Fight for this love

Rachel på 18 år, har levet hele sit liv på et børnehjem. Da hun får en "Familie" i England griber hun chancen. Hun havde altid drømt on en rar familie med trygge rammer. Men da hun møder familien's ene søn, vender alt op og ned i hendes liv. Sønnen er nemlig Niall Horan fra det store Engelske Boy band 'One Direction'. Hvordan vil det gå, kommer der en flirt. Eller bliver det et søskende forhold? Hvad sker der når hun møder de andre drenge. Vil der nogensinde blive noget godt ud af det?

30Likes
37Kommentarer
5086Visninger
AA

11. "Pain"

Eleanor rodede noget med mit hår. Jeg havde bidt smerten i mig et par gange. Emilie havde ledt efter noget lidt finere tøj, end det jeg havde på nu. Jeg forstod det ikke. Jeg synes ellers mit tøj var særdeles skønt. Men selvfølgelig nu er det jo også selveste Danielle, Eleanor og Emilie som stod og skulle style mig. Hvilket jeg ikke brød mig om. Hvis det stod til mig, ville et par jogging bukser være fine nok. Men selvfølgelig. Jeg skulle på date med Zayn. Så forstod dem nu alligevel. Danielle lagde make up på mig. Jeg kunne bare ikke tage mig selv seriøst. Dani stod med hendes koncentret øjne lige foran mig. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine. Men det skulle jeg aldrig have gjort. Eleanor rev i mit hår. Ikke stille, men nærmest rev alt mit hår af. Jeg kunne ikke nå at rejse mig, før hun rev igen. " SID STILLE." Jeg prøvede at kigge op så jeg kunne se hende, men hun skubbede bare mit hovede tilbage. Jeg kiggede efter Dani og Em. Men de var der ikke. Måske var de på toilettet. Men så ville jeg have hørt det. Eller måske var de nede i stuen. Jeg lyttede efter. Men ingen lyd var der. Hvor kunne de dog være. " Pas på dit hår!" Jeg kunne ikke nå at svare, før Eleanor trak mig op. Hun vendte mig mod spejlet. Dani og Em kom fra trappen, med en stor hvid æske. " Hvad er der i den" Jeg kiggede nysgerrigt. Dani løftede forsigtigt låget af, og begynde at løfte noget rødt stof op af æsken. Jeg kiggede nærmere på det. Det omridsede en rød smuk kjole, med ét ærme. Og diamanter som omrids langs kanterne. Dani kom stille og roligt hen mod mig, og løftede den op foran mig. "Wow" El, Dani og Em kiggede alle på kjolen, og så på mig. Em lynede stille den lille tynde lynlås, på den røde kjole. Em gav mig den. " Tag den på. Og pas på du ikke ødelægger den!" De kiggede alle bekymrede på mig. Men jeg var sikker på det ikke var om mig. Jeg gik ind på toilettet. Jeg var så utrolig bange for at ødelægge den. Gad vide hvem den var fra. Det kunne ikke være noget jeg havde bestilt. For havde ikke bestilt noget, siden jeg kom til England. Gud det var egentligt snart et stykke tid siden.

Jeg fik den langt om længe på, med nød og næppe. Den var ikke for lille, men mit hår måtte jo ikke gå i stykker. Jeg åbnede døren. Og i stedet for at møde smil, mødte jeg 3 piger, med frygt i øjnene. Men jeg anede ikke hvorfor. Jeg gik ud, og lukkede døren. og med et Smilede de alle sammen. Som om de var bange for om jeg ødelagde håret, og kjolen. Typisk. Jeg gik hen til min mobil. 3 ubesvarede opkald fra Zayn. Var der noget galt. Måske var han allerede derude. Jeg løb hen i vinduet. Nej ingen Zayn der. Eleanor og Dani fuldte efter mig. Mens Em gik ind efter et par sko. Jeg kunne høre min telefon. Indgående opkald fra Zayn. og så et billede, med mig og ham på stranden. Jeg stod og beundrede billedet. Indtil jeg kom i tanke om at jeg skulle tage den. " Hallo" Intet svar. Mon han bare havde ringet op uden at vide det. Jeg skulle til at lægge på da jeg høre en stemme. " Ray?" Okay så. Han var der.

" Det her er lidt svært at sige. Men.. Jeg bliver nød til at aflyse vores date."

Nej. Det skete bare ikke det der. Jeg kunne mærke tårene begynde at presse på mine øjenlåg. Det måtte være en drøm. eller Nærmere et mareridt. "Ray? er du der?" Han stemme fik mig til at ryste. Lige nu. Hvorfor. Selvfølgelig, jeg var også bare hende den klamme du ved. Han skulle sikkert bare se hvor let en fisk jeg var at fange. En let, lille og ulækker fisk. Som ikke kan andet end at se grim ud. " Det er bare fordi.. At emm.. Jeg skal på date med en anden. Men vi kan jo bare finde en anden dag søde? Okay?" Han lød bekymret. Hvad skulle han dog være bekymret over. Han kunne sku bare smutte hjem til hende tøsen. " Bare smut. Det er iorden. Farvel." Også lagde jeg på. I stedet for at svarer Em. Løb jeg lige ind på mit værelse. Og låste så ingen kunne komme ind. Det eneste jeg havde brug for nu, var.. Ja, jeg vidste det ikke engang selv. Jeg satte mig på min seng. Alt er vel bare ikke gået som jeg havde håbet på. Jeg kunne mærke tårene presse sig ud igen. Men denne gang lod jeg dem slippe ud. Men det skulle jeg aldrig have gjort. Tårene drønede ned af kinderne på mig. Og ikke nok med det. Så faldt mine tanker på hans sætning han sagde. "Jeg skal på date med en anden." Hvorfor. Når jo. Jeg var for dum til ham. Jeg var for let. Jeg kunne ikke mere jeg lagde mig under dynen med hovedet. Kjolen og håret var jeg ligeglad med lige nu.

Var der gået minutter, timer. Eller måske dage. Jeg vidste ikke andet, end jeg ikke havde været i bad i meget lang tid. Jeg tog dynen af, og kiggede på kjolen. Og bang kom telefon opkaldet tilbage i mine tanker. Hvorfor..

Det bankede på døren. "R? må jeg komme ind?".

Jeg havde ikke brug for at snakke lige nu. Men jeg gad godt vide hvor lang tid jeg havde ligget her. "Ja." man kunne dårligt høre min stemme for gråd. Jeg ved ikke hvorfor, men da jeg så Maura komme ind af døren. Røg tårene bare ned af kinderne på mig igen og igen. " Søde dog! Du må ikke græde engel" Hun kom hen og satte sig, ved siden af mig. Hun tog armene omkring mig. " Søde?" Jeg løftede hovedet en smule så jeg kunne se hende. " Du ved godt du har ligget herinde i 3 en halv dag ikke?" Jeg hvad.. Hvordan har jeg kunne leve med kun en flaske vand. uden mad. og jeg elsker mad. Ej. Det jo ikke rigtigt. Jeg har kun sovet i et par timer. " Jeg er igang med at lave mad til dig" hun rejste sig. " Og nu skal du komme på andre tanker. Tænd din computer. Gå på twitter, eller noget. Søde vi vil ikke have at du er ked af det. Og efter aftensmaden tager vi på tøsetur. Så pak lidt tøj og sådan. For vi skal køre et stykke" Inden jeg nåede at sige mere, kom hun hen og gav mig et kys på kinden. " Jeg ved hvad der er sket søde. Du har snakket i søvne siden i går. Jeg er her søde. Og det vil jeg altid være" Hun smilede. Og tørede resterne af mine kinder væk, som stadig lå der. Helt uberørte." Hun efterlod mig, med duften af pizza. og et mindre trist humør. Hun havde forstand på at få mig til at smile. Eller okay. Jeg ville nok ikke smile forløbig. Men.. Jeg tog min computer. Som hun bad mig om.

Jeg løb igennem min twitter. Små hilsner. lidt nye followers. Men ellers i... WHAT?

Jeg kiggede på et billede som var blevet sendt til mig. Zayn. som holdt i hånd med...

Jeg kastede min computer så langt væk jeg kunne, Jeg ville væk fra alting. Væk fra alt, og alle. Måske var det bedst jeg bare smuttede. Smuttede herfra... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...