Fight for this love

Rachel på 18 år, har levet hele sit liv på et børnehjem. Da hun får en "Familie" i England griber hun chancen. Hun havde altid drømt on en rar familie med trygge rammer. Men da hun møder familien's ene søn, vender alt op og ned i hendes liv. Sønnen er nemlig Niall Horan fra det store Engelske Boy band 'One Direction'. Hvordan vil det gå, kommer der en flirt. Eller bliver det et søskende forhold? Hvad sker der når hun møder de andre drenge. Vil der nogensinde blive noget godt ud af det?

30Likes
37Kommentarer
5079Visninger
AA

9. "Hello my Friend"

Zayn tog mig op på hans ryg. "Hold fast, lækre abe!" Jeg greb fat om hans mave. Hans smækre lækre mave. Og lagde mit hovede på hans ryg. Hnas skulle ikke tro han bare kunne tage emig, når han havde lyst. Jeg overvejede en ret så sej plan. Men jeg vidste ikke om jeg kunne løbe hurtigt nok. "Du kan da selv være en abe" Jeg slap mine arme, men i stedet for at løbe. Røg jeg lige ned i vandet. Totalt våd. " Hahahahahhaha Slog du dig Skat?" Zayn stod der. Og grinte, af Mig? Nu skulle jeg.. Jeg rejste mig op. Og som Zayn troede jeg ikke gjorde noget. Væltede jeg ham, så han røg lige ned på røven i vandet. Jeg kiggede på ham. Jeg kunne ikke lade være med at grine, hans øjne gav mig dræber blikket. Han begyndte at prøve at komme op. " Nu skal du" Jeg skubbede ham, så han ikke kunne komme op. Jeg begyndte at læbe, men Zayn kom hurtigt op og stå, og løb efter. Niall og de andre stod og grinte, og Niall pegede hen på toilettet. Jeg løb så hurtigt jeg kunne, men jeg vidste ikke hvor langt bagved Zayn var. Og jeg turde heller ikke kigge. Jeg greb fat i toilet døren, men den var låst. Jeg prøvede de andre, men der var også låst. Jeg vendte mig om. Zayn var få meter fra mig nu. Jeg begyndte at løbe, jeg ved ikke hvorhen, jeg løb bare. En eller anden greb min arm. Jeg troede det var Zayn, men det var Louis. Han løb afsted med mig, hen til pigerne. Mens Niall kastede vand efter Zayn. Okay, var det her blevet til en vandkamp eller noget. " Rachel? GRIB" Eleanor kastede en flaske fyldt med vand. De andre stod også med en hver. Liam og Harry var på Zayn's side. Og vi andre måtte jo så være på min. Vi begyndte at kaste vand på hinanden, Eleanor, Danielle og jeg prøvede at lægge en ret sej plan. Men inden den kunne skabes, fik vi alle tre vand udover det hele. " HAHAHAHA" vi kiggede omkring. Harry og Zayn, stod med en kæmpe balje hvor der havde været vand i. " Improviser!" Råbte Danielle. Okay så. Jeg måtte på en eller anden måde få ramt på Zayn. Eleanor og jeg kiggede på hinanden, hun pegede hen på livredderens vandslange. Vi begyndte stille og roligt at gå hen til den, så ingen opdagede det. Men Harry fandt hurtigt ud af hvad vi prøvede på. Så han løb hurtigere end os hen til livredderens vandslange og rev den væk. Så man ikke kunne bruge den. "STOOOOOP!! DET HER ER EN STRAND. STOP SIGER JEG!" livredderen havde vendt sig om, og var på vej til at blive totalt rød i hovedet. Vi stoppede. Vi gad ikke rigtigt have en bøde, så vi begyndte at pakke sammen. Og besluttede os for at tage til byen. "Emm.. Min kæreste... Hun skal emm... Optræde senere idag, vil i tage med mig hen og se hende?" Harry kiggede rundt på os alle, og stoppede blikket på Liam. " Selvfølgelig " Råbte Zayn og Niall i munden på hinanden. " Så kan Rachel også møde hende." Zayn smilede til mig.

Han kom hen og tog mig i hånden. " Så kan vi også finde en kjole til i aften!" Han blinkede, og smilede. " vi skal ikke finde nogen som helst kjole til mig. Jeg har masser." Han kiggede skiffet, men lyste hurtigt op igen. " Vi får se skat!" Han grinte. Jeg blev helt varm indeni når han kaldte mig skat. Han var alt for sød mod mig. Jeg fortjente slet ikke ham, og slet ikke det her. Han fulgte mig over til bilen, og begyndte at pakke de forskellige ting ind i bilen. Jeg smuttede over til Dani og El, for at spørge dem om Harry's kæreste. " Hun hedder Emilie, og hun er en helt igennem fantastisk sanger. Også er hun utrolig sød, og imødekommende. Rac du vil elske hende! Og forresten, hun er dansker ligesom dig" Dansker. Emilie. Sanger? Mon det er. Ej det kan det ikke være. Eller... " Skatter? Skal du med, eller vil du hellere gå?" Jeg røg ud af mine, ellers ret vigtige tanker. Jeg vendte mig om, og selvfølgelig stod Zayn med det mest latterlige grin, man kan eje. " Kom så, eller jeg kommer over og henter dig" Han begyndte at gå hen mod mig, men jeg løb hurtigt hen til bilen, så han ikke skulle bære mig.

Han holdte ind på en tankstation, så jeg kunne skifte fra bikini til mit tøj. Mens han tankede op. Da jeg kom ud fra toilettet, stod han og snakkede med en eller anden. Jeg lod dem snakke, så jeg satte mig bare ind i bilen. Jeg hørte en mobil ringe. Jeg kiggede på min. Det var ikke den, Jeg ledte rundt omkring, indtil jeg fandt Zayn's. Det var den. Jeg overvejede at tage den, men det vidste jeg ikke om jeg måtte. Men jeg gjorde det altså alligevel. " Hey Skat!" Emm... Okay så. " Skatter? Det er Perrie.. Kan du ikke svare, jeg mangler dig ved min side elskede." Okay, så han havde allerede en kæreste.... Jeg lagde på, måske var det uhøfligt. Men lige nu var jeg ret ligeglad. Hvordan kunne han... Jeg kiggede ud af forruden. Der holdte en Taxi og tankede op. Måske kunne jeg nå hen til den også bare køre hjem. Men jeg ville så gerne møde Emilie. Så jeg kunne også bare blive kørt til byen. Jeg ville ikke kunne se ham i øjnene. Det var også for godt til at være sandt. Jeg tog min taske og steg ud. Jeg gik eller faktisk små løb jeg hen til Taxaen. Men før jeg nåede helt hen til Taxaen, greb Zayn min hånd. " Hvor skal du hen søde?" Jeg vendte mig om og kiggede ham dybt i øjnene. " Din kæreste ringede. Hun savner dig. Smut du hjem til hende, så skal jeg nok gå hjem!" Han kiggede forvirret på mig. " Stop med det blik dér. Hun ringede og jeg tog den for du havde travlt med at snakke. Hvordan kan du være din egen kæreste utro? OGSÅ MED MIG? det havde jeg ikke troet om dig!" Han kiggede stadig forvirret på mig. Hvordan kunne han stå og virke uskyldig, jeg kunne mærke tårene som ventede på at løbe ned af mine kinder. Men jeg holdte dem inde. Han fortjente ikke mine tårer. " Hvem snakkede du helt præcist med?" Han prøvede at tage sine hænder op til mit hovede. Men jeg slog hans hænder væk. " Det ved jeg ikke Perrie, eller sådan noget... Kan det ikke være lige meget. Kør nu bare med dig!" Han så utrolig chokeret ud, da jeg sagde Perrie... Han burde vel kende sin egen kærestes navn... " Søde søde Rachel" Jeg skulle til at be ham om at holde kæft, men han holdte mig for munden så jeg ikke kunne sige noget. " Søde. Jeg har ikke været kærester med Perrie i et år nu. Og det undre mig ikke at hun ringer igen. Hun ringer en gang om ugen, for at sige at hun savner mig. Men det var hende der ikke ville være sammen med mig mere. Og jeg har ikke følelser for hende mere. Søde, jeg er forelsket i dig forfanden! Det er dig som jeg vil have, det er dig jeg vil leve med. Det er dig jeg vil kalde min. Lyt til mig når jeg siger det her. JEG ELSKER DIG!" Jeg vidste ikke om jeg skulle tro på det han sagde. Men hans øjne så overbevisende og 'ægte' ud. " Du må tro mig når jeg siger det søde!" Han tog sin hånd væk fra min mund. Jeg var målløs. Jeg havde lige stået og råbt løs overfor Zayn. Jeg var et dårligt menneske. " Jeg tror dig Zayn. Men hvorfor fortæller du hende så ikke hvad du mener?" Han kiggede på mig, og så ned i jorden. " Det har jeg sagt. Men hun lytter ikke til hvad jeg siger." Han rejste sig. " Vi må nok hellere til at køre skat!" Han tog min hånd, og denne gang skubbede jeg ham ikke væk. Han kyssede mig på kinden. " Jeg skulle have fortalt dig om" ,,Nej du skulle ej. Det var bare mig som skulle have ladet være med at tage din telefon". Han smilede, og fulgte mig hen til bilen. Det var utroligt som jeg hurtigt blev glad igen.

"Hvorfor tog det så lang tid?" Harry så irriteret på Zayn. " Der kom lidt... Komplikationer." Han så undskyldende på Harry. Det var jo ikke Zayn's skyld. " Det var min skyld, så ikke bebrejd Zayn!" Harry kiggede nysgerrig på mig. Ret spooky egentligt. " Nå men. Skal vi så se Emilie" Harry pegede hen på en scene. Hvor der stod en smuk, pige. Med en utrolig stemme " Hun er lige startet" Zayn havde stadig min hånd i hans. Han kiggede på mig. " Skal vi gå tættere på?" Jeg nikkede, også begyndte han at gå op mod scenen. Hendes stemme. Den var ubeskrivelig, det var som en lille fugl, som havde den smukkeste klang. Man fik helt tårer i øjnene af at høre hende. Jeg kiggede op på hende, jeg fangede hende i at stirre på Harry. Ikke sådan ondskabs, men mere.. Kærlig. Jeg kiggede på Harry, okay så. Han stirrede også på hende. Det var egentligt ret romantisk. Gad vide hvor lang tid de har været sammen. " de har 5 måneders dag idag" Hvad, havde jeg snakket i stedet for at tænke. Jeg kiggede på Zayn. Han blinkede. " Jeg kender dig bare alt for godt søde" Han tog sine arme omkring mig.

Da hun var færdig med at synge. Tog en mand over. " Det der er Paul. Vores Seje reje. Som jeg kalder ham!" Hviskede Zayn i øret på mig. Jeg vidste godt hvem Paul var. "Jeg vil gerne bede jer alle sammen velkommen til Harry Styles. Som har en besked at dele" Jeg kiggede undrende på Zayn. Han blinkede bare. Jeg ledte efter Harry, men det var allerede forsent. Han var allerede oppe på scenen.

" Jeg har kendt Emilie i knap 1 år. Og jeg har været sammen med hende i 5 månede, idag lige præcist. Hun betyder alt for mig, og jeg vil leve med hende resten af mit liv. Hun er min lille sommerfugl. Emilie?" Han holdte en pause, og kiggede på Emilie, som rødmede helt. " Jeg elsker dig, vil du flytte sammen med mig?"

Hvor romatisk. Jeg fuldte Emilie med øjnene, da hun løb op til Harry og omfavnede ham. De kyssede. Hvor var det altså bare romantisk. 

 

Emilie og Harry og de var kommet ned så Emilie kunne hilse på mig.

" Du må være Zayn's kæreste Rachel. Ikke sa.. Du.. Du er... JEG KENDER DIG! VI HAR SNAKKET SAMMEN DA JEG BOEDE I DANMARK!" Jeg.. jeg var målløs. Den eneste Emilie jeg havde talt med var... Ej.. " EMILIE ANDREA? ER DET DIG?" hun stod også målløs. " Det er længe siden." Vi krammede hinanden.

Vi snakkede sammen i en time eller noget. Det var vildt. En af mine veninder jeg troede jeg aldrig ville møde, sad nu ved siden af mig. Utroligt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...