Hvor meget jeg fortryder, fortæller du mig ikke

To veninder; som søstre. Ens som to dråber vand. Men hvad sker der, når det ikke længere er sjovt at bagtale sine fællesvenner? Og når det ikke længere er sjovt at være så langt bagud i Gymnasiet, at Rektor pludselig må tage en snak med én? Og hvad sker der, når sex, druk og drenge begynder at fylde mere for den ene end for den anden? Og hvad sker der, når én vej bliver til to og de gå i stikmodsatte retninger?

10Likes
11Kommentarer
1876Visninger
AA

3. Det er bare en leg - Eva

Musikken er ikke til at tage fejl af. Der er fest. Bassen er heller ikke til at overhøre, på den måde som den i en rytmisk pumpen bryder aftenens stilhed - lidt ligesom vores stilethæle gør, selvom vores klikken ikke er den mindste smule rytmisk faktisk. Vi stopper på dørtrinnet, der leder ind til festen og jeg ser over på Laila. "Lækkerhedstjek! Du ser godt ud. Hvad med mig?" Jeg retter mig en smule op og sænker hagen en anelse, inden hun nikker godkendende til mig, og trækker en lille tot hår om på min skulder. Jeg smiler taknemmeligt til hende, inden vi skubber døren op ind til festen. Musikken er for høj, til at der vil være nogen chance for, at nogle vil høre en banken eller et tryk på ringklokken; så vi kører stilen med selvbetjening. Men ikke så snart er vi trådt ind i huset, inden en stemme kalder mit navn og jeg med ét ser hen imod det. "Eva!" Patrick kommer dinglende hen til mig og smækker armene omkring mig, i en tung omfavnelse, så jeg må kæmpe en del, for ikke at give efter i knæene og holder mig oprejst på de røde satin stylter, jeg har stukket mine fødder i.

"Patrick." Sukker jeg under hans tunge vægt og hørm af øl. Festen har allerede været igang i et par timer; det er tydeligt at se - både på huset, mængden af mennesker og måden enkelte allerede har seriøse problemer med at gå. Jeg går ud fra, at de er nybegyndere - eller bare svagdrikkere, det kan også være en mulighed. Han lader en finger glide over mit ansigt, og han ser på mig med slørrede øjne, inden han tager fat om mit håndled og trækker mig med ind til stuen, hvor en fyr står bag en computer og styrer musikken, som gruppen af svedige teenagere står og vrider sig til, så det ligner de er ved at få et krampeanfald.

Han stopper op inde i stuen og jeg ser først ordentligt på ham nu. Som altid ser han godt ud. En cap på hovedet, der sidder akkurat langt nok tilbage på hovedet til, at det strittende pandehår også er til at se, mens han også er iført en mørkeblå t-shirt med v-udskæring, der er lige netop så dyb, at man kan se, at han ikke er det en spinkel slap fyr, men faktisk har nogle muskler at kunne blære sig med. Den sidder stramt om hans krop, hvilket fremhæver musklerne på hans krop yderligere, selvom hættetrøjen han har udenover, gemmer lidt af det væk. Jeg klager ikke over, hvad jeg ser. Ikke den mindste smule. Så et skævt smil tager form på mine læber, da jeg endelig lader mine øjne møde hans fordrukne igen.

"Dans med mig." Siger han pludselig og stiller sin øl til siden på en hylde, fyldt med familiebilleder og begynder at trække mig med ud på dansegulvet. Jeg trækker mig ud af hans greb og smiler måde drilsk og flirtende til ham. Så nemt skal det heller ikke være for ham.

"Måske senere." Jeg tipper hovedet en smule på skrå og ser skuffelsen glide ind over hans ansigt. "Men nu skal jeg finde noget at drikke til Laila og jeg." Siger jeg og vender mig væk fra ham, inden han når at sige mere. Han skal nok finde en anden en at underholde sig med, indtil jeg beslutter mig for, at give ham en del af mig. Det er trods alt sådan det altid har været. Jeg styrer showet. Og selvom der ingen andre piger er her, der er på mit niveau, så skal Patrick nok kunne klare sig med dem indtil videre. Så længe de bare har nogle ordentlige patter, så er han faktisk ligeglad med resten. Og det er ikke engang fordi jeg har sindssygt store bryster, så at han giver mig sin første fulde opmærksomhed først, må vel egentlig er noget af et kompliment. 

"Eva, hvad har du gang i? Du har ikke snakket om andet end Patrick i de sidste to uger. Dans nu med ham, for helvede!" Hvisker Laila pludselig ophidset i mit øre, og jeg kan ikke lade være med at slå en lille hånlig latter op, da jeg ser på hendes næsten helt fortvivlede blik. Hun har ret. Jeg har ikke snakket om andet end Patrick de sidste par dage, men når alt kommer til alt, så snakker jeg kun om enkelte emner om og om igen, når de først har fanget min interesse. Patrick har fanget min interesse - og jeg har tydeligvis også fanget hans, da jeg kan mærke hans blik bore sig ind i min ryg, og denne fornemmelse blot bliver bekræftet, da jeg kaster et flygtigt blik i retningen af ham, og ser ham se lumsk efter mig.

"Laila.. Har jeg aldrig fortalt dig, at man ikke skal være for nem? Jeg leger med ham. Det er en del af det. Jeg elsker legen, og han elsker at vinde." Med et let skuldertræk ser jeg tilbage til Laila og trækker hende den sidste vej ud i køkkenet, hvor alkoholen tydeligvis har fået holdeplads. Hele køkkenbordet er dækket med forskellige flasker, der alle stråler i hver sin tiltalende farve, mens etiketterne på dem gør det samme.

"Jeg forstår det ikke...." Mumler hun stilfærdigt, da jeg kigger de forskellige flasker igennem og til sidst trækker en Jack D frem og to plastik krus.

"Du behøver heller ikke at kunne forstå det, for at kunne lege legen. Du skal bare give ham lige præcis så lidt opmærksomhed, at han bliver sulten efter dig. Du lægger op til sagerne, men går i det øjeblik, hvor sagerne skal til at realiseres." Jeg ser tålmodigt på hende, da jeg rækker hende det kvartfylde krus med den honningfarvede whiskey. "Bare så vi får en ordentlig start." Jeg smiler sødt til hende, da hun tager kruset og ser tvivlsomt på det. "Det skal bare ned, Laila. Så er det ligegyldigt om det smager godt eller ej." Hun mumler et eller andet, som jeg regner med ikke er en protest mod alkoholen og berusetheden, som vi begge to altid har elsket.

"På tre." Smiler hun, og vi tæller ned i kor, inden vi vender bunden i vejret på vores glas og den rædsomme smag af whiskeyen lander på min tunge og en trang til at spytte væsken ud igen overvælder mig. Men jeg overvinder trangen, og tvinger mig selv til at sluge alkoholen. I aften skal vi være fulde. Det har vi aftalt; og ikke tale om, at jeg vil afslutte min sommerferie med en halvkedelig aften, hvor jeg skal være den der render rundt og er ædru, mens alle de andre er wasted. Nej. I nat skal jeg være wasted; vi skal være wasted. Laila og jeg. Vi skal blive wasted sammen. Og i min søgen efter en mere velsmagende måde at blive wasted på, løfter jeg igen de forskellige flasker og dåser op fra bordet og nærstuderer dem i min søgen efter procent indholdet, mens jeg allerede kan mærke whiskeyen sætte sit præg på mig, da et stort uforklarligt smil sætter sig på mine læber.

"Fortæl mig mere om legen." Siger Laila pludselig, da jeg holder en flaske vodka op og kigger på den. Ja. Den kan bruges.

"Om legen? Jamen det er faktisk meget enkelt." Mumler jeg og deler en Fanta Exotic i vores to papkrus. "Du finder en fyr - han skal selvfølgelig være lige så lækker som dig, ellers er det slet ikke besværet værd." Jeg ser alvorligt op på Laila, der selv er begyndt at kigge lidt på de forskellige rusmidler. "Så gør du ham opmærksom på din tilstedeværelse. For eksempel kan du gå over og trække ham med ud på dansegulvet og danse op og ned af ham. Og når sangen slutter går du din vej igen med et flirtende smil i hans retning; og du siger ikke et eneste ord til ham. Du fortæller i hvert fald intet om dig selv." Jeg hælder en shat vodka op i hvert af glassene og fordeler alkoholen i sodavanden ved at få væsken til at snurre en smule rundt i glasset, inden jeg rækker drinken til Laila. "Han bliver nysgerrig. Men jeg kan vise det for dig. Så er det måske lidt nemmere at forstå." Og med de ord forlod vi igen køkkenet og gik ind i stuen igen. Nu skulle jeg vise hende. Det ville blive nemt for os at finde nogle af lege med. Måske lidt nemmere for mig, fordi jeg allerede havde en legekammerat; men med måden hvorpå vi ser ud, og måden vi selvsikkert bevæger os omkring på, vil vi uden tvivl tiltrække os noget opmærksomhed, som vi ikke engang har bedt om - ikke at jeg har noget imod det. Desuden så bliver det også nemmere for Laila at lege med nogle i aften - for en gangs skyld, har hun nemlig brugt en børste til sit hår - og det pynter; det pynter faktisk rigtig meget. Det må jeg huske fortælle hende på et tidspunkt i aften.

__________

Et lidt kortere og mindre overlegent kapitel fra Evas synsvinkel. Jeg håber, I dog stadig kan leve med det faktum, at kapitlet faktisk er umådeligt dårligt skrevet og ekstremt kedeligt. Jeg beder om jeres tilgivelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...