D for Dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2012
  • Opdateret: 7 aug. 2013
  • Status: Igang
Hej. Mit navn er Ditte, og det her er min dagbog. Jeg er ikke perfekt, langt fra. Jeg har det svært, utrolig svært. Jeg troede livet skulle være en gave, men jeg er da ikke sikker mere.

2Likes
7Kommentarer
676Visninger

1. d. 12/3

Kære Dagbog ..

 

Hvorfor skal alt være imod mig hele tiden?! I skolen går det overhovedet ikke godt. Der er ingen der kan lide mig. Jeg går altid alene. Selv når jeg sidder i sofaen sammen med nogle af mine 'kammerater', som min mor så fint kalder dem, føler jeg mig ensom. Der er ingen der snakker til mig, ingen der ser på mig, ingen der bare kaster et hurtigt blik. Hver gang jeg forsøger at snakke med i en af deres mange ligegyldige samtaler, vifter Sofie bare med hånden, som om en flue var en vejen.

 

Og ja, Sofie er den populære pige, der har et stort slæng - selv nogle fra B klassen følger med hende rundt. Drengene følger selvfølgelig også med, selvom de alle ved, at hun har en kæreste. Det er tit ham, hun snakker om. Han hedder Jonas, og han er 18, så tre år ældre end hende. Alle syntes jo bare det er sejt, at en i 9. kan score en der går i gymnasiet. Jeps, alle. Eller alle undtagen mig. Jeg syntes egentlig bare det er klamt. Jeg ved ikke hvad de laver sammen, men jeg syntes bare alders forskellen er for stor. Selvom det kun er tre år, så virker det bare voldsomt. Men ja, alle følger med hende. Og sådan har det været siden 5. Forstår ikke hvad folk ser i hende?! Men det er måske også fordi jeg ikke kender hende. Fordi jeg aldrig har fået muligheden for at snakke med. Men jeg lytter til hvad hun snakker med de andre om. Det siger mig bare ikke noget. Druk, fester, ældre fyre, kærester. Tror aldrig jeg kommer til at opleve nogle af delene. Single resten af livet, JA TAK

 

Men jeg føler mig udenfor. Jeg har snakket med forskellige lærer. Alle siger det samme: "Ditte, du skal begynde at sidde lidt sammen med dem, prøve at grine af det sjove de siger, og prøve at falde lidt i snak med dem." FUCK NU AF! Tænker jeg så bare. Vi går i 9. nu, og jeg har prøvet at falde i snak med dem lige fra starten af. Jeg havde en bedsteveninde fra 0. til 4., men så flyttede hun til udlandet. Nærmere Australien. Vi skrev da lidt sammen efter hun var rejst, men det er aldrig blevet til mere. Desværre. Siden hun rejse har jeg bare været alene. Jeg gik til sport, men det var ligesom om, at alle var der sammen med deres venner. Så der stod jeg, helt alene til gymnastik, dans, svømning, håndbold og hvad jeg nu ellers har prøvet kræfter med. Jeg har prøvet så mange ting, men det er bare som om, at jeg er mig, og alle andre er sammen med hinanden. De er stjernerne på scenen, mens jeg bare er publikum. Den der blev valgt fra.

 

Måske er der en grund til, at jeg er blevet valgt fra. Jeg er ikke god nok, ikke klog nok, ikke interessant nok, ikke smuk nok, ikke perfekt. Overhovedet ikke.

 

Jeg vil ligge mig til at sove nu, kære Dagbog, mens jeg vil tænke over, hvordan jeg kan blive anderledes. Blive næsten perfekt ..

Kram, Ditte.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...