Hvor meget jeg fortryder, fortæller du mig ikke

To veninder; som søstre. Ens som to dråber vand. Men hvad sker der, når det ikke længere er sjovt at bagtale sine fællesvenner? Og når det ikke længere er sjovt at være så langt bagud i Gymnasiet, at Rektor pludselig må tage en snak med én? Og hvad sker der, når sex, druk og drenge begynder at fylde mere for den ene end for den anden? Og hvad sker der, når én vej bliver til to og de gå i stikmodsatte retninger?

10Likes
11Kommentarer
1871Visninger
AA

5. Tankegang - Eva

På en måde har jeg slet ikke lyst til at give Laila lov til alt det, jeg netop har givet hende lov til. Men på den anden side, vil det også være så sjovt at udsætte Patrick for dette. Selvfølgelig regner han med, at jeg vil tage udfordringen op og gøre ham mør i knæene. Men nej. For det første er jeg ikke færdig med at lege med ham, og for det andet skal han virkelig have det demonstreret, hvor nem han egentlig er. Det er tydeligt, at han er vild med mig. Alle kan se det. Selv Laila kan se det. Det er jo derfor, jeg står og drikker hende fuld nu. Laila ser ellers aldrig nogensinde den slags ting. Hun er så blind, når det kommer til det punkt. Det er egentlig lidt sødt. Hun lader som om, at hun har styr på det hele - det har hun slet ikke. Hun er jo også stadig jomfru, og alligevel fortæller hun mig om, hvordan man har god sex. Jeg har lyst til at vælte sammen af grin, hver gang hun begynder på den snak. Men det er jo ligesom de, der aldrig har haft en kæreste, der bliver ved med at hjælpe alle andre med deres kæresteproblemer. Små hyklere. Det er, hvad de er. Men Laila er ingen hykler, hun er bare sød og hjælpeløs.

"Kom så. Bare en sidste." For femte gang på ikke engang en håndfuld minutter presser jeg et shot ind i hånden på Laila igen, og presser hende til at drikke det lakridsshot, der gør hende så fuld, selvom hun hader smagen af lakrids. Hun har svært ved at stå på sine ben, og hun fniser voldsomt, af alt hvad jeg siger. Det skal nok komme til at gå godt. Patrick elsker jo hjælpeløse piger. Det eneste problem er bare, at jeg har drukket sammen med Laila. Hun er bedre til at drikke end mig, og jeg har kvalme....

"Okay. Sæt dig ned. Så sidder vi her i fem minutters tid og drikker et glas vand." Jeg kæmper mig over til håndvasken og fylder jo krus os med den gennemsigtige væske. "Og så er du klar til at gå ud." Jeg glider ned af køkkenlåget og sætter mig ned på gulvet, hvor Laila to sekunder efter glider ned ved siden af. Hun griner lidt, da hun ser over på mig og hendes øjne sejler rundt i hovedet på hende. Hun ligner én der er påvirket af så meget mere end bare alkohol. Jeg rækker hende kruset med vand.

Jeg fjerner blikket fra hende.

"Hvad har du tænkt dig at gøre med Patrick?" Spørger jeg pludselig og ser tomt ud foran mig, mens jeg tager en tår vand. Laila gør det samme, efter at have trukket let på skuldrene.

"Jeg aner det faktisk ikke. Måske jeg bare smider tøjet med det samme... Det burde gøre ham - og en hel masse andre - ganske nemme." Hun holder inde lidt, lige indtil hun pludselig bryder ud i et voldsomt fniseanfald, så hun er ved at blive kvalt i den tår vand, hun netop har hældt over sine læber. Seriøst. Hvor stiv er hun..?

"Måske du også bare skal blive kvalt på stedet. Det skal nok gøre ham nem. Laila for helvede." Sukker jeg og rejser mig op igen, efter at have drukket det sidste vand. "Tag dig sammen." Jeg trækker hende op at stå sammen med mig, og af én eller anden sær grund virker både hende og jeg ufatteligt mere stabile på benene, selvom vi ikke engang har siddet ned i mere end to minutter og kun drukket ét glas vand. "Jeg nægter at tabe til Patrick. Patrick skal gøres til en sølle gummidreng. Og det skal du sørge for. Jeg ved, du kan, men du skal for helvede tage dig sammen." Min stemme skælder hende ud, selvom vi begge to ved, at jeg i virkeligheden hellere ville lægger en omsorg bag ordene, når jeg står og retter på hendes flotte hår, og tætsiddende kjole. Hun trækker altid kjolerne alt for højt op ved brystet, og alt for langt ned ved benene. Så jeg ender altid med at trække ned og op i den, jeg ender altid med at stå og rynke den alle mulige mærkelige steder, for at den skal komme til at se sexet ud også. I aften er ingen undtagelse. Men damn, den kjole sidder så stramt, at det måske ikke engang er nødvendigt. Jeg gjorde helt ærligt noget rigtigt, da jeg bad Laila om at tage den kjole på. Hun kan sagtens score i den kjole.

"Kom så. Go get him! Jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg skal sige. Gør ham nem! - og hård." Jeg begynder selv at grine, og jeg når kun lige at se Lailas himmelvendte øjne, inden jeg vælter ned på gulvet igen, og holder mig selv om maven, mens jeg fniser som en sindssyg, og hun forlader køkkenet. Nå. I det mindste gøre hun, som jeg siger...

___________

Et voldsomt ubrugeligt, kedeligt og dårligt kapitel, som jeg alligevel ikke kunne undlade. Jeg piner jer. Undskyld.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...