

Her finder han et lille redskabsskur. Efter ca. 20 minutter holder de op med at kalde.

 

Efter yderligere et par minutter tør Demos gå forsigtigt ud af skuret for at kigge sig omkring. Han spotter en lænket hund der sover henne ved huset. Han har ikke mødt ret mange hunde i hans liv, men den sidste han mødte virkede forholdsvis flink, tænkte Demos.

  - ”Undskyld mig, men kunne du fortælle mig hvordan jeg lettest kommer ud på landet herfra?”

Hunden vågner med et sæt, og kigger arrigt på Demos. Den springer direkte imod ham mens den gør højlydt og savlende.

Demos spjætter forskrækket tilbage, og når lige præics langt nok tilbage, til at hunden ikke kan nå ham.

Mens hunden står og hiver ivrigt i kæden for at nå katten, går Demos roligt, men fornærmet, ned igennem haven for at tage exit i hækken.

Hmpf.. Sikke dog en uhøflighed man finder her i byen” tænker han for sig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...