Den sidste krystalprinsesse - Bind 1 i serien Krystalprinsessen

Dette er om en pige der hedder Miranda. Hun kalder sig selv for Mira. Hendes mor er på ferie i 3 uger så hun føler sig svigtet. Hun har en bror som hader hende og ikke vil kendes ved hende, der føler hun sig både svigtet og tilpas. Hun bryder signemlig heller ikke om ham. En dag finder hun en krystal på en strand og finder ud af at hun er en krystalprinsesse! De sejeste drenge på hendes skole er endda krystalprinser i hver sine farver! Hvad sker der mon?

10Likes
14Kommentarer
1673Visninger
AA

9. Krystallens lys

Dage efter prøvede jeg at få folk til at lade være med at kigge på mit hår. Hver gang nogle komenterede på det svarede jeg groft igen. Selvom jeg ikke havde lyst til det. Der var bare en vrede i mig. Jeg havde ikke drømt om andet siden. Det var en underlig drøm. I hvert frikvarter havde jeg sneget mig ned på biblioteket og læst om krystaller. Der fandtes ingen krystalprinser eller prinsesser så efter skole tjekkede jeg nede på det store bibliotek og fandt en bog med det hele. Jeg fandt ud af hvad Jace sådan han fortalte var. Jeg rystede på hovedet. Jace var en sort prins og de. Ja de er simpelhen de ondeste skabninger på jorden. De kan ikke andet end at destruerer og vil gøre alt for at skade krystalprinser. De seneste par hundreder har de ledt efter den sidste krystalprinsesse, men ingen held. Når de finder hende vil de udnævne hende som deres dronnign og ikke prinsesse. Det siges nemlig hun er lys som den lyseste gudinde. Hendes hår er hvidere end det reneste sne i verden. Man  kan nemt kende hende ved hendes krystal den er meget speciel. Når de har fundet hende vil de først gøre hende ond så hun bliver det smukkeste menneske i verden. Jeg lukkede bogen i. Nu skulle jeg tage mig i agt. Da jeg vendte mig om så jeg 5 sorte skygger. Jeg skreg i chok og min krystak lyste foran mig. Jeg tænkte på at komme i sikkerhed og krystallen svævede op til mig og jeg tog hurtigt fat i krystallen med klemte øjne. Der blev stille og jeg åbnede øjnene. Jeg var inde i Amatis brødrenes stue. De alle sad der og jeg slap krystallen og den holdte op med at lyse. Jeg lod den falde ned omkring min hals igen. Jeg så bag mig. Jace. Jeg sad på ham! Jeg rykkede forlegent ved siden af ham. Han kiggede bare stift på mig ligesom andre. Jeg rejste mig op og fortalte hvad der skete. De andre så på hinanden og nikkede, 2Det er de sorte prinse..." sagde de. Jace løftede hånden og fik dem til at tie. "Ja sorte prinse. Men du siger krystallen lyste og du tænkte på at du ville i sikkerhed og den bragte dig hertil?" sagde han. Jeg nikkede ivrigt, "Så det vil sige at du er i sikkerhed her?" sagde han igen. Jeg tøvede, men nikkede. Hvad skulle det mene?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...