Fight for this love

Rachel på 18 år, har levet hele sit liv på et børnehjem. Da hun får en "Familie" i England griber hun chancen. Hun havde altid drømt on en rar familie med trygge rammer. Men da hun møder familien's ene søn, vender alt op og ned i hendes liv. Sønnen er nemlig Niall Horan fra det store Engelske Boy band 'One Direction'. Hvordan vil det gå, kommer der en flirt. Eller bliver det et søskende forhold? Hvad sker der når hun møder de andre drenge. Vil der nogensinde blive noget godt ud af det?

30Likes
37Kommentarer
5078Visninger
AA

14. "The Red Carpet"

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Ingen tanker, og intet valg. eller jo jeg havde et valg. Men jeg kunne ikke vælge. Han havde knust mit hjerte, og ikke engang vidste det. Men jeg elskede ham. Jeg elskede ham højere end noget andet. Han betød allerede meget mere end tusinde ord. Jeg kiggede ned på vores nu flettede hænder. Hans hånd i min gjorde på en måde ondt. Det var ikke det samme som før. Jeg følte mig som en dukke. Hans lille dukke. som gjorde alt hvad han sagde, og var hans lille hund som lystrede med selv det mindste vink. Hvis jeg valgte at give ham en chance til, kunne jeg ikke være sikker på han ville gøre det igen. Han havde ikke engang fortalt mig, hvorfor han havde været ude med Perrie. Når han selv siger, han ikke har følelser for hende. Lige nu kunne jeg godt bruge Danmark, bruge mors og fars gravsted. Jeg søgte altid hjælp der, men det kunne jeg ikke mere. Jeg ville gerne give Zayn en chance til, men en lille del af min hjerne, siger nej. Intet ville kunne måle sig med den smerte jeg havde haft, da han droppede mig. Og hvis han så gjorde det igen.. Så er jeg ikke sikker på jeg ville kunne klare det. "Så.. Hvad siger du?" Zayn's stemme var en anelse rystende, og man kunne høre han var nervøs. Nervøs for hvad? han havde ingen grund til at være nervøs, jeg var ikke en dronning som skulle beslutte om han skulle være død, eller levende. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv lige nu. Jeg elskede ham, jeg var forelsket i ham. Lige meget hvad han end gjorde, lige meget hvor dum han var. Jeg havde følelser for den dreng. Jeg kunne mærke en lille tåre, igen forme sig i mit øje. Mens jeg var igang med at få den væk, ved at lukke øjet hele tiden. Kom en tommelfinger op og tørrede den væk. Jeg kiggede på ham. Zayn var tættere på mig end jeg huskede. Ikke så underligt at jeg kunne lugte hans parfume. "Jeg.. Jeg har først set nu hvor stor en smerte jeg har givet dig.. Men hør her. Jeg gik ikke ud med Perrie, fordi jeg havde lyst. Det var en gammel aftale vi havde, og jeg kan ikke lide at bryde aftaler. Hvis du ser på det billede hende og jeg holder i hånd på. Og kigger væk fra hænderne. Så kan du se jeg ikke er glad, og faktisk har tårer i øjnene. Tro mig, jeg følte tvang den aften. Jeg følte mig som en kriminel. Jeg havde sådan lyst til at flygte fra Perrie, og tage hjem til dig. Men jeg var sikker på du ikke ville lukke mig ind. Jeg har ikke haft følelser for Perrie i et år. Og tro mig, det får jeg ikke igen! Jeg elsker dig, og jeg vil være sammen med dig" Han.. Han virkede så oprigtig nu. Jeg kunne ikke forstille mig, Zayn lyve. Og nu begyndte han også at græde. Jeg blev nødt til at følge mit hjerte, følge det lille hjerte jeg havde. Jeg tog min hånd op til hans kind, tørrede hans øjne, og pillede ved hans hår. "Jeg elsker dig" Jeg lagde mig ind til ham. Han tog sine arme omkring mig. Det her havde jeg savnet. Hans stærke arme omkring mig. Han trak mig væk. " Lad os starte forfra. Jeg hedder Zayn, og du må være Rachel. Dejligt at møde dig" Han blinkede til mig.

Emilie og Eleanor skulle med drengene til film premiere. Så de skulle på den røde løber. Niall havde prøvet at overtale mig til at tage med ham og Liam. Men jeg havde takket pænt nej. For det første, skulle man på den røde løber. Og for det andet skulle Zayn følges med en pige. Selvfølgelig ikke mig. Jeg havde selvfølgelig været ret nede over det, men altså. Jeg ejede ikke Zayn. Han kunne gøre hvad han ville, og det var også kun en dag siden jeg tilgav ham. Så han havde sikkert fundet sig en at følges med, før det. Det var ihvertfald det jeg forstillede mig. Men jeg vidste godt inderst índe, at jeg bare ikke var god nok. "Hvad Rachel? er du snart færdig med at brænde mit hår af?" Emilie, som jeg var igang med at sætte hår på, kiggede egentligt ret skræmt på mig. Jeg stod med et glattejern, som jeg nu havde holdt ret lang tid. Om en tot af Emilies hår. "Ej undskyld." Jeg tog det væk, og tjekkede om der var sket noget, gudskelov, det var der ikke. Jeg glattede resten. De blev så skide lækre, eller nu var det kun Eleanor og Emilie jeg havde set. Men jeg vidste drengene også var lækre. Man kunne høre dem nedenunder, så man var ikke i tvivl når en af dem talte, hvem det var. "Du har bare at se os i fjernsynet så" Eleanor kiggede hen på mig, jeg havde lavet krøller i hendes hår. "Jo. Jeg skal se hvor lækre i er manner" jeg var begyndt at sige manner rigtig tit. Så det var faktisk næsten i hver sætning jeg brugte. Jeg var færdig med Em's hår. De havde allerede deres kjoler på. Emilie havde lånt den kjole, som jeg skulle have haft på til.. Den dag Zayn og jeg skulle have været på date. Den klædte hende meget bedre. Eleanor havde en Rosa farvede kjole på. De var så smukke begge to, jeg var glad for, at jeg ikke skulle stå på den røde løber med dem. For de overgår alle. " Nå! Se så at komme afsted med jer" Jeg lagde hår sagerne på plads, eller det nåede jeg ikke for El og Em tog det ud af hånden på mig. " Selvom du ikke skal med, kan du altså godt gøre noget ud af dig selv. Du ligner et spøgelse!" Emilie kiggede på mig, med hendes ret sjove, seriøse blik. Godt nok var hun ældre end mig, men altså hey.  What ever. Som Niall altid siger, når mor beder ham om at lave mad. Haha. Jeg fik kigget mig selv i spejlet. De havde jo ret, eller jeg lignede mere et monster fra mars. De begyndte at rende rundt om mig, og jeg tror der gik 10 minutter, for de skulle også lige lægge make up på mig. Irriterende lille mig, at jeg giver dem lov til alt. Da de så var færdige måtte jeg vente endnu længere, for de skulle lige ud på gangen og snakke. UDEN mig. Jeg gad godt vide hvad de holdte hemmeligt. Jeg havde først fødselsdag imorgen. Men det var der ikke nogen af dem der vidste endnu. Det var der heller ikke nogen af dem der skulle. 19 år... Jeg følte mig virkelig gammel nu. Jeg kiggede mig i spejlet. Intet gråt hår endnu, det var et tegn. " Vi ses. Hej hej. Husk og se fjernsyn." De åbnede bare døren, og stak hovedet ind så de kunne sige farvel. Jeg fik ikke engang chancen for at sige ordentligt farvel. Jeg kiggede ud af vinduet, de blev hentet i limo, en hvid sej limo. Jaloux var jeg jo slet ikke. Jeg måtte hellere tænde fjernsynet, så jeg kunne se når de kom. Men da jeg fik kigget hen på fjernsynet, hang der en lille gul seddel. Jeg undrede mig, men gik hen og tog den. En utrolig flot håndskrift må jeg sige.

" Hey søde. Hvis du vil nå til bunds i denne sag, så kig på toilet døren. og få dannet et ord med bogstaverne som du får. S"

Det var ikke Eleanor eller Emilies skrift det her. Og slet ikke Nialls! For han skriver, som en med en brækkede arm. Så jeg havde ingen anelse om hvem det var.

Jeg fandt en masse bogstaver rundt i huset, og endte med at finde frem til ordet S-K-A-B-E-T.

Men hvad skulle det sige. Skabet.. Jeg løb ned til køkken skabet, intet der. Jeg gik op til mit skab, heller intet der. Og som jeg troede jeg ikke ville finde det, så kom jeg i tanke om gangskabet. Og jo, rigtigt nok, hang der en seddel. "Åben lågen forsigtigt. ZM" Zm.. Hmm. ZM..

Jeg åbnede. Og der, i sort og rød, sad den lille charmtrold til Zayn Malik. "Hvad laver du her? skulle du ikke til film premiere?" Han fik ved nød og næppe rejst sig op, jeg rettede hans tøj. " Jo. Men jeg kom bare for at hente dig. Her" Han gav mig en æske. " Tag den på." Jeg, hvad var det lige der skete her. "Skulle du ikke ud med en anden?" Han gik ind på mit værelse, mens han trak mig med. " Nej. Jeg sagde jeg skulle ud med en pige, og den pige er dig." Han smilede. Mig... Mig.... MIG! OMG jeg var jo slet ikke køn eller noget, jeg  lignede et monster. Og jeg havde intet at tage på, eller.. Jeg kiggede på den æske Zayn havde givet mig. " Altså hvis vi skal nå til den premiere, så var det nok en ide at tage kjolen på. Du får 5 minutter, sidder ude i bilen. og hvis du ikke er der inden 5 minutter, så kommer jeg og henter dig" Han kom hen og gav mig et kys, og forsvandt så ud af døren. Okay så.. Ikke gå i panik Rachel. Jeg åbnede forsigtigt æsken. Og der, i den lille æske, lå den flotteste kjole jeg nogensinde havde set. Jeg tog den op. Den var rød, med et sort bånd under brystet. Den var.. Den var så flot. Jeg gik hen foran spejlet og holdte den foran mig. "Wow" var det eneste jeg kunne sige. Jeg kiggede ud af vinduet og så en lille flot rød bil, hvor i Zayn sad. Okay så, du kan godt Rachel. Jeg fik den på, og da jeg var på vej ud, kom jeg i tanke om sko. Jeg manglede sko. Jeg løb hen til mit sko skab, hvor i der lå en lille sort kasse. " Jeg ved du har brug for dem. Kys møs Em xx" Jeg åbnede. De fedeste røde stiletter lå i. Nu var jeg næsten klar, jeg manglede bare lige det sidste mascara og så kunne jeg gå ned. Utroligt at jeg havde kunnet gøre mig færdig så hurtigt. Det burde komme i en Rekord bog.

Jeg gik langsomt ned af trappen, jeg ville ikke ødelægge noget. Zayn stod nu i døren, og stod med åben mund op mod mig. "Du... Du er så smuk" Han smilede, og tog fat i min hånd, og kyssede den. "Kig på dig selv min skat." Han smilede og fulgte mig, til den røde fede bil. 

Vi kørte ikke i særlig lang tid, så jeg nåede ikke rigtigt at sige noget, før han spurgte om jeg var klar. " Så det nu søde. Bare vær dig selv, og ignorer paparazzierne." Han lænte sig over mig, og kyssede mig. Før jeg kunne kysse ham tilbage steg han ud af bilen. Jeg tror også jeg skulle.. Så jeg tog fat i håndtaget, og åbnede.

Jeg mødte blitz, og jeg ved ikke hvad. Men Zayn var kommet og taget fat i min hånd. Han førte mig hen til en slags skærm hvor han skulle have taget lidt billeder. Jeg stillede mig væk, så de kunne få taget dem de skulle. "Tag dog din kæreste med ind! Vi vil have lidt kærligheds billeder!" Råbte en Paparazzi. "Vi vil se kys" Råbte en anden. Zayn gik hen imod mig, men jeg tog bare et skridt tilbage. Jeg skulle ihvertfald ikke have taget billeder. " Du skal ikke gå, for det ender med jeg kommer til at bære dig ind så. De skal bare have et par billeder, og det er det søde." Han kom hen og tog min hånd. Selvom jeg ikke gik et eneste skridt, kom jeg alligevel til at stå i den firkant. " Kig her over" Zayn tog armene rundt om livet på mig, og det samme gjorde jeg med ham. " Zayn, kys hende. Kig på hinanden" Zayn kiggede ned på mig, samtidig med jeg kiggede på ham. Vores læber rørte hinanden. Hans bløde læber mod mine...  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...