Hvor meget jeg fortryder, fortæller du mig ikke

To veninder; som søstre. Ens som to dråber vand. Men hvad sker der, når det ikke længere er sjovt at bagtale sine fællesvenner? Og når det ikke længere er sjovt at være så langt bagud i Gymnasiet, at Rektor pludselig må tage en snak med én? Og hvad sker der, når sex, druk og drenge begynder at fylde mere for den ene end for den anden? Og hvad sker der, når én vej bliver til to og de gå i stikmodsatte retninger?

10Likes
11Kommentarer
1832Visninger
AA

1. En sidste sommerdag - Eva

"Har du set de sko?" Spørger Laila og peger over på et par sko, der står i et udstillingsvindue overfor bænken, vi har placeret os på midt i gågaden. Et par stiletter; det er, hvad hun har opdaget. Stilfærdigt griner jeg af hende og ryster let på hovedet. Hun har altid haft en svaghed for sko, mens jeg har haft en svaghed for tasker. Gud ved, hvor mange tasker jeg har hjemme på værelset, som jeg ikke har brugt mere end én gang men alligevel måtte eje, fordi den ville jeg komme til at bruge hele tiden. Mentalt fnyser jeg let af mig selv, netop som mit blik hænger fast ved en ikke helt grim fyr, der passerer bænken vi sidder på. Ikke dårligt.

"Har du ikke et par der ligner dem allerede?" Sukker jeg og flytter blikket væk fra fyren og ser i stedet hen på stiletterne, som Laila er forfaldet til. Hun fnyser og kaster overlegent med sine lysebrune lokker, der nok godt kunne trænge til en blid kærtegnelse af børstens blide strøg. Sådan ser hendes hår altid ud; uglet - som har hun været ude i den vildeste orkan uden at gøre noget ved det. Eller også ligner det bare morgenhår, det kunne det meget vel også være. Men hun nægter at børste sit hår. Sidste gang jeg tilbød hende at låne en børste, blev hun pigefornærmet på mig i 4 dage.

"Overhovedet ikke. Disse har glimmer på; de andre er dækket med sort satinstof." Hun himler med øjnene som er jeg dum i hovedet. Og jeg griner en smule af hende, inden jeg tømmer min matilde-milkshake med et lydhørt sug fra sugerøret.

"Fair nok.... Skal du have dem?" Jeg sætter milkshaken fra mig på bænken, da jeg rejser mig op og ser afventende på hende. Der er næsten gået konkurrence i vores shopperi, her på det sidste. For hvem kan købe flest sko og tanker, som vi virkelig bare  eje, men i virkeligheden godt selv ved, vi aldrig selv kommer til at bruge? Indtil videre er Laila foran mig med sko, men jeg er også mere kræsen i tasker, end hun er i sko. Så snart de har en sylespids hæl, så er hun solgt. Jeg er solgt så snart det er en skuldertaske, der er lavet af læder eller i hvert fald bare læderlignende materiale; eller tasker der er moderne.

"Måske..." Hun smiler skævt op til mig og rejser sig også op fra bænken. Hun tager mig under armen og trækker mig over mod butikken; jeg er ikke et sekund i tvivl om, at mindst otte hundrede kroner nu vil forsvinder ud af hendes pung. Jeg skal netop til at minde hende om, at der endnu er to uger til, at hun får løn igen, da en stemme afbryder mig.

"Hey! Skal I to ikke smide disse to ud?" En ældre herre står og ser forarget efter os, da han gør en gestus mod de to milkshakes som vi begge har efterladt på bænken. Jeg smiler påtaget sødt til ham og siger; "Nej, det tænkte vi, at du gerne ville gøre for os." Og inden han når at slå os ned med hvad han end formår at slå os ned med, da flygter vi grinende og ligeglade ind i butikken, hvor vi er i frier.

Laila går direkte over til skoene, der er omgivet af et hav er ens sko i adskillige slags størrelse. Jeg bliver stående på min plads bag døren og ser ud på gaden, hvor jeg ser manden bevæger sig ud af sin fastfrosne position. Han står og ser på milkshaksne et øjeblik, inden han beslutter sig for at gøre miljøet en tjeneste og flytter dem over i skraldespanden, der faktisk ikke står mere end ganske få meter væk fra bænken. Jeg griner en kort hånlig latter, inden jeg vender mig om mod Laila, der allerede står foran et spejl, med stiletterne på sine fødder og vender og drejer dem, med et vurderende blik i sine øjne.

"Du er så god til at fuppe, det ved du godt, ikke sandt?" Kommenterer jeg og sætter mig nænsomt ned på en taboret og ser gennemborende på hende. "Køb dem. Du behøver ikke lade som om, at du faktisk tænker over, om de er pengene værd." Hun giver mig fingeren i spejlet. "Kælling." Jeg smiler smørret til hende, og læner mig skødesløst op af en skohylde, der står placeret bag mig. Ekspedienten ser en smule skeptisk over på mig, og frygter nok for, at jeg vælter hylderne. Hvor fed tror hun, jeg er? Af hvad jeg kan dømme, vejer hun mere end mig. Hendes blik møder mit, og jeg lader hende tydeligt se, hvordan jeg vurdere hendes udseende og løfter hagen op i en demonstrende aktion, da mit blik er gået fra stue til tag-etagen og jeg hemmelighedsfuldt en enkelt gang vipper med øjenbrynene inden jeg ser tilbage til Laila.

Hun himler med øjne af måden jeg leger med ekspedientens ego på, men hvad skal jeg gøre? Hun burde bede mig om at flytte mig, hvis hun endelig frygter så meget for sine hylder. Det er trods alt hende, der skal ende med at rydde det hele op igen.

"Nå. Skal jeg købe dem?" Laila ser spørgende på mig i spejlet, og jeg ser utroligt på hende.

"Hvem er det, du forsøger at narre, Laila? Du ser lækker ud, med de sko, men du er og vil forblive en forfærdelig skuespiller." Jeg griner til hende, inden jeg rejser mig op og går over til et stativ, der er dækker med nogle billigtudseende tasker, der faktisk slet ikke er min smag. Det bedste kommer de værste steder; er det ikke det, man siger? Måske. Jeg tror ikke engang selv på det, men man har vel lov til at kigge på hvilken standard taskerne nu engang har.

Jeg flytter lidt rundt på taskerne. Mærker på dem. Materialet føles billigt mod mine fingerspidser, og jeg ser tvivlsomt på tasken jeg holder i hænderne. Det ligner tyndt plastik, slet ikke er så blødt og glat som læder burde være. Jeg slipper tasken med et fnys og ser over på Laila, netop som hun kalder på mig.

"'Ey, klamme, kommer du?" Hun står henne ved døren og griner hen til mig, med en pose i hånden. Selvfølgelig. Købt og betalt. Jeg sender ekspedienten et lille lusket smil, der får hende til at krympe sig en smule, inden jeg forlader butikken sammen med Laila, der sukker opgivende af mig.

"Helt ærligt, Eva. Hvornår holder du op? Det er jo synd for dem." Hun ser bebrejdende over på mig, men som så mange gange før, kigger jeg bare på hende, og laver en smilende grimasse.

"Det er da ikke min skyld, at jeg er ærlig, og de ikke er lige så lækre som os." Jeg tager hende under armen, og svinger hende en smule fra siden til siden med mig, netop som en fjortenårig knægt går forbi os, og to sekunder efter vader direkte ind i en lygtepæl. Jeg griner åbenlyst af ham, mens Laila gør sit bedste for at holde sin egen latter tilbage. "Se bare! Lækre, er vi. Nå. Tager du med mig til fest i morgen? Jeg har hørt Patrick holder fest; hans forældre er i USA, så huset er har han for sig selv." Jeg ser afventende på hende og forventer næsten hendes accept. Selvfølgelig skal hun da med til fest. Vi skyder 2.G igang med en fest; det er da kun den rigtige måde at gøre det på.

______________________

Der kommer mere løbende! Dette er blot første kapitel, og som I nok kan gætte vil dette være en længere fortælling. Jeg deltager i veninde konkurrencen med den, så en/ethvert like, favorit og kommentar betyder alverden for mig!

Desuden må I meget gerne fortælle mig, hvis der er noget kan jeg gøre bedre eller andet. Ikke kun nu, men også i fremtiden og også på alle mine andre movellas. Jeg elsker at få kritik såvel som ros!

Jeg skriver så hurtigt, jeg kan!

Kys til jer!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...