Den sidste krystalprinsesse - Bind 1 i serien Krystalprinsessen

Dette er om en pige der hedder Miranda. Hun kalder sig selv for Mira. Hendes mor er på ferie i 3 uger så hun føler sig svigtet. Hun har en bror som hader hende og ikke vil kendes ved hende, der føler hun sig både svigtet og tilpas. Hun bryder signemlig heller ikke om ham. En dag finder hun en krystal på en strand og finder ud af at hun er en krystalprinsesse! De sejeste drenge på hendes skole er endda krystalprinser i hver sine farver! Hvad sker der mon?

10Likes
14Kommentarer
1688Visninger
AA

8. Drøm? Mareridt?

Jeg vågnede et bekenst sted. Mit drømmeland. Jeg smilede og dansede rundt, men der blev sort rundt omkring mig. Jeg var det eneste som man kunne se. Mine hænder lyste op.  Jeg kiggede efter min krystal, men kunne ikke mærke eller se den. Min hjerne gjorde jeg blev panisk. Jeg faldt ned på numsen og ventede, men på hvad? Hvad skulle jeg vente på? Jeg klemte øjnene sammen og mærkede et stik i ryggen. Jeg vendte mit hoved rundt og så Jace sammen med Jonathan. Det underlige var at de havde byttet tøj. Jace smilede til mig mens Jonathan skulede til mig. Jeg rejste mig og prøvede at sige noget, men intet kom ud af min mund. Jeg rystede overrasket på hovedet og Jonathan smilede lumsk med et glimt i øjet og lænede sig over mig sammen med Jace. De blev til skygge monstre. Jeg faldt forskrækket bagover. Jeg klemte øjnene og da jeg åbnede dem igen var de væk. Mit drømmeland var tilbage og Juny og Jonas lejede med en bold henne ved det træ jeg plejede at sidde under og nyde det hele. Jeg smilede og løb hen til dem og spurgte dem om jeg måtte være med. Det måtte jeg godt og det gjorde vi...

Jeg vågnede ved et smil. Mit smil. Der var et spejl i loftet og jeg smilede hver morgen. Jeg satte mig op og redte mit hår. Tog mit nattøj af og min skoleuniform på. Tænkte på drømmen fra natten og tabte min taske foran køkkendøren. Jeg lod en tåre falde, men tørrede mig bagefter og løb til skole. Amatis brødrene ventede på mig og jeg fortalte om min drøm. de grinede af dem og lavede sjov med den. Jeg grinede med dem. De var altid så opmuntrene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...