Digt samling


1Likes
4Kommentarer
1115Visninger
AA

21. Menneskelig dukke

Hun græder tårer af glas,
fanget i hendes eget fængsel.
Hendes tårevædede øjne skriger stille,
hendes læber former et dyrisk hyl,
som aldrig når et menneskes sjæl.

Hendes fine porcelæn hjerte,
venter glødende på styrken
til at stige op fra den dunkle grav,
og undslippe hendes ubekvemme bur.

Hendes fine røde kjole, et dække af dødsforagt,
skjule hendes rolige rungende sult,
en hunger for viden, længsel efter flugt.

Og mens hun stille skriger og jamrer,
overvåger vi hende i ærefrygt og ekstase

Altid her, altid overvågende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...