Fight for this love

Rachel på 18 år, har levet hele sit liv på et børnehjem. Da hun får en "Familie" i England griber hun chancen. Hun havde altid drømt on en rar familie med trygge rammer. Men da hun møder familien's ene søn, vender alt op og ned i hendes liv. Sønnen er nemlig Niall Horan fra det store Engelske Boy band 'One Direction'. Hvordan vil det gå, kommer der en flirt. Eller bliver det et søskende forhold? Hvad sker der når hun møder de andre drenge. Vil der nogensinde blive noget godt ud af det?

30Likes
37Kommentarer
5065Visninger
AA

1. "Welcome home"

Jeg havde sagt farvel til dem alle på 'Nøkkergaard Børnehjem' og var blevet kørt til flyet af Bettina. Hun havde ville sørger for at jeg kom godt afsted. Jeg havde ventet længe på at komme hen og bo hos Min nye familie. De havde været og hilst på mig for 2 uger siden, og havde fortalt så meget om dem selv og deres børn. Familien var lige flyttet fra Mullingar til London, og de havde købt et stort hvidt hus med plads til alle. De havde fortalt mig de store universiteter, som jeg havde mulighed for at gå på. De var utrolig flinke og jeg glædede mig til at føle mig bare lidt velkommen. Sidste gang jeg boede hos en familie var min egen. Min mor og far døede i en Bilulykke da jeg var 2 år, men ingen fra min familie der var tilbage ville passe på mig. Så jeg var kommet på børnehjem. " Er du klar søde?" Bettina prøvede at få min opmærksomhed fra mine tanker. Hun kiggede rørende på mig, med tårer i øjnene. " Mere klar end man kan blive, Jeg kommer til at savne dig Bet" Hun smilede og krammede mig. " Nu er der ingen til at lave mad med mig. Pas nu på dig selv søde. Nøkkergaard vil altid være her for dig" Hun krammede mig en sidste gang. Jeg sagde farvel og tog så afsted til England. Mit ynglings land, ikke kun fordi det var mit kommende hjem,Men den charme England havde, utrolig fantastisk. Nu håbede jeg bare at jeg kunne finde mig nogle venner. Jeg kom igennem kontrollen uden  nogen problemer, alt gik super. Manden der sad ved siden af mig i flyet, snorkede som en gal. Men jeg tog bare min ipod og trykkede på tilfældig afspil. 'What makes you beautiful' med One Direction kom på. Jeg ville ikke sige jeg var en fan, men deres musik var ret godt. Jeg lænede mig tilbage og slappede af. Jeg havde ikke mødt min nye Familie's drenge, mine kommende "Søskende" hvis man kunne kalde det det. Jeg glædede mig mere end noget andet til at få en "Rigtig" familie, men jeg var også bange. Jeg skulle bo i et andet land, med mennesker jeg faktisk ikke kendte. Jeg håbede på det bedste, men nogen gange hvis man håber for meget. Sker det bare slet ikke. Hvis nu det viste sig at familien slet ikke var sød. Hvis nu de ville have mig som stuepige, eller slave. Jeg kunne ikke holde tanken ud. Men min "Plejemor" som hun jo er nu, virkede så flink og oprigtig. Hun var skilt, men havde fundet en kæreste, som også var med og hilse på mig. Hun hed Maura. Men jeg fik aldrig navnet på hendes kæreste. Hvis jeg dog bare vidste om hendes sønner ville tage godt imod mig. Hun havde fortalt at den yngste var hjemme tit, men han havde et arbejde der krævede at han også rejste verden rundt og sådan. Den ældste boede stadig i Mullingar, Så han kom kun og besøgede dem nogle gange. "Velkommen til London" jeg slukkede min musik, da jeg så folk begyndte at rejse sig. Var vi der allerede? jeg kiggede på manden ved siden af mig, han sov stadig. Jeg kiggede ud af vinduet. Jep, så nu havde jeg ikke nogen chance på at komme hjem. Jeg rejste mig, tog min håndbaggage og gik med strømmen ud.

Da jeg fik hentet mine kufferter, som i øvrigt var propfyldt. Fik jeg trukket mig ned til Modtagelses hallen. Hvis man kan kalde den det. Jeg kiggede rundt, for at se om jeg kunne finde Maura. Men det første jeg fik øje på var et skilt " VELKOMMEN HJEM RACHEL" da jeg så fik kiggede på dem der holdte det, så jeg Maura og hendes kæreste. Maura gik mig i møde, vi hilste på hinanden og Maura fortalte mig en masse om London, og alle de attraktioner jeg bare skulle se. Vi fik læsset Kufferterne i bilen. Også begav vi os afsted, til mit nye hjem. Hendes kæreste hed åbent bart Ren. Den måde de kiggede på hinanden, så romantisk. Jeg håbede at jeg engang ville finde mig en, som elskede mg for den jeg er.

Deres hus lignede et slot, bare i en mindre format. De havde en sød lille have, med blomster og træer over det hele. Jeg kunne lige forstille mig ligge der, på et rødt eller blåt tæppe, og lave mine lektier. De viste mig rundt i huset, og sit kom de til mit værelse. Eller Ren gik i køkkenet for at lave mad. Så Maura viste mig det.

Det var Rødt, min ynglings farve. Væggene var en flot rød farve. Sengen som i øvrigt var utrolig stor, havde en flot hvid farve. Også var der også lige fjernsynet. Stort, utrolig stort. Hvorfor havde de gjort så meget ud af værelset. Det var perfekt, men det havde de ikke behøvet. Den eneste ting jeg kunne fremstamme var "Wow". Maura grinede. " Jeg er glad for du kan lide det. Hvis du har brug for noget, er jeg nedenunder" Hun smilede og gik sin vej. Jeg hentede mine ting, som stod i gangen. Begyndte at pakke ud og stille på plads. Jeg havde et billede af min Mor og jeg sammen. Det stillede jeg på mit natbord. Jeg fik lagt alt mit tøj på plads. Jeg kiggede rundt. Pefekt. Nu manglede der bare min computer. Jeg tog den op, og tændte den. Hvad var det egentligt jeg ville. Når jeg nu alligevel havde tændt den, kunne jeg jo ligeså godt logge på Facebook og Twitter. Hmm, ingen nye ting sket. Der var nogen der bankede på døren, jeg gik hen og åbnede. " Hej" Ej okay! Var han bare lige nuttede eller hvad. Da jeg så fik kiggede nærmere fik jeg nærmest et anfald. Det var bare løgn. Det var jo, Niall Horan fra One Direction. "Øhm. Hej" det var lidt pinligt egentlig. Hvad lavede han her? Han kunne umuligt være deres søn. Det var bare umuligt. Eller, nu når jeg tænkte over det. Alt hun havde sagt om dem begge to. "Du må være Rachel. Velkommen. Jeg er Niall" Han kiggede på mig, hans smil. Så sødt. Okay Rachel, nu tager du lige en slapper. Han er din plejebror. Og man bliver ikke lige pludselig lun på en "bror". " Hej Niall" Han smilede og kiggede rundt på mit værelse. " Det er ret fedt" Han kiggede tilbage på mig. " Ja, det er takket være din mor" Han begyndte at grine, hvad skulle det til for. Seriøst, havde jeg sagt noget forkert. " Det er så mig, som har lavet det. Men fair nok" Han grinte højere. " Ej, mange tak Niall" Jeg gav ham hånden, men han krammede mig. Hans kram var blødt, og varmt. " Her i familien krammer vi, og du er nu officielt med i familien" Han blinkede og gik ud. Han var da sød. Ej Rachel, tag dig sammen. Man bliver ikke lun på sin Plejebror. Det er forkert, og forbudt. Eller jo, det er så. Det har jeg lige bestemt. Nå, hvor kom jeg fra. Nårh ja Twitter og Facebook. Jeg surfede lidt på Twitter, da jeg lige pludselig. Eller jeg havde selv søgt, men altså lige pludselig kommer ind på Niall's profil. Hmm, hans sidste tweet var for 2 timer siden. "Fik indspillet en ny sang med drengene idag. Kan ikke vente med at offentlig gøre den for jer! ;) Og nu hjem til Mor og få god mad. Det er jo livet" Haha. Jeg fik kigget længere ned. " Jeg får mig snart en ny søster. Hun kommer helt fra Danmark af. Det bliver ret fedt at få en ny boende ;) Hvad render i alle og laver idag?" Wow. Havde han lavet en tweet om mig. Og han havde ikke engang mødt mig på det tidspunkt. Føler mig faktisk ret kendt nu. Haha. " Så der Mad" Jeg kunne høre de begyndte at sætte det på bordet. " HOLD DIG VÆK" Niall skubbede mig, og grinte. " Det er MIN mad" ej okay, han var ret morsom. Han løb bare ud til køkkenet. Og jeg fuldte efter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...