Den sidste krystalprinsesse - Bind 1 i serien Krystalprinsessen

Dette er om en pige der hedder Miranda. Hun kalder sig selv for Mira. Hendes mor er på ferie i 3 uger så hun føler sig svigtet. Hun har en bror som hader hende og ikke vil kendes ved hende, der føler hun sig både svigtet og tilpas. Hun bryder signemlig heller ikke om ham. En dag finder hun en krystal på en strand og finder ud af at hun er en krystalprinsesse! De sejeste drenge på hendes skole er endda krystalprinser i hver sine farver! Hvad sker der mon?

10Likes
14Kommentarer
1691Visninger
AA

3. En underlig oplevelse

 

Jeg så væk fra dem, "Hvad nu hvis jeg ikke vil være en krystalprinsesse. Det er ikke mig. Det må da være en anden." sagde jeg tonløst. Det lød da sådan i mine øre. Jeg lukkede øjnene og hørte noget mumlen. Noget tog fat i min arm og jeg så overrasket op. Det var Angela. Den mest snobbede. Mest ondskabsfulde pige jeg kendte. Hun var da værst til at mobbe mig. Det var nok på grund af jeg er så lille i min alder. Hun er meget højere end mig, "Er det her Krystalprinsessen!? Det burde være mig! Hun er et nul! Hun er sådan en. Idiot og alt det der! Hun er en... ARGH!! Det siger jeg til jeres far og så får i ballade!" råbte hun, mens hun ruskede med mig. Jonathan Johan og Jonas så overrasket ud. Jeg tog min arm til mig, "Okay nu er det forvirrende..." begynde jeg, men inden jeg nåede at tale færdigt kom Jace hen tog tog fat i Angelas hår, "Du ved det alligevel ikke nytter noget." sagde han. Angela skreg og prøvede at få hårret fri fra Jaces greb, "Slip så!" råbte hun. Jace rystede på hovedet. Mine øjne fór rundt mellem de andre. Angelas øjne var våde. De andre sad i nogle stole og smilede. Jace slap hende, "Mange tak!" råbte hun. Før jeg nåede at se mig om. Havde han givet hende en stor lussing. Jeg hørte det for det gav et ordenligt klask. Hun så overrasket ud og løftede sin ene hånd og tog den til sin kind der hvor Jaces hånd havde været. Tårene trillede ud af hendes kinder, "hvorfor var det ikke mig det fandt krystallen?" hviskede hun. Hun havde fået en skygge over hendes ansigt. Selvom hun var så ond mod mig fik jeg alligevel medfølelse og tårene pressede på. Det var kun held at jeg kunne holde dem inde. Angela gik ud af rummet og alles ansigter hvilede hen på mig. Mine kinder blev varme og Jace trådte frem mod mig, "Vi vil vise dig noget" sagde han. Han havde rakt en hånd ud il mig og jeg blinkede og tog imod den.  
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...