Fight for this love

Rachel på 18 år, har levet hele sit liv på et børnehjem. Da hun får en "Familie" i England griber hun chancen. Hun havde altid drømt on en rar familie med trygge rammer. Men da hun møder familien's ene søn, vender alt op og ned i hendes liv. Sønnen er nemlig Niall Horan fra det store Engelske Boy band 'One Direction'. Hvordan vil det gå, kommer der en flirt. Eller bliver det et søskende forhold? Hvad sker der når hun møder de andre drenge. Vil der nogensinde blive noget godt ud af det?

30Likes
37Kommentarer
5065Visninger
AA

5. "Thank you"

De tog mig hen til samtlige attraktioner. De ville ikke have jeg skulle gå glip af noget. De viste mig steder, jeg ikke engang vidste fandtes. "Så tror jeg vi har vist dig alt." Niall smilede og blinkede til mig. Han var da en dejlig bror. " Men ihvertfald. Vi må nok hellere tage at tage hjem. Jeg skal øve mig på min guitar" Jeg havde ellers tænkt mig at gå lidt rundt. Jeg trængte også til en ny Bikini. " Du kan bare sætte mig af, jeg skal nok finde hjem" Jeg smilede, men han så bare forvirret ud. " Det er første gang du er i London søde, Jeg vil ikke have at du farer vild" Jeg grinte. Altså jeg var jo ikke en lille baby. Jeg kunne sagtens finde hjem, ellers tog jeg da bare en taxi. " Jeg har min mobil, jeg kan bruge den som GPS" jeg kiggede over på Zayn, som sad ved siden af mig. Han ignorede mit blik. Og hviskede noget i Niall's øre. "Zayn bliver med dig, jeg gider ikke have du skal blive væk" Hvorfor, havde han tænkt sig. At Zayn skulle gå rundt og prøve Bikinier med mig. Haha, det ville egentlig se ret sjovt ud. En dreng i bikini. Men altså, så skulle han rende og se hvad jeg køber. Jeg kunne godt bruge noget selvskab, ingen tvivl om det. Men ligefrem Zayn.. Hmm. " Men" Niall tog hans hånd på min mund. " Ikke noget men. Smut ud og køb lidt tøj Sis. Vi ses derhjemme" Han smilede, og kiggede på Zayn. Som denne gang, så overlykkelig ud. Den måde han nu kiggede på mig. Frækt egentligt. Hans øjne, var som chokolade. Så lækkert.. Ej nu blev jeg jo helt sulten. " SMUT UD RACHEL" Niall og Zayn gloede på mig. Ups jeg havde vidst stirret nok. Jeg gik ud, men inden jeg nåede at smække døren, stoppede Niall den med foden. " Giv mig lige dit nummer, hvis nu Zayn også farer vild" Han grinede. Jeg gav ham det, det kunne da godt være Zayn glemte hurtigt. Niall smilte, sagde tak. Og var ved at køre min fod over. Da han kørte. Typisk den dreng. "Nåå" Zayn kiggede på mig. " Hvad vil du så nu?" kysse dine læber. Ej Rachel, nu stopper du. Det tænkte du bare ikke det der. Det er din brors ven, Man forelsker sig ikke i sin brors venner. " Jeg skal købe en bikini" Han smilte og viste vej. Vi var inde i samtlige butikker, og først den aller sidste fandt jeg hvad jeg ledte efter. En sød, hudfarvet bikini. Stropløs, og en diamant holder i midten. Zayn, havde flere gange vist mig nogle, de var alle rigtig flotte. Men det var lige prisen. Havde ikke fundet mig et job endnu. Så kunne ikke bare bruge alle mine penge. Han havde tilbudt at betale den, Men hallo. Zayn Malik, skal ikke betale mine ting. Jeg er et selvstændigt menneske. Som betaler selv. Han havde ellers prøvet de mest, utænkelige metoder til at få ham til at betale. Men jeg gav mig ikke, han kunne ligeså godt glemme det. Jeg forstår heller ikke, hvorfor han så gerne ville betale. Han kender mig jo ikke engang. Eller han ved en masse om mig, allerede. For han havde spurgt om alt muligt. Han havde inviteret mig på Kaffe. Men altså jeg er ikke lige en kaffe elsker. Så han havde købt smoothies. Jordbær smoothis til os begge.

Vi gik ned af gaden. Da han pludselig begynder at få hoste anfald. "Zayn? er du okay?" Han kunne ikke få vejret. Jeg prøvede at banke den skide smoothie ud, men han kunne stadig ikke få vejret. Folk kom hen for at hjælpe. Og en mad ringede til alarmcentralen. Han begyndte så småt at blive fuldstændig rød i hovedet. Shit! Den dreng havde bare ikke at dø. Jeg blev nød til det. Der var ingen udvej. Mund til mund. Han lå ned. Jeg bøjede mig indover ham. Lagde mine læber på hans, og begyndte at puste luft ind. Jeg stoppede for at kigge om han levede. Han begyndte at hoste, også åbnede han stille og roligt øjnene. Ambulancen kom, lige da Zayn faktisk havde fået vejret igen. De kiggede på ham, sørgede for at der ikke var sket andet. Og kørte bare igen. Det var da ret underligt. Men i det mindste var der ikke sket noget. Zayn havde kigget på mig siden han fik normal vejrtrækning. Han havde bare stået med munden åben og gloet på mig. Ret scary engentlig. Da de så var kørt, kom han hen til mig. " Du.. Du reddede mit liv" han stod og kiggede mig dybt i øjnene. " Du var ligesom ved at dø søde ven" Han kom tættere på, krammede mig. Jeg krammede ham selvfølgelig igen. Hans kram var ret bløde. Dejlig, varme og bløde. Jeg slap ham, vi skulle jo ikke stå der som nogle tosser. "Jeg ville have været død hvis du ikke havde reddet mig" Han kiggede igen mig dybt i øjnene. " Det var det jeg lige sagde." Jeg grinte, men han var stadig seriøs. Hvorfor det blik egentlig. Det var jo ikke noget særligt jeg havde gjort. Jeg var jo ingen.. " Du er min helt" Typisk. Han sagde lige det, jeg ikke var. "Tak Rachel! Jeg står i gæld til dig.'' Hvor var han sød, når han var seriøs. " Jeg er ikke en helt. Jeg gjorde bare hvad der skulle gøres" Han grinte, men blev så seriøs.

Hvordan redede du mig egentligt?"

Han smilede til mig. Og lige der kom jeg i tanke om, at jeg havde givet ham mund til mund. Jeg kiggede på hans læber. De var ret bløde, og han smagte af en sød smag. Måske var det smoothie der gjorde det. Jeg kunne ikke rigtig få svar på, hvordan jeg havde kunne tænke på det. Men altså, nu er det jo også Rachel vi snakker om. " Altså øhmm.. Jeg gav dig.. Mund til" Hans øjne begyndte at lyse, som et tændt juletræ. Og hans smil blev større og større. " Nårh. Kysser jeg godt" Hvad fanden var det for et spørgsmål. Ej okay. Jeg kunne ikke andet end at grine. Han var faktisk ret dejlig. " Det ved jeg ikke søde skat" Ej Rachel. Du kaldte ham bare ikke lige søde skat. Typisk dig Rachel, Typisk. " Haha, hvor er du dog bare sød. Hotte" Hvad, nej. Han... Han kaldte mig bare ikke lige hotte. "Tsk" var det eneste jeg kunne sige.

Jeg kiggede på klokken, den var halv fem. Og jeg skulle spise klokken fem. Det var måske på tide jeg tog hjem. Jeg begyndte at gå da nogen grab min hånd. Den nogen, var Zayn. WHAT? han holdte mig i hånden. " Må jeg?" Han kiggede på mig, og så vores hænder. Han holdte min. Mens jeg bare ignorede det. Men da jeg tænkte mig om. Det kunne jo ikke skade at holde i hånd med ham. Jeg vendte min hånd om, så vi holdte i hånd. Han kiggede på mig og smilede. Og så gik Zayn og jeg, Hånd i hånd. På vej hjem. " Skal du egentligt ikke hjem?" Jeg fastrev mit blik fra vores hænder. De passede perfekt i hinanden. Hans hænder mod mine. " Mig og drengene skal sove hos Niall i aften" Han blinkede. De skulle hvad? Men selvfølgelig. Det var ikke på mit værelse, så det kunne være lige meget. Han smilede til mig. Og nu gik vi hånd i hånd. På vej hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...