Den sidste krystalprinsesse - Bind 1 i serien Krystalprinsessen

Dette er om en pige der hedder Miranda. Hun kalder sig selv for Mira. Hendes mor er på ferie i 3 uger så hun føler sig svigtet. Hun har en bror som hader hende og ikke vil kendes ved hende, der føler hun sig både svigtet og tilpas. Hun bryder signemlig heller ikke om ham. En dag finder hun en krystal på en strand og finder ud af at hun er en krystalprinsesse! De sejeste drenge på hendes skole er endda krystalprinser i hver sine farver! Hvad sker der mon?

10Likes
14Kommentarer
1706Visninger
AA

7. Tro eller håb?

Der er gået et par uger. Pigerne er begyndt at lade mig være da Amatis brødrene hænger på mig hele tiden. Jace bliver ved med at smadre Angela hver morgen og hver gang er jeg ved at besvime. De andre siger jeg vender mig til det. Det tror jeg bare ikke selv på jeg kan. Jace prøver at forklare hver gang hvorfor og hvordan Angela kan overleve det. Det er hans krystal der får ham til det. Det er ens personlighed. Jaces krystal er sort fordi han har en ond personlighed. Det er fra hans slægt. Jonathans krystal er blå fordi han er blødsøden. Han er den søde af alle. Junys krystal er grå fordi han minder lidt om Jace. Han er bare halv god halv ond. Mest god. Johan har en orange krystal om halsen fordi han elsker blomster. Hans tvilling Jonas' krystal er rød fordi han elsker blod. Smagen af det. Han kunne gå hen og blive filmskaber til en horror. Min krystal er hvis/lys fordi mit hjerte er rent. Nå, men for tiden har jeg også følt mig meget klemt. Jeg har fundet ud af hvordan man kom hen til et dejligt sted. Det sted hvor jeg kunne komme i en vidunderlig kjole og være mig selv. Fugle synger med når jeg synger. Græsset kilder mod min hud når jeg hviler mig. Træerne fortæller historier om Amatis brødrene. Jeg er især vild med Jaces historie. Og da jeg engang var der. Lå jeg på græsset, lyttede til Jaces historie også en dag var han der. Han havde lagt sig ved siden af mig og lyttet med. Mine øjne var forvirrede. Hans historie var noget specielt end andres, men da jeg skulle tilbage til den menneskelige verden hørte jeg Jace sige mit navn og høre træet hviske min historie. Jeg tænkte tilbage. Et hårdt liv... Hver dag. Tårene pressede på.

Det er morgen og Miranda er lige stået op og har smerter. Mange ugyldige smerter. Hun ved ikke hvor de kommer fra, men noget ved hun. Ingen ville bemærke det. Hun gjorde sig klar som sædvanelig og flettede sit brune hår. Miranda så sig selv i spejlet og tog sit nattøj af og sin skoleuniform på. Hun bed sig i læben da hun så en gren i sit hår. Miranda begav sig nedenunder og så en seddel på køkkenbordet. Hun vidste godt hvad der stod. Miranda, mor er væk i uger. Brormand er hjemme, men han gider dig ikke. Derfor er du alene i de uger. Der er mad nok til jer begge. Gode skoledage mys Miranda blev ked af det første gang hun læste sedlen. Hendes hånd strejfede skabslågerne og vred sig i håndledet og mistede appetitten. Hun rystede let på hovedet og gik hen af mod skolen. På vejen mødte hun Angela med et smørret smil på læben. Mirandas ansigt vred sig. Hvorfor skulle hun komme? spurgte hun sig selv. Angela kom hende i møde og tog fat i hendes lange fletning, "Hvad har vi her? Er det ikke lille Miranda?" havde hun sagt til hende. Miranda rystede på hovedet og slog Angelas hånd væk og løb ned på stranden. Hun satte sig i vandkanten og græd. Men hvad skulle hun græde over? Hun gik ud i vandet. Svømmede og holdte op. Håbede at smerten ville forsvinde. Hun gik ind til kanten igen og så noget glimte i vandet. Hendes hånd rakte ud efter det. En krystal...

Mere gad jeg ikke høre før jeg holdte om min krystal i mine hænder og lod den lyse og jeg var i mit køkken. Jeg brød med det samme ud på gulvet og græd. Jeg hørte noget trampen og råben, men opfattede det ikke. Jeg... Krystallen var det bedste der var sket. Mere glæde i mit liv var ikke sket. Intet håb i mit liv. Men troen var det skam. Jeg græd. Jeg havde troet min bror kom for at trøste mig, men han sparkede mig og skreg jeg skulle holde mund. Jeg græd mere og løb ud i haven. Håbede noge.. Bare én ville se mig? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...