Uden titel

Titel søges. Hvis du har et forslag, så kom gerne med det :)

Historien handler om Ella, hvis kontanthjæps liv er kedeligt, trivielt og uinspierende. Hun finder dog imiderltid trøst i avisen og tv'et, der beriger hende med det action, hun aldrig finder i sit eget liv.
Hun er særligt optaget af en lokal morder, der måske, måske ikke, bor på den anden side af vejen.

0Likes
0Kommentarer
661Visninger

1. Novelle

Der har været to mord inde for den seneste måneds tid. Aviserne er ellevilde efter at skrive om de intense hændelser, og i dag læser Ella at politiet stadig er på bar bund i begge sager. Det seneste mord skete kun for få dage siden. I det mindste er der noget spændende at læse i avisen. Ella slår op på siden med forside overskrifterne, og læser sirligt hvert et ord med begejstring. Hun er selvfølgelig ked af at offerenes pårørende måtte miste en de holdte kær, men der havde hidtil aldrig sket noget dramatisk i den lille forstads by hvor hun boede, i sin mørke to værelses lejlighed.

Ella er svært deprimeret. Det var i hvert fald det lægerne sagde. Hun havde aldrig bedt om deres dom, men kommunen tvang hende til at få en læge erklæring, nu da hun har været på kontanthjælp i næsten to år uden den mindste interesse i hverken job kursus eller aktivering. ”’Der er ingen der forstår mig’” citere Ella stille for sig selv. Det er den klassiske sætning der kommer fra så mange svært deprimerede selvmords truende mennesker. Ella havde aldrig haft lyst til at være en del af dem. Hverken med stemplet ”deprimeret” eller ”selvmordstruende”. Men hun ønskede heller ikke at være et klassisk tilfælde af ’misforstået’, der drukner sig selv i deres egen selv medlidenhed. Hun ved hendes tilfælde er anderledes, men hun har ikke nogen planer om at få nogen til at forstå at de ikke forstår hende, eller redde hende. Ella har egentlig intet imod livet i sig selv. Hun har måske ikke et særlig heldigt liv, men hun har aldrig haft planer eller drømme om at det skulle gå anderledes. Hun har aldrig skænket fremtiden meget tanke, så hun kan ikke påstå at tingene ikke gik som hun havde ønsket. For hun har aldrig ønsket sig noget. Ellas mor var alkoholiker, og hendes far var utrolig voldelig. Som barn blev hun voldtaget af både ham og hans venner, alt imens hendes mor druknede sig selv i vodka og tequila. Det hele stoppede dog ganske pludseligt den dag hendes far blev idømt en livstids dom for at slå hendes mor ihjel i et kæmpe skænderi. Han døde selv få år efter i et slagsmål i fængslet. Der var ikke synderligt mange der kendte denne historie, og da Ella ikke var blandt de mest snakkesalige mennesker, gik historien over årene hurtigt i glemmebogen.

Fjernsyn og dagens nyheder har i de seneste mange år været Ellas eneste interesse. Hvis de kan underholde hende så længe hun stadig er vågen, forlanger hun ikke mere. Men disse mord der har stået på, det seneste stykke tid har for første gang lyst Ellas dystre liv en smule op. Det fænger hende. Tanken om død. Det er vel derfor lægerne mener hun er selvmords truende. Men Ella deler ikke deres holdning. Hun har ikke noget ønske om at forlade livet. For hende går det over al forventning, og hun føler ikke nogen grund til at tage sit eget liv, og har aldrig anset et barberblad som andet end et hygiejne værktøj. Men af en eller anden grund fascineres hun. Konceptet om døden vækker en følelse af interesse. En følelse hun kun svagt kan genkende fra dengang hun var barn. Det var før voldtægterne fandt sted, og mens hendes mor endnu kun drak rødvin.

Mindet er svagt. Det er blevet fortrængt sammen med alle de andre minder som siden hen har domineret hendes hukommelse om hendes ungdom. Der ligger en flad kat midt på vejen. Det er i det lille villa kvarter hvor hun voksede op. Ella er på vej hjem fra skole og hendes opmærksomhed fanges af det blodige pels der svajer lidt i vinden. Hun knæler foran katten for at kigge nærmere på den. For at studere dens indvolde og blod der er malet på asfalten. De udstående øjne i det knuste kranie hypnotiserer hende. Hun har aldrig set noget ligene. Hun har næsten aldrig set et dyr så tæt på, for hun har aldrig måtte få et kæledyr. Kort efter bliver hun skubbet til side af en grædende dreng, ca. på hendes alder. Mindet knækker brat derefter. Det eneste der står knivskarpt i det minde, hun havde glemt hun havde, er kattens abstrakte placering der på vejen. Som var den smeltet sammen med asfalten.

_

I løbet af de næste tre uger sker der intet usædvanligt. Hverken lokalt, nationalt eller verden over. Ella kedes og zapper rundt på tv’et som en hvileløs zombie. Hun har ikke råd til mere end den lille tv pakke. Selv madlavningen er triviel. Hun stirrer tomt på den syslende færdig-ret på den varme pande. Intet tv program kan underholde hende tilpas nok mens hun spiser sin aftensmad. I dag prøver hun for en gangs skyld at gå tidlig i seng, omkring klokken halv ni. Men de usammenhængende tanker, ubehagelige følelser i kroppen, og brudstykker af gamle minder holder hende vågen til klokken to, indtil hun omsider falder i søvn.

Hun vågner sent, ligesom alle de andre dage. Hun er langt fra udhvilet. Det er hun aldrig på grund af drømmene. Posten har allerede været der, og hun går med stor forventning ned af trapperne for at kigge i hendes postkasse efter dagens avis. ”VANDPYT MORDEREN SLÅR TIL IGEN”. Ella fundere over det sære navn de har givet morderen, men hun ved godt at journalisterne og aviserne elsker at give serie mordere et lille kælenavn, så alle er med på hvem det er. Hun er bare omsider glad for at der endelig er noget godt at læse, så i dagen i dag i det mindste er lidt mere interessant end alle de andre.

Hun læser med stor begejstring hovedartiklen. Endnu et mord er sket. Denne gang var det en ung mand der blev fundet dræbt i sin lejlighed i en lille by kun få kilometer fra Ellas hjem. Han var blevet stukket i ryggen og i brystkassen 7 gange i alt. Intet mordvåben var fundet, og politiet havde som sædvanlig meget få spor. Det eneste der er gået igen ved de sidste tre mord er en besynderlig vandpyt med en smule blod i, på gulvet, ikke langt fra gerningsstedet. Deraf navnet ’vandpyt-morderen’. Ella synes det er et fjollet navn at give en morder. Vandpytter er noget små børn hopper og leger i med deres gummi støvler på, lige efter et regnvejr. En morder er en dyster og frygtsom karakter. Det giver ingen mening for hende.

_

Det er mandag. Ella hader mandage, kun af én helt bestemt årsag. Det er indkøbs dag, og det betyder at hun er nød til at gå sig udenfor. Der hvor alle de andre mennesker er. Hun hader at skulle vælge vare, og stå i kø, i nærheden af andre mennesker. Hun ville ønske hun ikke behøvede at købe ind så ofte, eller købe ind overhovedet, men hverken hendes køleskab eller fryser er stor nok til at købe ind til flere uger ad gangen. Faktisk er Ellas fryser umenneskelig lille efter hendes egen mening, for størstedelen af hendes mad er på frost, så det holder sig længe. Resten af hendes køleskab indeholder sjældent mere end fem ting ad gangen, fordi hun aldrig ved hvad hun skal vælge. Og hun er egentlig også lidt ligeglad. Hun hader at købe ind. Men det er nødvendigt.

Hun kigger hvileløst og uinteresseret på kødet i delikatesse afdelingen i Føtex. Pludselig får hun øje på en mand ude i baglokalet. Han er afdelings slagter, men der er noget ved ham, synes Ella. Hun kan ikke helt forklare det. Hans blik virker roligt og trygt, og under hans lille hat skinner en blank isse. Han er måske 50 tænker Ella. Hun har aldrig været helt vild god til at gætte andre folks aldre, men han er oppe i årene. Han virker som en rar og kærlig person. Ikke at Ella heller føler sig kvalificeret til at genkende den type mennesker, men hun kan lide ham, trods han er lidt højere oppe i alderen end hende.

Hun glemmer ham dog hurtig igen, ganske kort tid efter hun har pakket sine vare i fryseren, og smider sig på sofaen foran det altid tændte tv. Hun zapper rundt, og finder en kanal der viser en genudsendelse af et britisk reality show om overvægtige mennesker der prøver at tabe sig. Hun kan godt lide denne type programmer. Programmet har kørt i noget tid, og et kvarters tid og nogen reklamer senere er det ovre. Ella zapper forsat restløst igennem kanalerne. Men hendes tanker vandrer end stund. Hun kommer til at tænke på den famøse morder der er i omløb for tiden. Hvad er det mon han dræber sin ofre med? Og hvorfor er der altid en vandpyt? Han kan vel ikke slå dem ihjel med en smule vand.. Der er aldrig mere end en halv liter, skriver journalisterne. Forgifter han dem? Nej, det kan ikke være det.. De er alle sammen døde af at blive stukket ned af et eller andet. Ella undres og tænker længe over hvad det mon kunne være. Måske kunne hun løse sagen før politiet kunne… Selvom hun nu ikke havde så meget tiltro til at det ville ske. Efter et par timers zappen og grubleri, kun afbrudt af korte ophold på tv kanaler der sendte noget middel interessant, falder Ella i søvn på sofaen mens tv’et summer i baggrunden.

 

Morgenmaden består af gårdagens frysepizza. Ella smider resterne på en tallerken og sætter den ind i mikrobølge ovnen og tænder den. Mens hun venter vandrer hendes blik rundt i hendes intetsigende køkken, det snavsede gulv og en måneds opvask. Hun kigger ud af vinduet, igennem persiennerne. Det er for en gang skyld stadig lidt lyst uden for. Normalt vågner hun næsten lige ved sol nedgang i vinterhalv året. Det er ved at blive vinter, og den første sne begynder at falde uden for hendes vindue. Bygningerne står tæt i dette område af byen, og hun kan se den anden bygning på den anden side, der også er fuld af lejligheder. Hun spekulere på om de er ligesom hendes. Pludselig får hun øje på en velkendt figur i et af vinduerne. ”Er det mon…?”. Hun kigger en ekstra gang, og bøjer persiennerne ned så hun bedre kan se ud. Det ligner slagteren, men hun er ikke helt sikker. Før hun får et ordenligt blik af ham, er han gået uden for synsvidde. Desperat efter en lille smule action beslutter Ella sig for at finde sin kikkert. Hun ved hun har en ét eller andet sted. Hun løber ind i sit soveværelse og roder skuffer og borde igennem. Der er tonsvis af rod, gamle blade og aviser, snavsede tallerkner, nogen med mug på, andre med indtørret uigenkendelige madrester. Efter et par minutters søgen finder hun kikkerten. En smule støvet og en anelse klistret tørrer hun den ren i sin bluse, og skynder sig tilbage til køkkenet. Hun bøjer forsigtigt persiennerne en smule ned. Ikke for meget, men tilpas nok til at kikkerten har frit udsyn. Det tager hende et par sekunder at finde de rigtige vinduer, og da hun synes hun har lokaliseret hans vinduer dukker han frem igen. Jo! Det er ham! Hun kan ikke se nogen andre personer i lejligheden, og ser kun lys i to vinduer. Måske bor han også alene, i en lille lejlighed ligesom hendes? Hun ser ham gå lidt rundt i sin lejlighed, fra køkkenet og stuen, mens Ellas mave pludselig rumler. Pizza resterne er allerede blevet kolde igen, så hun varmer det endnu engang. Da hun kigger ud af vinduet igen, er han væk. Hun venter et par minutter, men han er ikke at se. Hun må nok hellere bare spise sin morgenmad.

Over de næste par dage bruger Ella pludselig mere tid på at kigge ud af vinduet med sin kikkert, end foran sit fjernsyn. Det passer perfekt med hendes døgnrytme, at han kommer hjem fra arbejde kun få timer efter at hun er stået op. En enkelt dag er hun så heldig at se ham uden trøje på, og hun fascineres af de kraftfulde overarme. Han virker som rolig, men dominerende alfahan synes Ella. ”En rigtig silverback” tænker hun, da hun nogle dage tidligere havde set et natur program om gorillaer i Afrika. Når han pludselig ikke længere er inde for kikkertens synsvinkel, må hun trække sig tilbage i den velkendte sofa foran sit tv. Tankerne går dog ikke så ofte om de programmer hun ser, men om ham. Slagteren. Hvem han er, og hvordan han egentlig er som person. Ella fantaserer meget om ham, og digter endda små historier med hende og ham. Hvordan de tilfældigvis mødes, og hvad de taler om.

En sen onsdag eftermiddag går det op for Ella at hun er nød til at gøre noget ved deres skæbne. Måske skulle hun tage et smut forbi Føtex i dag og sige hej? Hun har nærmest indøvet scenariet i hendes tanker så mange gange, at det burde kunne lade sig gøre. Fuldkommen uden for normal planlægning vælger hun nu at gå ud for at handle en smule kød.

Hun kæmper bravt for at overkomme sin væmmelse for alle de mennesker i supermarkedet. Alle de langsomme mennesker med deres store indkøbsvogne. Alle de skrigende unger. Alle de dullede piger med deres enorme parfume dunst svævende bag ved sig, så man lider åndenød i nogle få sekunder. Hun er nød til at overvinde sin afsky og komme videre ind i butikken. Måske kan hun vinde noget langt større, hvor dette offer er nødvendigt, og er besværet værd. Men da hun når til delikatesse afdelingen er der ingen velkendt mand at se. Måske gemmer han sig i baglokalet? Ella vandrer frem og tilbage langs delikatesse afdelingen, i håb om at han kommer ud. Efter nogen få minutter kommer der en dame fra afdelingen ud, og spørger om hun kan hjælpe med noget. Ella kigger hurtigt ned i gulvet og ryster svagt på hovedet mens hun skynder sig videre. Hendes håb er dog endnu ikke helt slukket. Hun har ikke taget dette store offer for ingenting. Måske er han et andet sted i supermarkedet.. En anden afdeling måske? Søgende går hun rundt imellem gangene, med alle de flashy produkter med deres pragende farver og fancy logoer. Der går ikke mange minutter før hun får det dårligt med det hele. Her er alt for mange mennesker, alt for meget ligegyldigt skrammel. Og tilsyneladende ingen velkendt slagter. Skuffet og mentalt udmattet går hun tilbage til sin lejlighed.

Døren når knapt at smække før hun farer ud i køkkenet, griber kikkerten i vindueskarmen, og kigger forhåbningsfulgt over på hans vinduer. Han er hjemme! Han havde nok en fridag i dag, konkludere Ella i et lyst øjeblik, hvor hun ellers har glemt alt om denne verden blandt de arbejdende, som hun aldrig har været en del af. Fuld af en spænding og energi hun aldrig har oplevet før, følger hun intenst med i hver en handling og bevægelse han gør sig i sin lejlighed. Ganske almindelige hverdags ting. I flere minutter følger hun ham uden så meget som at blinke. Han går ud i sit køkken, og åbner hvad der ser ud til at være en relativt stor fryser. Større end hendes. Hun misunder ham et kort øjeblik, og ser derefter at han trækker et stort fad ud, og tømmer dens indhold i vasken. Den har en besynderlig form, tænker Ella. Efter det fylder han den med vand – Med ét forstyrres Ellas luren fra en høj og skinger ringetone fra hendes mobil i det andet rum. Ikke en lyd hun er vant til at høre. Ikke en hun kan lide at høre. Hun skynder sig ind i stuen og tager telefonen, med en kort tøven. Det er hendes sagsbehandler, som bare ville høre hvordan det går.

Senere den aften påbegynder Ella sig sit sædvanlige ritual foran fjernsynet. For en sjælden gangs skyld kunne hun denne aften blive underholdt i over en time af en film. Inklusive reklamer. Da den er ovre kedes hun hurtigt igen. Hun er ikke træt nok til at sove, og som sædvanligt zapper hun rundt på kanalerne og lander pludselig midt i en dokumentar der handler om et mord der skete for lang tid siden, et sted i USA. Det minder hende om aviserne og deres søgen efter ’vandpyt-morderen’. Hun fniser lidt af navnet. Hvad blev der mon af ham? Eller hende… Endnu engang lader Ella sig rive med i efterforskningen af denne morder, stærkt inspireret af programmet der egentlig virker mest som en slags baggrunds støj mens hun tænker for sig selv. Hvorfor vandpytterne? I et kaos af tankemylder dukker et minde fra tidligere i dag op, og hun tænker pludseligt på den flotte slagter. Hvad han lavede i dag. Og hans fryser.. Ella grubler. Hendes blik vandrer rundt i rummet, og dvæler et kort øjeblik på en stor istap ude foran hendes vindue. ”Is? Er det mon is?”. Ella springer op af sofaen, fuld af begejstring over sin kløgtige præstation. Hun har knækket sagen! Mordvåbnet må være lavet af is! Det er jo derfor der altid er en pyt vand ikke langt fra gerningsstedet. Våbnet er smeltet! Hun går hen til vinduet og trækker persiennerne op så hun bedre kan se istappen. Den er sylespids. Det må være det!

Der var ikke meget søvn at hente den nat, da Ella sad længe oppe, høj på sit lyse øjeblik. Men næste dag bragte det samme trummerum som altid. Men til en forskel kunne hun langt bedre lide hverdagen nu. Nu da hun havde fået sig en ny ’hobby’. Langt det meste af dagen gik med skiftevis at kigge ud af køkken vinduet, og se fjernsyn. Selv avisen fik ikke megen opmærksomhed længere. Kun forsiden blev grundigt læst, og resten overfladisk skimmet igennem. Hen mod aftenen, efter en kedelig ret-til-én som denne gang blev spist i køkkenet, leder Ella endnu engang efter sin eftertragtede hoved attraktion. Hun har sågar taget lidt snack frem, så hun kan hygge sig længe med sin ny erhvervet underholdnings kilde. Han har været meget inaktiv i dag, men langt om længe ser Ella liv i lejligheden. Efter et kort ophold i hans køkken, forsvinder han ud af synsvinkelen. Der bliver mørkt i hans lejlighed og hun ser ikke tegn på liv derinde de næste par minutter. Slukøret ligger hun kikkerten fra sig, og går ind i stuen. Hun kommer hurtigt i tanke om at alt det lækre snack stadig lægger ude i køkkenet, så hun vender om og går tilbage igen. Da hun kommer ind i køkkenet igen giver hun lige et ekstra, forhåbningsfuldt blik ud af vinduet i håb om at han er kommet tilbage. Lysene er stadig slukket, men hendes blik bliver pludselig opmærksom på et andet vindue, et par etager længere nede i samme bygning. Hun synes at kunne genkende slagteren, og tager kikkerten for at være sikker. Det ligner ganske vist ham en hel del. Hun er næsten sikker på det er ham. Men hvad laver han dernede? Og hvem er det der er derinde med ham? Det er en gammel gråhåret dame med en lille ruhåret hund. Hun virker ikke glad for at se ham, men Ella har svært ved at se hvad der helt præcist foregår i lejligheden, da de bevæger sig videre til andre rum. Pludselig kan hun høre en svag gøen. Ella åbner vinduet, og bjæffene bliver højere. Det lyder som om det kommer fra bygningen på den anden side. En halv time senere stopper hunden med at gø. Hun har intet set til hverken slagteren eller den gamle dame i mellemtiden. Efter et par tålmodige minutter mere må hun indse at der ikke sker mere. Der var kun et enkelt minuts lys i et af hans vinduer, men det var også alt. Kort efter slukker lysene i den gamle dames lejlighed.

Ella vender vanetro tilbage til sofaen i stuen. Der kører en gammel genudsendelse af en række Friends afsnit. Men hendes tanker vandrer igen. Hvad skete der i den lejlighed? Kom den gamle dame noget til? Kendte de hinanden? Måske ville han bare lære sine naboer bedre at kende … Der går ikke særlig lang tid før hun får den fremragende idé at hendes slagter mand måske endda var den berygtede ’vandpyt-morder’. Han tog i hvert fald et eller andet fra køkkenet. Måske var det isen han havde lagt i fryseren tidligere? Ella vækkes i begejstring. Slagteren. Morderen. Det må være ham. Åh, hun ville ønske det var ham! Hurtigt forvandles de endeløse tanker om mandens mystik til et yderst usædvanligt tankespind. Hun havde lige præcis alle de brikker hun skulle bruge til at skabe sit helt eget drømme scenarie. Hun skruer en anelse ned for fjernsynet for bedre at kunne koncentrere sig om sin fantasi. Nu gik tankerne ikke bare om ham og hende der tilfældigvis mødes, men at han opsøgte hende i sin lejlighed, parat til at slå hende ihjel med en iskold daggert af glasklar is. Tanken om at blive dramatisk trængt op i en krog, og nærmest i slowmotion blive piercet af isen, fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende. Som i en intens ekstage der bare ventede på at eksplodere ud af brystet på hende. Hun ville til hver en tid gerne blive brutalt myrdet af et våben af is. Der var pludselig ikke længere det store fokus på ham, manden. Men ønsket om at blive flænset af det skarpe og kolde våben, og tanken om hendes blod der smukt og harmonisk blander sig med vandet fra den dryppende istap.

 

For første gang i mange år vågnede Ella næsten fuldt udhvilet op, efter en god nats søvn. Endda et par få timer tidligere end sædvanlig. Dynen skubbes brutalt til side, og hun løber ud i køkkenet. Der er ingen tid til morgenmad, og hun må bare se om han stadig er der. Det er han. Men han er der kun i en lille times tid, før han tager et nydeligt jakkesæt på og forlader lejligheden. Nogle få minutter senere ser hun ham forlade bygningen og gå hen mod bus stoppe stedet. Ella antager at han nok skal til en fin fest, og regner ikke med at se ham de næste par timer. Så hun kan vel lige så godt få sig lidt morgenmad mens hun læser avisen. Som sædvanlig er der intet spændende at læse, og hun forsætter sin jagt på underholdning foran fjernsynet. Mange dage forsætter på denne måde. Kedelig avis, og masser af genudsendelser og reklamer på tv, kun afbrudt af nogle enkelte afbræk fra virkeligheden, hvor Ella fantasere passioneret om våben af is og manden i den anden bygning. Ofte imens hun kigger på ham lave helt almindelige hverdags ting.

Knapt en uge efter læser Ella avisen med et begejstret chok. Der sker endelig noget! Endnu et drab er fundet sted. En gammel ensom dame i sin egen lejlighed. Det gisner i Ella. Billedet ligner umiskendeligt meget damen fra lejligheden. Og hun er dræbt? Avisen fortæller at hun har lagt død i sin lejlighed i lidt over en uge. Hun har et enkelt stiksår tæt ved hjertet, og politiet mistænker ’vand-pyt morderen’ da drabet minder om de tre andre. De har dog ingen beviser for at det skulle være denne morder, eftersom der af gode grunde ikke er noget mistænksomt vand nogen steder. Efterforskningslederen udtaler at de endnu intet kan sige med sikkerhed i sagen.

Hjertet galoperer med fuld hast i Ellas bryst. Det er helt sikkert ham! Hvem kan det ellers være? Hun har dog set tilpas nok dokumentarer om mord efterforskninger og diverse film, til at kunne regne ud at der nu ikke måtte gå ret lang tid før han blev opdaget og sat i fængsel. Det måtte aldrig ske!

I løbet af de næste par dage var der meget politi i området. Ella kunne se at flere i bygningen ved siden af fik besøg af politiet. For at forhøre dem om hvad de har set eller hørt op til drabet af damen, kunne hun regne ud. Også den mystiske slagter fik besøg, alt imens Ella fulgte intenst med fra sit køkken vindue. Hun holdte vejret næsten hele vejen igennem, men efter få minutter gik de igen. Uden manden, gud ske tak og lov. Der gik ikke mange dage før politiet også kom for at forhøre beboerne i hendes bygning. Hun kunne høre dem ude på gangen, hvordan de gik fra dør til dør og stilte nogenlunde de samme standart spørgsmål til samtlige der lukkede op. Ella lyttede intenst foran døren, og kiggede af og til ud igennem sin dør spion. Ingen vidste noget, eller havde set noget. En enkelt beklagede dog over at have hørt en hund gø derovre fra, men han var ikke sikker på om det var fra netop den lejlighed hvori mordet fandt sted. Pludselig ser Ella at der er to uniformerede betjente på vej hen mod hendes dør, og hun skynder sig ind i sit soveværelse, lukker døren og springer ind under dynen. Hendes hjerte hamre, og hun får et kæmpe chok da de banker hårdt på døren. ”Er der nogen hjemme?!”. Hun synes de er både brutale, højt råbende og ikke mindst skræmmende. Dybt begravet under dynen håber hun at de går sin vej, i troen om at hun ikke er hjemme. De banker igen, denne gang endnu hårdere. Der er et halvt minuts skrigende stilhed, hvorefter de går videre og hun kan høre de banker på hendes nabos dør.

Efter nogle dage har politiet forladt området. De har ikke fundet ud af meget, og nogle uger senere ser Ella i tv avisen at der stadig intet nyt er i nogen af mord sagerne. En efterforskningsleder udtaler at de har haft mistanke om at mordvåbnet muligvis var lavet af is. Det er ind til videre det eneste de har i sagen. Sukkende stirrer Ella tomt på skærmen, med intet andet end en ’Hvad sagde jeg?’ følelse, og et stort savn om at høre om endnu et mord. Hun keder sig enormt, for den mystiske slagter flyttede fra sin lejlighed for nogle få dage siden. Hun har sidenhen kigget forhåbningsfuldt efter ham i Føtex, men hver gang har hun stirret tilpas længe nok til at en ekspedient tilbyder sin hjælp så hun bliver skræmt hjem igen. Fantasierne om at blive myrdet forsvinder langsomt. Hun savner hendes dengang store passionerede fantasier, men de har aldrig helt været det samme siden han flyttede. Ellas liv er endnu engang blevet til det det i sin tid var. Kedeligt og trivielt, kun delvist underholdt af tv og dagens avis.

For første gang i månedsvis finder Ella noget interessant at læse i avisen. Der har været et stort bil uheld i et lyskryds i en by et par kilometer fra hvor hun bor. En drukbilist var skyld i hele affæren. Ved siden af artiklen er der et billede af en mand som Ella genkender med det samme. Det er den mystiske slagter mand! Hans navn var Gert Niels Jensen, han var 54 og efterlod sig to voksne sønner. Begge billister døde på stedet. Ella lukker stille avisen sammen og stirrer stift ud i luften. Hun ved ikke rigtig hvordan hun skal reagere. Da hun uventet mærker en lille tåre danne sig i hendes ene øjenkrog, tørrer hun straks øjet, sluger følelserne, går ind i stuen og skruer op for fjernsynet.

I de næste måneder skete der intet usædvanligt i nyhedsmedierne. Intet mere opsigtsvækkende end noget kedeligt politik snak, og nogle skoler der trues med at blive lukket. Ella forsætter uforstyrret sit liv som hun altid har gjort. Hun havde på meget kort tid valgt at fortrænge hendes få spændingsfyldte uger. Sagen om morderen blev hurtig kold fordi der aldrig skete mere, og mordene stoppede. Journalisterne havde for længst glemt alt om de historier.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...