Den sidste krystalprinsesse - Bind 1 i serien Krystalprinsessen

Dette er om en pige der hedder Miranda. Hun kalder sig selv for Mira. Hendes mor er på ferie i 3 uger så hun føler sig svigtet. Hun har en bror som hader hende og ikke vil kendes ved hende, der føler hun sig både svigtet og tilpas. Hun bryder signemlig heller ikke om ham. En dag finder hun en krystal på en strand og finder ud af at hun er en krystalprinsesse! De sejeste drenge på hendes skole er endda krystalprinser i hver sine farver! Hvad sker der mon?

10Likes
14Kommentarer
1676Visninger
AA

4. Krystalprinser?!

Da jeg tog imod hånden blev jeg skubbet eller trækket ind til Jace. Han tog fat i mine ben og løftede mig op. Hans krystal lyste og det samme gjorde min. Da jeg så mig omkring gjorde alle andres også. Jeg pressede øjnene sammen for lyset blev for skarpt for mine øjne. Da jeg åbnede dem igen. Så jeg hen på drengene. De havde allesammen tøj på. Altså i deres egen farve fra deres krystal. De havde alle sammen en lang kappe på i deres farve. En langærmet i deres farve og hængere i deres farve. Jance satte mig ned og da jeg så ned at mig selv havde en en lang kjole på. Jeg så ned i vandet og så mit spejlbillede. Jeg havde fået røde øjne. Jeg skulle til at skrige, men jeg vaklede baglæns. Jeg faldt bagover og landede på noget blødt græs. Da jeg så mig omkring var der en eng. Nogle sommerfugle der fløj rundt. Nogle få træer og der var nogle får der græssede i skyggen. Jeg resjte mig op og drejede rundt. Var vi i en kubbel. Det lignede det. Jeg rystede varsomt på hovedet og skulle til at sige noget, men det kunne jeg ikke. Jeg så hen på Jace og de andre som smilede. Jeg ramte jorden og satte mig i sidestilling. Hvad sker der her? tænkte jeg. Pludselig kunne jeg høre det rundt omkring mig. Derefter hen på Johan som havde et smørret smil på læben. Jeg rullede men øjnene, Det er en tanke ting, så hvis du siger noget så kan man ikke høre det medmindre man tænker det. Er det ikke sejt? hørte jeg Johans stemme, men han bevægede ikke sin mund. Hvad skete der? Jeg rystede på hovedet og krystallen lyste igen. Drengene smilede, vi er krystal prinser. Ikke de sidste ligesom dig. Der findes sorte krystalprinser, men de er onde og har kun én farve i krystaller. Sort. Vi håber du vil nyde denne gruppe for så vil du være en af os for evigt. Hørte jeg Jonathans stemme. "En af dem forevigt." sagde jeg. eller mimede jeg, man kunne jo ikke høre folk, men tænkte. Jeg nikkede til dem og som om de forstod med det samme og krystallerne lyste mere og vi var i deres dagligstue igen. Jeg så ned af mig og fik øje på mine fletninger og min uniform. Jeg smilede og så på drengene, men de var væk. Jeg ledte efter dem, "Krystalprinser? Hvorfor lyder det bekendt?" sagde jeg.  
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...