Det uventede - One shot

Han er udbrændt, hun er forelsket. Han vil videre med sit liv, hun minder sig dagligt om de minder de har haft. Han giver op, det går ud over hende.


3Likes
2Kommentarer
490Visninger
AA

2. Det uventede

 

Hun tænkte kun på dig, som en stjerne på den klare, mørke himmel. Hun fokuserede på dig, brugte al den tid, hun havde, på dig. Hun kastede sin kærlighed på dig, betroede sig til dig. Hun gjorde alt for dig, men hvad fik hun fra dig? Du skænkede hende ikke en tanke, en følelse, et strejf af dit liv. Selvom det var jer og ingen andre. Du var aldrig hjemme, spurgte aldrig ind til hende. Du var travlt optaget af alt det andet, der skete omkring dig. Hun havde problemer, fra top til tå, morgen til aften. Hun var alene, var på dybt vand, som en dyreunge, faret vild fra sine trygge omgivelser. Hun ønskede kun din hjælp, kun den, som du kunne give. Men hun forblev alene i det dystre hus. Hun troede på dig, viede sit liv til dig. Hun ønskede dig kun det bedste.

Du snakkede aldrig kærligt, inderligt og forstående, heller ikke pænt, velformuleret og fornuftigt til hende. Du var desorienteret, deprimeret, decideret dum. Men hun vidste, at du ikke var dig selv. Ikke den, som du var engang. Hun ønskede så inderligt, at alt ville blive det samme som før, da I sad på den gyngende bænk i den mørke aften. Den kølige brise cirkulerede omkring jer, som var I, i jeres egen verden. Stjernerne blinkede kun på jer. Alt var fredeligt, ingenting var gået galt, som det var nu. Hun havde brugt mange timer på at tænke på de aftener.

Hun elskede dig, du var brusen til hendes sodavand, isen til hendes vaffel, bladene til hendes træer, hjertet til hendes krop… Men hun var blot en lille, usynlig, hverdagspligt i din verden.

At give op havde aldrig optrådt i nogle af jeres samtaler, men det kørte i dit hoved. Du var udbrændt, havde ikke mere at give. Du kunne ikke klare det mere, ville videre i livet. Du ønskede et nyt kapitel, en helt ny bog. Hun ønskede en fortsættelse på den bog, I havde skabt. Derfor forstod hun ikke dit valg. Ingen forstod dit valg.

Du havde planlagt det i flere måneder, du havde taget din beslutning. Derfor var det ikke helt tilfældigt, at branden opstod i hendes værelse. Du havde hældt benzin over det hele, brugt hele natten på, at forberede dig på det der ville ske. Hun sov bare trygt. Du skænkede ikke hendes uskyldige blik en tanke, mens hun drømmende lå og sov i sengen.

Hun døde få minutter efter, du havde påsat branden. Ilden bredte sig hurtigt, hun døde sandsynligvis af den kraftige røg, og senere de glødende flammer. Hun var uskyldig. Du kunne have sagt det til hende, forladt hende, der var mange muligheder. Men hvorfor du valgte denne, det var der ingen, der nogensinde ville finde ud af. Du sagde ikke engang farvel til hende, da du vidste, hun ville dø. Du tændte ilden og forlod værelset med raske skridt. Du løb ned af vejen, så dig ikke tilbage. Du vidste det.

Hun havde aldrig ønsket det for dig. Aldrig. Du var ligeglad med de mennesker, der ønskede det allerbedste for dig. Det var måske også derfor, du senere stak dig selv ihjel. Men da du gjorde det, smilte hun af dig oppe i himlen. Da indså hun, hvor dum hun havde været.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...