Fight for this love

Rachel på 18 år, har levet hele sit liv på et børnehjem. Da hun får en "Familie" i England griber hun chancen. Hun havde altid drømt on en rar familie med trygge rammer. Men da hun møder familien's ene søn, vender alt op og ned i hendes liv. Sønnen er nemlig Niall Horan fra det store Engelske Boy band 'One Direction'. Hvordan vil det gå, kommer der en flirt. Eller bliver det et søskende forhold? Hvad sker der når hun møder de andre drenge. Vil der nogensinde blive noget godt ud af det?

30Likes
37Kommentarer
5061Visninger
AA

2. "Nightmare"

Jeg sad ved siden af Niall, da vi spiste. Jeg følte ikke nogen romance mellem os. Men mere end bror og søster følelse. Det var ret endelig at føle sådan en. " Jeg vil vise Rachel rundt i London imorgen. Jeg kan tage hende med på Nando's og møde drengene. Hvis altså ikke i skal lave noget med hende" Hvor var han dog bare sød. Men nu hvor det slog mig, Drengene? åh nej. Jeg håbede ikke det var, Ja det ville være for pinligt. "Altså hvis hun vil, må du da gerne. Men husk hun er din søster Sweetheart. Ikke din.." Niall stirrede på Maura. " Jeg ved udemærket godt at det er min søster. Men hun er min ynglings søster, hun er godt nok også min eneste. Så.. Kan du lide mad?" Han vendte sig om og kiggede på mig. " Om jeg kan lide mad? Jeg elsker mad!" De grinte alle sammen, det var så hyggeligt det her. Jeg hjalp Maura med at vaske op og tørre af, mens Niall og Ren gik ind og så Fodbold. " Du skal passe på Niall. For han bliver ret hurtigt væk i byen, selvom han bor her" Jeg grinte. Jeg kunne lige forstille mig, Niall stå der ikke og vide hvor han skulle gå hen. Også mig, som ikke har været her før. Skulle prøve at finde tilbage, ej okay. Tror jeg ville dø. Vi snakkede frem og tilbage, om alt det. Eller der var ikke lige så meget jeg havde oplevet hjemme i Danmark. Og hun fortalte en masse og familien og alle de ting de lavede sammen. De lød som en helt igennem fantastisk familie, lige en jeg gerne ville have. Jeg havde jo på en eller anden måde også fået den. Men det var mere dem som tog mig. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle takke dem, det var alt for overvældet det her. Hun begyndte at spørger mig ind omkring min mor og far. Jeg havde ikke kendt dem særlig længe, og jeg kan ikke huske dem. Men det gjorde stadig ondt når jeg talte om det. Men det ville nok være rart at snakke med nogen om det, jeg havde aldrig snakket med andre end Bettina om det. Så det var nok nu jeg skulle gribe chancen. Jeg håbede bare på at jeg ikke ville begynde at græde. Så jeg startede på den bløde måde. Maura var utrolig lyttende, hun var en virkelig god lytter. Det gjorde mig glad, da hun fortalte mig at jeg altid kunne komme til hende, hvis der var noget galt.

Maura og Jeg gik ind i stuen til Ren og Niall. Niall gjorde plads til mig, og Ren gjorde plads til Maura. Det var hyggeligt at sidde her. Men det der fodbold, Det var ret kedeligt. Så jeg hentede en af mine ynglings bøger jeg havde taget med og læste i den. Jeg forstillede mig altid være Bella Swan, hun fik faktisk alt hvad hun pegede på. Hun havde en kæreste, blev vampyr, og ovenikøbet fik lov til at beholde sit barn. Ikke fordi jeg lige ville have et barn, men bare tanken om at have en kæreste som elskede en. Der var aldrig nogen som havde kunnet lide mig. Jeg havde for det meste gået for mig selv, eller sammen med Lisa. Men hun flyttede sidste år. Så jeg blev vandt til at gå alene. Men nu havde jeg tænkt mig at ændre det, jeg ville ikke være en enspænder. Jeg ville finde mig nogle venner og blive et godt menneske at snakke med. Nogen gange ønskede jeg mig at bo på en ø, uden andre og opleve hvordan det ville være at være helt udenfor folks hoveder. Og se om der egentligt ville være nogen der savnede mig. Var der overhovedet nogen der ville bekymre sig, eller ville folk være ligeglade. "Rachel?" Great. En eller anden forstyrrede mine tanker, jeg kiggede op. Ups, jeg tror klokken var blevet mange. " Vi andre smutter i seng. Kan du sove godt" Det var Niall. Han krammede mig, og begav sig hen mod sit værelse, ville jeg tro det var ihvertfald. " Vi ses imorgen Sis" Haha, den dreng der. Han var da utrolig. Han havde lige mødt mig, og allerede nu kalder han mig Sis. Jamen så er han da bare min Bro. Jeg rejste mig, tog min bog. Og gik op på mit værelse. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle sove i. Normalt sov jeg i pyjamas, men det var fordi jeg altid havde sovet i samme rum med 3 andre. Men måske ville det være en ide at sove i pyjamas alligevel. Hvad nu hvis Maura, Ren eller Niall, bare kom ind. Mens jeg lå der halv nøgen. Ej det ville ikke lige være så smart. Så jeg tog min søde elefant pyjamas på. Måske ikke lige den bedste pyjamas, for man ville sikkert lægge mærke til den. Men altså nu blev det den. Jeg følte mig allerede hjemme, som om jeg havde boet her i flere år. Jeg lagde mig ned, i min nye seng og faldt hurtigt i søvn.

(Jeg tror jeg drømmer.  Jeg var i et stort hvidt rum. Ingen andre end mig i det. En masse billeder hang på væggene, af mig? og min familie da jeg var to. Også en scene, som igen og igen blev spillet. Det tidspunkt min mor og far døde i en bilulykke. Jeg sad bagerst. De kørte ret hurtigt, og lige pludselig blev vi ramt af en stor gul lastbil. Alt foran på bilen var totalt smadret. Ruderne var smadret, og en lille pige lå ude i vejkanten med blod på siden af hovedet. Hun så ikke ret kvæstet ud ,hun havde bare slået hovedet. Jeg følte det som om jeg stod der, og var med til bare at kigge på dem. Mit blik fik kørt over på bilen. Hvor en masse ambulance og brændfolk prøvede at få to mennesker ud af bilen. Mor og far. Jeg så to af de smukkeste skygger flyve hen til den lille pige som lå i kanten af vejen. Som om de sagde farvel. Det var 2 engle, 2 sjæle som var på vej op til himmelen. Det kunne ikke være rigtigt. Jeg kiggede hen på bilen igen. De havde fået mor og far ud af bilen. Og ind i to ambulancer. Da en mand fik øje på den lille pige som lå i vej kanten. Det måtte være mig. Ambulancerne kørte afsted, og der kom en ny for at se om de kunne redde den lille pige. De fik kontakt med hende, jeg kunne høre hun mumlede noget om en serie hun havde set om morgnen. Bamse og kylling. En af lægerne grinede, og fortalte hende en masse om hvor tapper en pige hun var. Men den lille pige blev ved med at snakke om Bamse og kylling. De fik lagt hende på en bårer og kørte afsted med hende. Det eneste der var jeg kunne se nu, var den smadrede bil. Og nogle falck mænd, som var igang med at rydde op. Da jeg blinkede med øjnene. Var jeg et helt andet sted. Tilbage i det hvide rum, nu stod der to mennesker. Det var Mor og Far. " Pas på dig selv Prinsesse! Verden er stor. Og skal opleves stille og roligt. Vi elsker dig" Og med det samme vågnede jeg).

Jeg kunne næsten græde over det her. Den drøm var alt for virkelig. Det havde faktisk været et mareridt. Jeg kiggede på klokken, den var kun 4, det var for tidligt at stå op. Men jeg kunne ikke få mig selv til at sove igen, det ville jeg bare ikke. Jeg tog min ipod, og prøvede at berolige mig selv. Og til sidst gled jeg stille i søvn igen. Men denne gang uden nogen uhyggelig drøm. Kun farver og blomster.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...