Digt samling


1Likes
4Kommentarer
1120Visninger
AA

17. Hades Ed

Åh Persefone, mine skyggers Dronning
min evige længsel, min vej ud af mørket.
Liv udspringer fra dine grønne øjne.
Blomster males frem fra hver kontakt, hver berøring
som dit underskøndige væsen har med Moder Jord

Hvor jeg længes efter denne forbindelse,
selv mine tidligere blege blå øjne aner lys.
Mit tidligere hule og stilstående bryst har fået rytme.
Jeg tørster efter at tage dit navn i min mund,
en tørst som end ikke hele Underverdens hav kan slukke.

Min trehovedede vogter, ej heller min grådige færgemand,
vil kunne stoppe min jagt efter livet, ekstasen; dig.
For dig min Skønne vil jeg forlade mit rige,
jeg vil atter vandre i de dødeliges land,
mærke den brændende sol og høre livets skæren i ørerne.

Du vil blive min Dronning,
og jeg din Konge.
Dit væsens livsappetit har vækket dødens Herre,
og du vil blive belønnet med forsødede granatæblekerner.
Åh Persefone, mine skyggers Dronning

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...