Fight for this love

Rachel på 18 år, har levet hele sit liv på et børnehjem. Da hun får en "Familie" i England griber hun chancen. Hun havde altid drømt on en rar familie med trygge rammer. Men da hun møder familien's ene søn, vender alt op og ned i hendes liv. Sønnen er nemlig Niall Horan fra det store Engelske Boy band 'One Direction'. Hvordan vil det gå, kommer der en flirt. Eller bliver det et søskende forhold? Hvad sker der når hun møder de andre drenge. Vil der nogensinde blive noget godt ud af det?

30Likes
37Kommentarer
5119Visninger
AA

13. "Tears"

Rachel's synsvinkel.

Niall havde prøvede at få mig på andre tanke. Men jeg kunne ikke holde op med at tænke på Zayn. Jeg kunne heller ikke forstå hvorfor han ikke havde prøvet at ringe. Han var sikkert ligeglad med hvordan jeg havde det. Men nu gad jeg simpelthen ikke spilde flere tanker på ham. Han var åbenbart ikke som jeg havde troet. Han var ligesom alle andre. Men jeg kunne alligevel ikke holde op med at tænke på ham. Han havde fundet en hurtig vej ind til mit hjerte, og jeg ville ikke slippe ham. Men det blev jeg nok nød til. Eller det skulle jeg. Han havde en anden. Så.. Man græder ikke over spildt mælk Ray. Eller han var ikke spildt mælk. Han fik mig til, at føle mig smuk. Han havde vist mig en ny måde at leve på, på så kort tid. Jeg ville ikke kunne klarer at miste ham. Men jeg havde allerede mistet ham. Eller han havde aldrig været min. Jeg kom i tanke om vores første kys. Det var da han trøstede mig, da jeg havde fået hate af hans fans. Men jeg ville meget hellere have hate, end at have den følelse jeg havde nu. Jeg ville ikke kunne se ham i øjnene igen. Det ville gøre for ondt. Og jeg kunne heller ikke flytte på grund af Niall. Eller jeg ville heller ikke, men det ville jeg jo kunne blive nød til. Men alligevel. Jeg ville lade den dreng ødelægge hele mit liv. Han fortjente ikke engang mine tårer. Men jeg var alt for følsom, så jeg kunne ikke holde mine tårer inde. "Søde? Altså. Vi er her nu" Niall rev mig ud af mine tanker. Denne gang var jeg taknemlig for det. Jeg kiggede ud af vinduet. Nandos. Jeg havde kun været på Nandos den ene gang hvor jeg mødte drengene. Det var måske meget godt at komme der igen. Jeg kiggede mig i bakkespejlet, for at se om jeg så okay ud. Jov. Jeg kunne se bedre ud. Men ingen skulle se mit ansigt alligevel. Jeg steg ud. Niall stod og holdte døren for mig, så den ikke blæste ind i mig. Vejret var utrolig dårligt idag. Det regnede, og blæste, så man næsten ikke kunne høre sine egne tanker. Men det var også meget godt. Niall og jeg løb ind på Nandos.

Jeg spiste mere end Niall gjorde idag. Enten fordi jeg havde havde spist ordenligt mad siden.. Ja... Siden før det hele skete. Ellers var det bare fordi Niall ikke var så sulten idag. Men jeg tror mere på den første. Lige nu var han oppe og snakke med ejeren af Nandos, om jeg kunne få et job her. Jeg ville selv have gjort det. Men Niall eksisterede på at gøre det. Bare han dog ikke fandt på løgne. Niall og Bossen kom hen i mod mig. " Hej. Du må være Rachel. Hyggeligt at møde dig. Nå men Niall og jeg har snakket om at, du kunne starte her imorgen. Vil du det?" Jeg kiggede over på Niall. Han gjorde bare så meget for mig, jeg kunne ikke takke ham nok. " Ja med glæde" Niall smilede til mig, Bossen som hed Edward gav mig hånden og sagde tillykke med Jobbet. Godt så, nu havde jeg et arbejde. Så nu skulle jeg ikke bekymre mig om det, nu skulle jeg.. " Hey Guys" Jeg hørte en velkendt stemme. Niall og jeg vendte os med det samme om. Og der som jeg håbede det ikke var ham, stod Zayn.. Niall tog min arm, og trak mig over til indgangen. Men Zayn stillede sig i vejen. " Hvorfor svarer i ikke?" Zayn kiggede først på Niall, og så på mig. Jeg så ned. Jeg ville ikke kigge ham i øjnene. " Du tror simpelthen Rachel gider at snakke med dig, efter det du har gjort? Tænk dig om Mate." Jeg kiggede op, og så Zayn's forvirret blik. Hvordan fanden kunne han tro der ikke var noget galt. Typisk sådan en som ham. " Gå ud og sæt dig i bilen søde." Niall gav mig bil nøglen. Men da jeg skulle til at gå ud tog Zayn fat om min hånd. " SLIP MIG" han kiggede sørgeligt på mig, og prøvede at få øjenkontakt med mig. Men jeg slap mig selv fri fra hans hænder, og gik ud til bilen. Der stod jeg ved ikke hvor mange paparazier, og jounalister og prøvede at komme i kontakt med mig. " Har Zayn droppet dig?" ,,Hvordan har du det med han er sammen med Perrie igen'' Jeg fik sat mig ind i bilen, og låst så de ikke kunne komme ind. Heldigvis var det sorte ruder, så de ikke kunne se mine tårer som begyndte at strømme ned af kinderne på mig. Jeg ville ikke holde dem tilbage, de skulle ud. De blev ved med at banke på ruden, og prøvede flere gange at få låsen op. Men de gav op til sidst. Hvordan kunne stå der, helt uvidende om hvad han havde gjort. Han burde vel vide, at folk vil blive ked af det. Når man dropper en pige. Typisk drenge som ham. Jeg havde håbet han var en anden, men det var han åbenbart ikke.. Jeg tog min mobil op, så jeg kunne tænke på noget andet. 'twitter' var nok det der gjorde mig mindst glad. Men gik alligevel derind. Og som jeg troede jeg ville få hate, var der en masse søde beskeder. ''Jeg synes Zayn skal vælge dig i stedet for Perrie. Du er nede på jorden. Det er hun ikke'' ,, Jeg håber Zayn ænder sin mening, du fortjener ham mere end nogen anden'' ,, Undskyld jeg sagde du var tyk. Det er du ikke. Jeg var bare jaloux. Jeg håber du kan tilgive mig. Og jeg håber Zayn vælger dig'' Hvorfor snakkede de om vælge. Han havde ikke nogen at vælge mellem. Eller jo. Men han havde allerede valgt. Han havde valgt Perrie. Det var sødt af dem at skrive til mig. Det måtte jeg indrømme. Det er en fantastisk fanbase.

Det bankede på ruden. Jeg prøvede at se hvem det var, men i stedet blev jeg ringet op af Niall. " Lås op. Og smid ham ikke ud. Han vil lige snakke med dig" Niall lagde på lige så hurtigt, som han havde ringet op. Det kunne kun betyde en ting. Zayn skulle ind. Jeg overvejede at lade vær med at åbne, men så ville Paparazierne finde på en eller anden nederen historie. Så jeg åbnede. En mørkhårede fyr ind. Og selvfølgelig da han satte sig ind, og havde låst. Vendte han sig om. Så han kiggede mig dybt i øjnene. Jeg vendte mit hoved væk. Der var stilhed i et par minutter. Og derefter sukkede han. " Du vil aldrig snakke med mig igen vel?" Jeg kiggede ud af øjenkrogen. Enten græd han faktisk, ellers var det bare falsk. Men han tørrede sine øjne, og kiggede hen på mig. Jeg vendte endelig hovedet om. Jeg ville jo gerne snakke med ham. Jeg kunne jo godt lide ham. Men det gjorde bare ondt, når han ikke selv vidste hvad der havde fået mig til at være ked af det. " Jo " Han så nærmest forskrækket ud da han hørte min stemme. " Du. Din. Din stemme er ikke som den plejer" Jeg havde ikke selv lagt mærke til det. Men nu når han sagde det, lød den faktisk ret hæs.. Jeg hostede. " Næh. Det er den vel ikke" Jeg kiggede endelig. Langt om længe. Ham i øjnene. Hans øjne var heller ikke som de plejede. Helt våde. " Hvorfor græder du?" Mon det var et dårligt spørgsmål jeg lige var kommet med. Nej. Jeg skulle vide det. " Du betyder alt for mig Ra." Jeg holdte ham for munden. " Spar mig for de dumme ting du lukker ud lige nu." Han tog fat i den arm, jeg holdte ham for munden med. Han var utrolig stærk. Han fik hevet min hånd ned så han kunne sige noget igen. " Undskyld " Han kiggede godtroende på mig. " Denne gang hjælper det ikke Zayn. Du vidste ikke engang du sårede mig. Jeg troede ikke du var ligesom alle andre, men jeg tog fejl. Du fik mig til at blive forelsket i mig. Også smutter du tilbage til Perrie. Det da bare sødt jo. Selvfølgelig Zayn." Han kiggede først på mig. Og bagefter røg tårene ned af kinderne på ham. Jeg kunne ikke lide at se ham græde. Jeg tørrede hans tårer væk men der kom bare flere. Han tog stille fat i min hånd. " Jeg tænkte mig ikke om. Jeg mener det når jeg siger det. Jeg er forelsket i dig. Tro på mig! Da jeg fandt ud af hvad jeg havde gjordt galt. Kunne jeg ikke vente med at komme ud og undskylde. Jeg elsker dig jo.. Hør på mig" Han strøg stille sin hånd mod min kind. Jeg smilede et lille skævt smil. Jeg ville gerne tro på hvad han sagde. Men det han havde gjort..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...