Switch places | One Direction

Problemer begynder at opstå, da 18-årige Jessica Miller møder hendes tvillingesøster Jennifer, der har nøjagtig samme udseende som hende selv. Deres liv er til gengæld langt fra ens. Jennifer lever et luksuriøst liv og kaster penge omkring sig, mens Jessica arbejder hårdt for de velfortjente penge. Idet Jennifer indrømmer for sin søster, at hun ville gøre alt for at komme væk fra luksuslivet i nogle måneder og få det på afstand, kommer Jessica med en idé, der senere hen vil blive problemet for dem begge. De bytter plads. Jennifer kan ikke forlade paradiset uden videre, og derfor er det jo perfekt, at ingen behøver at vide, hun skrider, da Jessica blot kan spille hende. Hvad Jennifer bare ikke får fortalt Jessica er, at hun har kæreste på. - Og ikke en hvilken som helst kæreste, Niall Horan fra bandet One Direction. Hvordan vil det hele komme til at gå? Vil Niall finde ud af, at Jessica ikke er hans Jennifer? Vil Jessica kunne holde skuespillet? Og hvor stort et kaos vil det blive?

456Likes
769Kommentarer
91656Visninger
AA

3. Surpriseparty

Jeg prøvede desperat at finde rundt i alt det, der netop var sket. Niall Horan, Niall Horan fra One Direction, Niall Horan fra One Direction var her. Her hos mig. Hos Jennifer, mener jeg. Som i dag var mig. Hvorfor i al hvideste verden havde han tilladt sig bare at brase ind?! Måske var han en celebrity, men han kunne da ikke tillade sig at bryde ind i andres huse uden at banke på. - Og for den sags skyld blive lukket ind.

Irriteret tog jeg fat om en bordeaux kjole, der havde en dyb V-udskæring. Jeg holdt den op for mig og kiggede ind i spejlet, der var i enden af det store Walk-In-Closet. Fy, for cup in cake! Aldrig havde jeg set noget lignende. Tog jeg den på, ville jeg klart udstråle noget á lá "Kom og tag mig."

Jeg smed den hurtigt fra mig over i en bunke med alt det andet tøj, jeg havde kigget på. I starten havde jeg troet, jeg ville elske dette skab, men Jennifers stil var slet ikke som min egen, og det var stort set umuligt at finde noget, jeg brød mig om.

Niall havde skyndet på mig op til flere gange, da Danielle havde ringet og spurgt, hvor vi blev af. Via sladderbladene var Danielle Liams kæreste, og eftersom det var hende, der havde arrangeret et surpriseparty for ham her på hans fødselsdag, var det sikkert sandt.

Man kan aldrig vide. Måske var det rygter som så meget andet.

Egentlig læste jeg sjældent omkring de kendte. Deres fantastiske liv gjorde mig altid jaloux, og så blev jeg i Ben&Jerry humør. Deres is fik mig altid gjort mere glad, men den var dyr, så jeg havde ikke råd til at købe den hver evig eneste gang, Britney Spears præsenterede sit nye hus med egen swimmingpool.

Forkælede unger. De havde råd til alt, de ønskede sig, og alligevel fik de endnu mere.

Det var meningen, at jeg skulle have prøvet det samme disse måneder. Hvad pokker, der var gået galt, havde jeg ingen anelse om. Pludselig står jeg bare face2face med Niall Horan, som indvier mig i den fest, jeg skal til.

Tak for det, Niall. Det var mere, end hvad min søster gjorde, da hun forsikrede mig om, at det hele nok skulle gå.

Jeg fik fat omkring et par alt for korte shorts, som jeg hurtigt smed hen i bunken til resten af det frasorterede tøj. Der var absolut INTET tøj, som jeg kunne tillade mig selv at tage på. Cheese, hvor ville jeg ønske, at jeg ikke havde sagt ja til at bytte plads med min søster uden at tjekke sådanne ting. Nu var det for sent.

"Jen." Nialls stemme kunne høres bag den lukkede dør ind til det Walk-In-Closet, jeg stod i. Han bankede to lette gange på døren, men han undgik at åbne den. Han var sikkert blevet en smule forskrækket over min opførsel for lidt siden. Men helt ærligt, man måtte da være på den sikre side, når der pludselig kommer en fyr brasende ind. Det eneste man så lige skal huske er, at man nok bør sikre sig ikke at sprøjte parfume i sit eget ansigt.

Den grimme smag sad stadig i munden på mig.

Jeg besvarede ikke Niall, der endnu en gang prøvede at banke på og sige mit navn. Jeg vidste ikke, hvad han havde af forhold til Jennifer, og jeg havde ingen anelse om, hvordan jeg skulle finde ud af det. Jeg kunne jo ligesom ikke spørge ham. Eller vent.. Kunne jeg?

Selvfølgelig ikke. Jeg måtte finde på en anden måde at finde ud af hele sammenhængen på.

"Ford God's sake, Jenny, du har været derinde i en time nu! Danielle har ringet og brokket sig for tiende gang. Liam er dukket op, og han var skuffet over ikke at se.. Os." Han tøvede med det sidste ord, og det gjorde mig nysgerrig. Hvorfor havde han tøvet med at sige netop ordet 'os?'

Hov, vent. Det gik pludselig op for mig, at jeg måtte være venner med både Liam og Danielle også. - Jennifer måtte være det, undskyld. Hvorfor havde hun ikke sagt noget om det? Hun havde forsikret mig om, at hun ikke havde nogle tætte venner, så de var måske ikke mere end bekendte. Alligevel var hun freaking inviteret til Liams surpriseparty?!

Som hun nu ikke dukkede op til i tide pga. mig.

Jeg hørte et højt suk udenfor døren, men jeg ledte blot videre i tøjet. Okay, jeg havde ikke andre valg end at sætte noget tilfældigt sammen, så det var bare nogenlunde i orden for mig. Jeg fik fat om en lårkort lilla kjole, der så ud til at sidde alt for stramt. Jeg rynkede næsen, men den var det bedste indtil videre. Jeg lod håndklædet glide ned på gulvet og skulle til at tage den på, idet døren indtil værelset gik op.

"Jen, hvad er proble.." Niall stod i døråbningen, og man kunne se, at han blev en smule forlegen over at se på mig. Hans kinder fik en lettere rosa farve, men han kunne ikke holde en lav fnisen fuldstændig inde.

Jeg vendte mig hurtigt med front mod ham, så kjolen heldigvis fik dækket mig nogenlunde til og gav et kortvarigt skrig fra mig. "Niall, skrid nu med dig! Du kan ikke bare pludselig åbne døren! Der er rent faktisk en grund til, at den var lukket!" Jeg så surt på ham, og han skyndte sig at lukke døren i med et rystende hoved. - Heldigt, at jeg i det mindste havde fået taget BH og trusser på.

Kjolen faldt let ned på gulvet. Jeg knyttede næverne og strakte armene ned ad kroppen. Sikke en ydmygende dag! Aldrig havde jeg følt mig så åndssvag og til grin. Han troede vidst stadig, jeg var Jennifer, men jeg var bestemt ikke i humør til at spille hende længere. Det var gået hen og blevet alt, alt for meget. Det var for krævende at skulle stille sig til rådighed på denne måde, mens Niall bare lod sig brase ind.

Jeg skulle netop til at bøje mig forover for at tage fat om den lilla kjole, jeg havde fat i før, da jeg fik øje på en sammenkrøllet kjole, der var gemt væk bag en masse tasker. Den hang ikke op som de andre. Man skulle næsten tro, at Jennifer ikke ville se på den, men alligevel ikke formåede at kyle den ud.

Da mine hænder fik fat om den, og den langsomt foldede sig ud, idet jeg holdt den op, så jeg kjolen, jeg skulle have på til aften. Den var havblå og havde topærmer, mens den havde en rund udskæring. Da jeg fik den på, sad den pænt og formende omkring overdelen af mig, mens den ved hofterne begyndte at blive løs, og den gik mig til lidt over knæene. Cheese, hvor var den guddommelig.

Jeg smilede til mit eget spejlbillede, inden jeg gik i gang med at lede efter et par matchende sko. Til min store rædsel fandt jeg ud af, at min store nar af en søster kun havde højhælede sko. Det var bare freaking løgn! Jeg kunne ikke gå i andet end flade sko.

Sukkende tog jeg fat om et par lyseblå stiletter med en fem centimeter høj hæl. Tro mig, de var virkelig smukke, men jeg valgte dem, fordi det var dem, jeg lige kunne finde med den mindste hæl.

Jeg var dødsens og havde allerede gravet min egen grav, som jeg ville snuble ned i meget snart.

Jeg kiggede kort på de mange tasker, men bestemte mig så for, at jeg skulle gå ud og sætte håret nu. Niall var tydeligvis blevet utålmodig, og jeg kunne vel næsten ikke brokke mig over det, da jeg ærlig talt selv også ville være temmelig pissed-off, hvis jeg havde stået i hans sted.

Havde han stået i mit sted, havde han sikkert haft det på samme måde som mig. - Tja, jeg var også pissed-off.

Da jeg åbnede døren ud til værelset, sad Niall på himmelsengen. Han spærrede øjnene op, da han så mig komme ud og rejste sig smilende op. Jeg følte mig ret ubehageligt tilpas, da jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg kendte ham jo ikke.

"Wow." Han smilede stort og gik hen til mig, men jeg trådte automatisk et skridt tilbage. Han rullede grinende med øjnene. "Jeg skal nok holde mig lidt på afstand, til du bestemmer dig for at tilgive mig for at have klippet den anden kjole i stykker. Seriøst, jeg vidste ikke, den var ny." Jeg løftede blot et bryn, spørgende. Havde han klippet en af Jennifers kjoler i stykker? Hm, var det derfor, han virkede så forstående overfor min opførsel?

Jeg vendte mig bare om mod sminkebordet, hvor jeg også fandt en børste liggende. Min højre hånd tog fat omkring den, og jeg begyndte langsomt at rede mit hår. Det var så småt tørt, og jeg gad ikke føntørre det, når det kun var fugtigt. Det var der ingen grund til.

Da jeg havde redt det, lod jeg det bare hænge løst ned over skuldrene på mig. Jeg gjorde læberne fugtige og drejede om på hælene, hvor jeg mødte en Niall, der stadig stod og betragtede mig. Jeg lagde hænderne på hver sin side.

"Hvad?!" Jeg kneb øjnene sammen og kiggede på ham med et mistroisk blik. Han slog forsvarende ud med hænderne til hver sin side, mens han lavede en grinende grimasse. Det begyndte at undre mig, at det slet ikke rørte ham, at jeg opførte mig anderledes, end Jennifer sikkert ville have gjort. Altså.. Det ville hun vel, ville hun ikke?

"Det er bare.. Det er første gang, jeg ser dig i den kjole. Da jeg gav dig den på vores tredje date, virkede det ikke som om, du var yderligere begejstret for den." Mine arme faldt slapt ned ad kroppen på mig.

Oh.. Dear.. Life..

Niall smilede varmt til mig. "Eh, du stirrer." Jeg opfangede det ikke helt, men da han sagde det for anden gang, blinkede jeg desperat med øjnene og kiggede hurtigt væk. "Du stirrede først.." Mit svar var kun en mumlen, da det var netop lige gået op for mig, hvem jeg skulle spille de næste to måneder.

Min søster var åbenbart ikke blot en skuespillerinde med en birolle i serien Three Wishes. Hun datede Niall Horan fra det verdenskendte boyband, One Direction. Hun havde langt fra et stort nok hjerte til at tage en kjole på, som hun havde fået af sin kæreste, der i øvrigt var det eneste, jeg lige kunne finde af festtøj, som jeg brød mig om. Hun havde formodentlig kysset ham, og hun ville nu have, at jeg skulle spille hende. - Og hun havde ikke sagt et eneste ord om ham!

You're freaking kidding me.

Det her betød, at jeg skulle lade som om, jeg var denne berømtheds kæreste. Dette betød, at jeg skulle passe ekstra godt på med at være alt for anderledes i forhold til Jennifer, da jeg ellers kunne forårsage, at deres forhold gik i vasken.

Men hun havde jo ikke nævnt ham for mig? Hvad var der galt med den tøs?

Mit hjerte slog en lille kolbøtte, da jeg hørte en sætning blive sagt af Jennifer inde i mit hoved. "Smil, vink og kys." Hun havde ikke ment, at jeg skulle kysse de forskellige paparazzier. Hun havde selvfølgelig ment, at jeg skulle tiltrække opmærksomhed ved at kysse på Niall.

Nope, that doesn't gonna happen.

Han var min søsters kæreste. Jeg kunne ikke bare stille mig op og sige, 'Hey, jeg er din kæreste. Du ved, Jennifer Miller. Oh, btw jeg er nok lidt anderledes de næste to måneder, men det skal du ikke tage dig af. Jeg er blevet lidt skizofren her på det sidste. Min søster har haft en underlig påvirkning på mig.'

For cup in cake, jeg var absolut slået ud af dette spil! Det var helt umuligt, at jeg ville kunn.. Hey, skizofreni? Det kunne måske godt være en undskyldning, hvis det gik hen og blev nødvendigt?!

Mit største problem var, at jeg ikke kendte noget til den måde, som Jennifer plejede at opføre sig på overfor hverken Niall eller nogle andre. Det kunne kun ende galt. Min eneste chance var at kalde mig selv Jennifer og lade som om, det var helt normalt, at Jennifer opførte sig som jeg, Jessica.

Who knows? Måske var vi slet ikke så forskellige i vores adfærd. Vores udseende var trods alt ens.

Jeg fik øje på parfumen fra tidligere, der lå i sækkepuden. Jeg rynkede af foragt på næsen, men bøjede mig alligevel ned for at samle den op. Niall kom med en irriterende joke, der sikkert ville have været sjov for enhver anden, der ikke havde ydmyget sig selv med netop det, han gjorde grin med. - Og som jeg slet ikke var klar til at grine af endnu.

"Pas på du ikke sprøjter dig selv i ansigtet igen. Det kunne gå hen og ende galt." Han selv lo kort af den, indtil han så mit ansigtsudtryk, der langt fra udviste latter. Jeg lagde mopset pegefingeren, parat til at trykke ned igen. Jeg var denne gang sikker på, den var rettet mod Niall, og jeg trykkede ned.

Host, sprut, spyt, host, nys, host. Der måtte være noget galt med min sans for at vurdere, hvilken vej den parfume sprøjtede.

 

***

 

Musikken bragede løs, da vi ankom alt for sent til fødselsdagsfesten. Jeg var med nød og næppe noget ind uden at snuble i skoene, men det var sikkert også kun, fordi Niall havde holdt mig i hånden hele vejen. Okay, jeg undlod den detalje, at det havde taget mig mindst ti minutter fra bilen og op til hovedindgangen, men den var vel heller ikke så vigtig?

Niall havde været så venlig at give mig et stykke tyggegummi, der kunne slå den grimme smag af parfume ud. Jeg tyggede voldsomt på det, men jeg forholdte det dog indenbords som sædvanligt. Det kunne også gå hen og blive ret pinligt, hvis jeg begyndte at smaske foran Niall Horan. - Jeg kunne ikke lade være med at sige hans fulde navn. Det virkede så urealistisk, at han netop skulle være min søsters kæreste.

Niall lavede tosekunders tegnet til mig, inden han pludselig forsvandt. Fedt. Nu var jeg absolut helt afgjort dødsdømt.

Jeg fik øje på en lille hyggekrog af sofaer og sækkepuder få skridt fra mig. Med kiksede skridt fik jeg slæbt mig derhen og satte mig til rette i en sort sofa. Waow, den var da ret behagelig. Jeg lavede et lille hop med måsen for at sætte mig bedre til rette. Her ville jeg sikkert tilbringe resten af aftenen. Så undgik jeg at gå for meget i skoene.

Jeg kiggede mig nysgerrigt omkring, mens jeg lagde hænderne slapt ned på sofaen, så der var en på hver side af mig. Pludselig gik det op for mig, at jeg var i rum med flere forskellige brømtheder.

Freaking chocolate, dette ville slet ikke blive nemt!

Jeg begyndte så småt at føle mig ensom. Jeg kunne ikke snakke med nogen, da jeg så ville afsløre mig selv, og jeg kunne heller ikke rejse mig op uden at falde. Det her var mit livs største fejltagelse!

"Hey Jennifer.." En tøvende stemme kunne pludselig høres ved min side. Det lød ikke som om, at personen var specielt begejstret for at se mig. Da jeg fik set ordentligt på den hilsende pige, slog det ikke helt ned i mig, hvem det var. Hun havde flot krøllet brunt hår, og hendes hud var en lækker nøddebrun farve.

Jeg misundte straks hendes udseende.

Da jeg blot gloede på hende uden at sige noget, eftersom jeg var fordybet i alt for mange tanker, gik hun sin vej. Jeg bemærkede det først, da jeg ikke længere kunne få øje på hende, og det gik op for mig, at jeg sad og stirrede ud i den blå luft.

En varm hånd kunne mærkes på min venstre skulder, og jeg vendte forskrækket ansigtet mod Niall, der smilede lige så varmt til mig, som hans hånd mærkedes mod min hud. Jeg gengældte det svagt, mens jeg lod mit blik lande på fire drenge bag ham, jeg kunne konstatere, var drengene fra bandet. Liam, Louis.. Zayn og.. Hed han Harry? Jo, det lød rigtigt nok.

Jeg kunne lige kort skimte, at Niall gav dem et beordrende blik, der fik dem til at sætte sig ned rundt omkring i sofaerne. Ingen satte sig på den anden side af mig. Kort efter, kom pigen fra før, hen og satte sig på skødet af Liam, og efter hende kom endnu en brunhåret pige med flot bølget hår og satte sig ved siden af Louis på armlænet af den ene sofa.

Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre. Det begyndte at klø på min hæl, og det var utroligt fristende at smide skoen for at klø igen. Faktisk var min ene hånd på vejen derned, men jeg fik stoppet den i tide.

For the cake of life, nu ville jeg hjem.

"Skal du ikke sige tillykke til Liam, eller skal vi som sædvanlig i stedet sige tillykke til dig pga. en ny kjole?" Harry gav mig elevatorblikket, og jeg sendte ham til gengældelse dræberøjnene. Havde han lige kritiseret mig? Have han lige sagt, at jeg var en ond led kælling?!

Nej. Det havde han hentydet til min søster. - Og jeg var heldigvis ikke Jennifer.

Zayn borede en albue ind i siden på Harry, som gav et lille støn fra sig og irriteret tog sig til sin sårede side. Jeg følte, at de sammen gemte på et eller andet, jeg ikke måtte vide. Hm, jeg var vel i sidste ende også ligeglad. Det omhandlede vel ikke mig, når det kom til stykket, men Jennifer.

"Tillykke Liam." Jeg sendte ham et falsk smil, da jeg ikke kunne se glæden i noget lige pt. Hurtigt tyggede jeg videre på mit tyggegummi, der var ved at miste smagen. Pokkers også. Lige hvad jeg manglede.

Der blev en pinlig tavshed mellem os alle, og det var som om, at folk blot ønskede at komme væk herfra. Væk fra øjeblikket. Væk fra mig, måske? Hmm.. Min søster havde vidst ikke ligefrem nogle nære venskaber, nej.

Niall slog hænderne sammen og brød den akavede stilhed mellem os alle. Han smilede stort til mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage. Hans smil var for sødt til, at jeg kunne lade være. Det var for varmt og brændende.

"Skal vi ikke gå op og få noget at drikke?" Han så på mig med sine dybdeborende blå øjne, der i alt stilhed gav et charmerende udtryk. Det vidste jeg ikke, øjne kunne.

Jeg kiggede rundt på resten af flokken, der ivrigt var begyndt at se deres chance for at slippe væk. Cheese, jo. Jeg havde brug for en ordentlig omgang cocktails. Hvordan kunne det være, at alle var så fjendtlige imod mig?

Niall rejste sig op og rakte hånden ned til mig som en hjælp. Jeg tog halvhjertet imod den, og da jeg tog første skridt kom jeg i tanke om, at jeg ikke havde normale sko på. Cake on earth, jeg havde selvfølgelig stiletterne på. Det næste jeg ville finde i skabet var vel en eller anden syg taske med knive over det hele, der borede sig ind under huden på mig, når jeg gik med den. Det ville ikke undre mig.

Louis og Harry prikkede lydløst til hinanden, kiggede på mig og gav et lille fnis fra sig. Jeg lignede sikkert også Bambi, der var ved at lære og gå på isen. Niall var min Stampe, og trods man kunne se, at det pinte ham en smule at høre drengenes fnisen, prøvede han desperat at ignorere det ved at sende mig flere nuttede smil.

Da vi nåede op til baren, fik jeg sat mig op på en af de høje barstole. Niall gjorde det samme. "Er der nogle sko, der skal blive gået til?" Han havde selvfølgelig lagt mærke til, at jeg ikke gik, som Jennifer med sikkerhed plejede. Hun havde trods alt ikke andre sko end dem med høje hæle.

Jeg gav et stift smil fra mig, nikkede kort og kiggede ind på manden, der stod i baren. Han havde et mærkværdigt overskæg, man ikke så så tit. Det lignede en kam med manglende takker hist og pist, men samtidig lignede det også et tusindben. Et klamt stort og sort tusindben, der manglede halvdelen af sine tusind ben.

"Et glas koldt isvand med lime og.." Niall stoppede pludselig op. Jeg gik ud fra, at det var fordi, at han ventede på, at jeg selv skulle sige min bestilling, men jeg tog vidst fejl. Liam, Louis, Harry og Zayn stod omkring ham.

"Eh, Nialler. Kan vi ikke lige få lov at snakke med dig?" Liam gav et smil fra sig, hvor jeg kunne ane bekymringen sidde. Jeg sagde dog intet, da Niall for anden gang i dag lavede tosekunders tegnet, gled ned af stolen og fulgte med drengene.

Tilbage sad jeg alene. Et glas isvand med lime blev stillet foran mig, og jeg stirrede på det, som var det gift. Helt seriøst, forventede de det var mig, der skulle have vand til en fest? Forventede de, at det kunne dulme alle de bekymringer, der sad som små stivstikkere og prikkede til både hjerne og hjerte indeni mig?

Med et blik af foragt skubbede jeg det tilbage til bartenderen, der så spørgende på mig. "Eh, jeg tager en Martini, tak." Han nikkede, tog fat om vandglasset og gik væk fra mig. Det skulle blive godt med noget at drikke, så tankerne kunne forsvinde.

"Du drikker da ikke, Jennifer?" En overrasket stemme ved min side tilhørende Danielle, dukkede pludselig op ud af det blå. Jeg vendte hurtigt ansigtet mod hende og stirrede som tidligere. Denne gang fordi, at jeg var blevet noget forbavset over hendes bemærkning.

Drak Jennifer ikke?!

Jeg smilede uskyldigt, da bartenderen kom tilbage med en lækker fristende Martini. Hrmf, nu kunne jeg jo ikke drikke den. Alligevel tog jeg fat om den, da jeg kunne fornemme, at Danielle afventede en reaktion fra mig. Modvilligt rakte jeg den til hende. "Her."

Hun tog langsomt imod den, og jeg skyndte mig at glide ned fra stolen af. Jeg måtte lige ud på toilettet for at finde hoved og hale i alle de nye oplevelser som Jennifer. Danielle sagde intet til, at jeg med besværlige og langsomme skridt gik hen over gulvet.

Med ét lå jeg på gulvet så lang, jeg var. Freaking feets, why are you such a asshole?! Alle omkring mig grinede ad mig, og Eleanor, som jeg havde læst Louis' kæreste hed, var hurtigt henne for at hjælpe mig op igen. Ret flinkt af hende, ikke?

Desværre var jeg ikke lige i mit happy corner, så hun fik ingen tak. Jeg skyndte mig bare videre mod toiletterne, som jeg i realiteten ikke anede hvor lå. Det var ren mavefornemmelse, at jeg skulle den vej, jeg gik.

Jeg er ikke specielt god til det med fornemmelserne.

Jeg smed irriteret skoene af fødderne, så jeg stod på bare tæer. Vredt bukkede jeg mig ned for at samle dem op og gik tilbage med dem begge i højre hånd. I stedet for at gå ind til festen, drejede jeg tilfældigt til modsatte side af gangen, jeg gik på.

Toilettet.

Der var to. Begge så ledige ud, så jeg tog fat om håndtaget på den dør, der stod på klem. Præcis den, der ikke var ledig, men jeg genkendte straks stemmerne fra tidligere, og jeg nåede ikke at få åbnet døren mere end en smule. Hurtigt gav jeg slip på håndtaget og stilte mig i stedet med øret indtil døren, dog uden det berørte den.

"Jeg siger dig, hun er ikke god for dig." Det var Harrys stemme. Den dybe lidt hæse stemme. Jeg havde faktisk kun hørt den, Liams og Nialls. 

Et suk hørtes. Det lød præcis som det, Niall havde givet mig, da jeg var for langsom med tøjet. Jo, det var ham.

"Jeg ved det godt.. Hun har ændret sig meget. Det føles som om, at hun kun er sammen med mig, fordi jeg giver hende god reklame." Niall lød såret, og jeg fik et stik i brystet. Det her var ikke min skyld. Det var Jennifers egen.

"Præcis!" Harrys stemme kunne høres igen, og jeg gættede på, der var en, der gav ham en albue or something igen, for han gav et højt støn fra sig og råbte et hviskende 'Av.'

"Jeg ved ikke, drenge.. Måske har I ret. Jeg burde måske bare gøre en ende på det hele.." Niall holdt en kort pause, inden han fortsatte. "Jeg var bare så forelsket i hende i starten.."

Jeg havde hørt nok. Min søster var virkelig en mær. En freaking cup in cake mær. Det her var ikke min skyld. Det var hendes egen. Det var hende, der havde sat sår på hjertet af Niall, og der var ærlig talt ingen, der brød sig om hende.

Men jeg kunne måske redde hendes forhold til Niall. Jeg kunne i hvert fald prøve. Jeg behøvede ikke længere spille Jennifer. Jeg kunne kalde mig hendes navn, men jeg ville opføre mig som mig selv. Seriøst, det ville blive så meget nemmere for mig, og jeg kunne ikke ødelægge Niall og Jennifers forhold mere, end det allerede var.

Til gengæld kunne jeg måske få Jennifer til at virke som den pige, Niall bør være sammen med. - Og om to måneder kunne jeg så tage en snak med Jennifer omkring det hele.

Helt ærligt, det var da en chance at tage?

Jeg gik ned ad gangen, hvor jeg stødte på en skraldespand. Uden at tænke videre over det, smed jeg hurtigt skoene derned. Dem fik jeg ikke længere brug for.

 

____________________________________________________________________________

Hvad synes I om historien indtil videre? Fanger den jer? Er der for mange eller for lidt beskrivelser? - Og hvad tror I, der kommer til at ske?

Del jeres meninger, holdninger og tanker med os andre. :3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...