Switch places | One Direction

Problemer begynder at opstå, da 18-årige Jessica Miller møder hendes tvillingesøster Jennifer, der har nøjagtig samme udseende som hende selv. Deres liv er til gengæld langt fra ens. Jennifer lever et luksuriøst liv og kaster penge omkring sig, mens Jessica arbejder hårdt for de velfortjente penge. Idet Jennifer indrømmer for sin søster, at hun ville gøre alt for at komme væk fra luksuslivet i nogle måneder og få det på afstand, kommer Jessica med en idé, der senere hen vil blive problemet for dem begge. De bytter plads. Jennifer kan ikke forlade paradiset uden videre, og derfor er det jo perfekt, at ingen behøver at vide, hun skrider, da Jessica blot kan spille hende. Hvad Jennifer bare ikke får fortalt Jessica er, at hun har kæreste på. - Og ikke en hvilken som helst kæreste, Niall Horan fra bandet One Direction. Hvordan vil det hele komme til at gå? Vil Niall finde ud af, at Jessica ikke er hans Jennifer? Vil Jessica kunne holde skuespillet? Og hvor stort et kaos vil det blive?

456Likes
769Kommentarer
91662Visninger
AA

15. Live while we're young ~ Del II

"Så er vi kommet til det, som jeg vil vædde min gamle hat på, I alle sidder i stuerne og venter på." Manden startede ud med en replik, som jeg ville vædde min gamle kage på, alle havde hørt en eller anden vært sige før. Jeg havde hørt det mange gange. - Men det var ofte sandt.

"Jeg vidste ikke, du gik med hat?" Damen brød ind med en lille kommentar, der vidst skulle skabe lidt liv inde i studiet, de sendte fra. Sådan virkede det i hvert fald. Jeg må indrømme, at jeg heller ikke kunne lade være med at smile lidt af deres samtale.

Manden kiggede på damen med et overrasket ansigtsudtryk, hvorefter han smilede hemmelighedsfuldt. "Den ved heller ikke, at jeg arbejder sammen med dig." Damen grinte kort en halvfalsk latter, inden de vendte tilbage til det vigtige.

Niall lagde forsigtigt en arm rundt om mig, og jeg mærkede straks, varmen sprede sig rundt i min krop. En svag rødmen, jeg ingen anelse havde om, hvor kom fra, steg blussende op i kinderne på mig, mens jeg overvejede, om jeg kunne tillade mig at lægge mit hoved på hans skulder.

Jeg havde to stemmer i mit hoved, der råbte og skreg hinanden i munden som svar. Den ene sagde beslutsomt og fristende, at jeg var i min ret til det. Følelserne var dem, man skulle sætte højest, og jeg skulle ikke lade mig stoppe af noget. - Som det den anden stemme sagde. Her skulle jeg sætte fornuften højest. Han var stadig min søsters kæreste, og jeg var luft for ham, så snart vi byttede vores liv tilbage.

Hard choice.

Utroligt nok valgte jeg at lytte til den første stemme. Langsomt lod jeg mit hoved komme nærmere og nærmere hans skulder, og der gik ikke lang tid, inden det hvilede derpå. Han så kort ned på mig med sit nuttede smil, inden han igen vendte sit blik mod fjernsynet for at følge med.

Jeg må indrømme, at jeg langt fra fortrød mit valg. Det føltes fantastisk og fuldstændig rigtigt at ligge med hovedet på hans stærke skulder. Mine øjne lukkede sig kort, mens jeg inderst inde ønskede, at han en dag måtte blive min. Bare.. En dag. Ude i fremtiden. Om jeg så skulle lade som om, jeg var min freaking søster.. Nej. Nej. Det var umuligt. Det ville aldrig gå. Jeg ville være heldig, hvis han aldrig fandt ud af noget i de her to måneder. Hvis jeg skulle være hende i længere tid, så var der ikke noget at gøre. Han ville finde ud af det på et eller andet tidspunkt.

"Vores alles yndlingsdrenge er parat til at offentliggøre deres nye single for os allesammen, og jeg kan kun sige.. Jeg kan ikke vente. Jeg har simpelthen glædet mig så meget, at jeg ikke har kunnet koncentrere mig her i dag. Er det ikke rigtigt, Joe?" Damen så på manden, der åbenbart bar navnet Joe, med et smilende og spørgende udtryk. Han nikkede.

"Det har vi ikke kunnet undgå at bemærke." Han brød ud i latter, mens jeg selv begyndte at føle mig meget utålmodig. De trak tiden ud. For the holy cupcake in life, lad os dog høre den sang!

Måske havde jeg aldrig været en fan af One Direction, og jeg var det nok stadig ikke. Jeg havde ikke engang hørt alle deres sange, jeg kunne dem ikke. Det var kun via radioen, jeg havde hørt dem. Men jeg var altså ret spændt på at høre deres nye single. Mest fordi.. Jeg.. Jeg følte mig som en del af gruppen nu.

En lille smule.

"Så skal vi ikke bare se videoen nu? Hvad siger I?" De stillede os et spørgsmål, som vi alle råbte og hujede af her i Zayns stue. Oh yeah, vi vidste skam godt, det ikke kun var til os. Men det var heller ikke IKKE til os. You know, what I mean.

"Her kommer 'Live while we're young' af One Direction." Joe og damen sagde den sidste sætning sammen, og en video begyndte at spille. Harry var den første man så, og jeg må sige.. Han var ikke charmerende, som han lå der og blinkede søvnigt med øjnene. - Lidt, måske. Men helt seriøst, de krøller var jo bare flirtende.

Liam var den første til at synge. Hans stemme gjorde musikken mere levende, end den i forvejen var. Harry stak hovedet ud af teltet, og til sidst så man dem alle med hovedet tittende fremme. Idet Liam sang ordet 'Down,' røg de alle ned. Herefter var det Zayns, der fik løftet dens personlighed endnu længere op.

Omkvædet fik tempoet i sangen længere op, og det var som om, drengene holdt deres egen lille fest, mens de filmede videoen. Det så ud til, at det hele var ren leg, hygge og sjov. - Efter at have hængt ud med drengene nogle gange, må jeg indrømme, at det ikke ville undre mig, hvis det netop var sådan.

Vi grinte allesammen lidt, da Louis svang sig i et reb og faldt ned i søen. Eleanor puffede kærligt til hans arm, og hun var nok den, der lo højest.

Herefter var det Liams tur til at få sig en dukkert, da han blev skubbet af Louis. Endnu en gang brød vi lettere lavt ud i grin.

Go Louis!

Jeg spærrede øjnene op, da jeg så dem bumpe rundt i en jeep med Louis ved rattet. Freaking daydream, det gad jeg godt prøve! Det så vildt morsomt ud at køre fuldstændig ukontrolleret over alle de sten, mens bilen rent faktisk holdt til det.

Drengene brød ud i en høj latter, som jeg virkelig ikke forstod. Det så da mega nice ud, som de sådan kørte rundt i den jeep? Harry gav mig et svar på mine tankers spørgsmål. De indre spørgsmål, jeg ikke fik stillet. Han kunne godt være en eller anden uhyggeligt tankelæser.

"Jeg fatter stadig ikke, at du ødelagde den!" Harrys stemme var som sædvanlig dyb, hæs og utrolig sexet. Vi rettede alle vores blik mod Louis, der selv var ved at dø af grin, mens han rystede på hovedet. 

Havde han smadret den stabile jeep?!

Oh my freaking cupcake, Louis.

"Jeg aner virkelig ikke, hvad der skete!," påstod han stadig grinende, hvorefter Niall brød ind med en ny kommentar til det, at Louis åbenbart havde ødelagt jeepen.

"Det var trods alt ikke første gang. Udover at ødelægge biler har du jo også fået flere bøder.. For at køre for langsomt." Jeg prøvede at holde et grin inde, men det kom ud og blandede sig med de andres. Det lød mest af alt, som om jeg havde vand i munden, som sprøjtede ud, idet jeg brød ud i grin. Eller vent.. Sodavand. Helt klart sodavand. Det var nok mere sandsynligt, at jeg havde drukket det end vand.

Vi fulgte igen med i videoen, der stadig kørte og var noget en del længere end sidst. Jeg rynkede brynene, da jeg så Niall ligge inde i en kæmpe grøn plasticboble med et kæmpe grin omkring munden, mens han gled ned af.. Floden?

De havde helt sikkert haft det freaking skægt med at filme den her sang.

Der gik ikke lang tid, inden det var Niall, der sang solo. Oh, for the cup in cake, hvor så han dejlig ud med de solbriller på, som han sad og spillede guitar og sang samtidigt. Jeg så i smug op mod hans øjne, der kort efter også så ned på mig. Hurtigt vendte jeg mit blik mod fjernsynet igen, da jeg fandt det yderst pinligt, akavet.. That stuff.

Omkvædet kom endnu en gang, denne gang var der bare tonsvis af mennesker, der så ud til at feste. De hoppede alle rundt og rundt, op og ned, all the time.. Jeg gad godt have været med. Det så sjovt ud.

Så blev det tid til at spille fodbold. Endnu en gang, det så ud til at være hyggeligt. Harry afsluttede omkvædet, og de hoppede alle op i luften en efter en. Jeg var flad af grin som alle de andre, da Harry sprang op med en kæmpe oppustelig banan mellem benene. - Hvor det dog så forkert ud.

De begyndte at danse noget, der lignede en fællesdans. Ret enkel, det måtte jeg sige. "Har I skiftet jeres fællesdans ud?!," udbrød Perrie overrasket, og drengene nikkede alle lidt grinende på hovederne af hende, mens de trak en anelse på skuldrene.

"Det ser da godt ud, ikke?," spurgte Zayn hende, og hun lod som om, hun syntes, det var rædselsfuldt til en start. "Nej. Jeg kan ikke fatte, at I gjorde det.. Det.. Det.. Det.." Hun holdt en kort pause, inden hun brød ud i et kæmpe smil. "Jo, det ser godt ud."

Yup. Så skulle de allesammen ned i vandet. Det var tid til at blive våde ved at blive smidt, hoppe i eller falde ned i et badebassin. Kæmpemikrofoner.. Genialt. Og den banan, cheese, jeg kunne altså ikke lade være med at grine. Den blev min død.

Ved nærmere eftertanke var det måske deres lækre overkroppe, der pludselig blev vist, der kunne gå hen og dræbe mig. Fem lækre drenge, fem lækre maver, fem fantastiske personligheder.. De havde jo det hele.

Nej. Jeg var ret sikker på, at det blev bananen, der gik hen og slog mig ihjel ved at få mig til at grine mine mavemuskler i stykker. - Dem jeg havde, selvfølgelig.

De plaskede alle rundt i vandet, sang, hoppede igen rundt på land, trillede i plasticbobler, dansede rundt og hoppede igen så det så ud til, at de havde kængurustylter or something. Jeg ville da blive forpustet af alt det hopperi.

.. Men jeg er nok også i lidt dårligere form end dem.

Det var Zayn, der sluttede sangen af med titlen af sangen. Der gik ikke lang tid, inden vi igen sad og så på Joe og hende damen, der straks begyndte at rose og kommentere den. De blev nu bare vores baggrundsstøj, da vi ikke længere var så opslugte af fjernsynet.

"Hvor var den fed!" Eleanor startede ud og lød til at være helt oppe at køre. Louis lavede et lille hop med sine ben, hun sad på, og hun hoppede kort med. Det så ikke helt ud til, at hun var forberedt på det, men hun grinte blot.

"Den var ikke fed.. Den var CRAZY!," skreg Perrie nærmest. Hendes blonde hår lavede et sving, idet hun lavede et lille hop med hele kroppen, hvorefter hun landede siddende i sofaen igen. Alle folk havde det åbenbart med at hoppe. Jeg må indrømme, at jeg også havde lyst til det.

"Oh yeah, crazy till we see the sun! Jeg er vild med den!" Danielle lavede et lille klap med sine hænder, mens drengene blot grinte tilfredse. Harry strakte sig for at nå en sandwich, mens Niall kiggede lidt på mig og håbede på, at jeg også ville sige noget.

Jeg så bevidst tænksom ud, mens jeg lod som om, jeg overvejede min kommentar meget nøje. "Jeg er.. Absolut helt enig." Jeg sendte Niall et smil på størrelse med katten fra Alice in Wonderland, og han gengældte det varmt.

Harry smed i en hurtig bevægelse sandwichen fra sig, hvorefter han spurtede ud fra stuen. "Ewww, ad, føj." Han gentog ordene flere gange, og det så ud til, at han flere gange havde lyst til at bande. Vi andre blev undrende siddende i sofaerne og så efter ham.

"Hvad er der med ham?" Jeg så spørgende rundt på drengene, der alle trak forvirrede på skuldrene. Mit blik landede kort på hans sandwich, der kun var taget en enkelt bid af, inden han havde smidt den fra sig. Mærkeligt.

Der gik ikke lang tid, inden Harry kom ind i stuen igen med et kæmpe glas vand, som ikke så ud til at være hans første. Han så først på Niall, så på mig og tilbage på Niall igen, inden han tog en kæmpe slurk af sit vandglas.

Vi sad blot og afventede hans forklaring, som kom kort efter, han havde slugt vandet. "Hvem af jer stod for.. Mayonnaisen?" Jeg rynkede forvirret øjenbrynene, men de andre så pludselig ud til at vide, hvad det var, der havde været galt. Niall skyndte sig at pege på mig.

"Jennifer! Jeg var totalt uskyldig. Det var hende, der sprøjtede rundt med det. Jeg havde intet med det at gøre." Det lød som om, det var en kæmpe katastrofe, men Nialls stemme og viderekastning af bolden var tydeligvis kun for sjov. De andre grinede kort, men jeg fattede stadig ikke en brik.

Ikke noget, ingenting, intet, nada.

Harry pegede på mig med sin højre pegefinger, og jeg blev blot mere og mere forvirret. Helt seriøst, jeg var lost. Kunne jeg måske ikke snart få mig en forklaring?

"Diiiiiiiig.." Harry trak ordet uhyggeligt langt ud, og de andre grinede allesammen. - Kun Harry holdt sit ansigtsudtryk koldt, mens jeg stadig så fuldstændig fortabt ud.

Det blev Liam, der gav mig forklaringen. "Harry hader mayonnaise. Og det er hader med stort H." Se, nu forstod jeg det meget bedre. Han havde sikkert fået en af de sanwiches, der var kommet alt for meget mayonnaise i. Uheldigt nok, da det kun var nogle få, der havde været nok til, inden jeg løb tør. Eheh, ups.

"Det smager så.. Ækelt!" Harry havde sænket sin pegefinger og tog nu endnu en slurk af sit vandglas, inden han satte sig ned i sofaen igen. "Jeg er ellers blevet helt vildt sulten. - Og jeg nægter at smage på flere af de sandwiches. Føj!" Han tømte sit glas for vand, inden han satte det ned på bordet og så rundt på os andre.

Niall slog begejstret hænderne sammen, inden han igen om tidligere fløj op af sofaen med sin nye idé til mad. "Lad os bestille pizza!" Han så ned på Harry, der nikkede sig enig, eftersom han jo ikke gad spise Nialls og mine sandwiches. Jeg selv ville heller ikke have noget imod en pizza.

Louis erklærede sig enig som alle os piger. Zayn og Liam tænkte sig lidt om, kiggede på sandwich-fadet, kiggede så på Niall og Harry og på hinanden. "Det lyder som en god idé," sagde Liam kort efter og smilede.

"Yes!" Niall lavede et lille 'catching' håndtegn, som om han havde vundet i noget, hvorefter han kiggede ned på mig, der ikke kunne lade være med at ryste grinende på hovedet af ham. Cake, hvor jeg dog var ved at falde for ham.

"Skal vi køre ned på pizzeriaet sammen eller..?" Zayn så lidt rundt på os, men Perrie rystede nægtende på hovedet. "Kan I drenge ikke gøre det?"

Drengene så lidt på hinanden, hvorefter de trak på skuldrene. "Hvorfor ikke?," sagde Louis og fik skubbet Eleanor ned af skødet, så han kunne rejse sig op. Hun sagde intet til det, da hun vidst heller ikke gad med ned for at købe pizzaer.

Helt ærligt, jeg var også lidt for doven til det. Jeg havde stået og lavet sandwiches, som ikke ville blive spist. Jeg fortjente at blive serviceret lidt ved at få lov til at blive tilbage.

Zayn og Liam rejste sig langsomt op, og de gik alle mod udgangen af stuen. - Næsten alle. Harry blev siddende tilbage og kiggede ned på sin ene hånd, som om han prøvede at gøre sig usynlig. Det så nu ikke ud til at hjælpe, da Louis hurtigt stak hovedet ind i stuen igen.

"Harry!" Harry lavede et lille udslag med armene. "Hvad? Jeg troede, I drenge ville gøre det?" Vi grinte kort, mens Louis slæbte ham med ud af stuen. Åh ja.. De var virkelig nogle mærkværdige drenge, de fem.

Vi hørte døren smække, og vi var nu kun os fire piger tilbage. Jeg havde fået sofaen for mig selv, som før også var fyldt ud med Harry og Niall, mens Danielle også sad alene i den mindre sofa, hvor Liam før havde siddet. Eleanor og Perrie sad ved siden af hinanden i den tredje sofa.

Jeg havde absolut intet at snakke med pigerne om. De var utroligt søde, men jeg vidste virkelig ikke, hvordan jeg skulle starte en samtale op med dem. Det føltes derfor som hundrede år og en sommer + en madpakke, inden Perrie afbrød tavsheden, der meget muligt ikke havde varet mere end et halvt minut.

"Well.. Skal vi ikke sætte noget musik på?" Hun så rundt på os andre. Danielle nikkede ivrigt, Eleanor smilte blot, mens jeg mere eller mindre blot gav hende et svar via mine tanker.

Aha, I vidste nok ikke, at jeg kunne tale via mine tanker? Der overraskede jeg jer vidst.

Okay.. Det kunne have været fedt, hvis det var sandt. - Men det var det ikke.

Perrie rejste sig op og slukkede for fjernsynet, der stadig kørte i baggrunden, som jeg nu slet ikke havde styr på, hvad det der blev vist længere omhandlede. I stedet tændte hun for radioen, der ikke var langt væk og prøvede at finde noget god musik, der blev spillet.

Hun stoppede ved en sang af Taylor Swift, 'We are never ever getting back together.' Danielle rejste sig hurtigt op. "Uh, den er god!" Hun lavede nogle få hoftebevægelser, og Perrie var straks over hende.

"Hey, kan du ikke lære os nogle dansetrin?" Danielle svarede beskedent, at hun ikke var helt sikker på, det var nogen god idé, men Perrie fik hende til sidst overtalt. Eleanor rejste sig op og lavede en håndbevægelse hen mod mig.

She's gonna to be kidding me.

"Helst ikke.." Jeg nåede ikke at sige mere, inden Perrie havde trukket mig op af sofaen, og jeg stod nu på gulvet som de andre, mens Danielle prøvede at lære os en af hendes danse. Jeg vidste allerede nu, at jeg aldrig kom til at lære det. Hun var professionel danser, for the freak da. Jeg var en stiv pind. - Okay, nej. Det kunne godt gå hen og blive misforstået.

Danielle gjorde tegn til, at vi skulle prøve at gøre som hende. Hun lavede et lille trin med benene, tog et skridt tilbage, drejede rundt og.. Jeg var ret sikker på, at der fandtes et bestemt ord for det, hun herefter gjorde, men jeg anede ikke, hvad det var.

Perrie så ud til at have nogenlunde styr på det, mens Danielle måtte hjælpe Eleanor lidt med trinene. Hos mig var det mere hofterne, der var et problem. Jeg var virkelig ikke vant til at bevæge dem på den måde, jeg nu skulle gøre.

Freaking cheesecake, hvor det dog var akavet.

 

***

 

"Så er der pizza til alle mand!," skreg Louis, idet han lavede sin entré ind ad døren til stuen. Harry kom traskende efter ham med Niall i hælene, der ødelagde Louis' ellers så flotte optræden med næste bemækrning. "- Og damer."

Zayn og Liam kom ind i stuen med to pizzaer hver. Vi piger var nu slet ikke klar til at spise endnu. Danielles dans sad stort set næsten i skabet, og vi ville ikke sådan uden videre give op. Radioen kørte stadig, og det var nu en sang, jeg syntes at genkende som 'Payphone' af Maroon 5.

"Guys, kom og se, hvad vi har lært!" Eleanor vinkede ivrigt drengene hen mod os, mens jeg selv var ved at tabe kæben. Fluerne ville nemt kunne finde vej ind i min vidt åbne mund, hvilket jeg ikke skænkede en tanke.

Det havde hun bare ikke lige sagt. Jeg nægtede simpelthen at stille mig op og danse foran dem. Det var sjovt så længe, det varede, men nu var de kommet, and that's it. Slut med at svinge hofterne. Lad os få noget fedt på dem i stedet.

Drengene skyndte sig dog hen til os, lagde pizzabakkerne på bordet og satte sig ned i sofaerne på samme pladser som tidligere. "Hvad har I lært?" Louis så smilende op på os, mens jeg selv med forsigtige skridt trak mig længere og længere bagud.

Jeg nægtede.

"Dani har lært os en dans!" Wow, Eleanor var lidt oppe at køre i dag. Ret sødt, egentlig. Bare det ikke gik ud over mig og det, at jeg skulle være med til at danse. Hvis det bare var hende, ja, så skulle jeg nok støtte hende fuldt op. Men jeg var stædig som et æsel, og der var intet nogen af dem kunne gøre for at få mig overtalt.

"Virkelig?" Liam så på Danielle, der nikkede smilende, inden han så rundt på de andre drenge. "Så lad os se." De kiggede alle fem pludselig på mig, hvilket fik pigerne til at vende sig om og se, at jeg så småt var ved at stikke af. Storartet, drenge. Det måtte jeg give jer.

"Kom nu, Jenny. Det bliver sjovt. Du kan jo godt!" Perrie gik hen og tog fat om min arm, mens jeg blot lod mig rive med. Okay. Æslet var ikke så stædigt, som det kunne have været. Typisk.

Niall kiggede overrasket på mig, hvorefter han sendte mig et af sine kærlige og varme smil. Ohh.. Hvorfor reddede han mig ikke ud af denne kagepine? Behøvede jeg virkelig at skrige på hjælp? Gjorde jeg? Ah? Ah? Ah? - Ja, åbenbart.

Vi ventede på at en ny sang ville begynde, da den nuværende var ved at slutte af. Ganske rigtigt, en ny sang fyldte stuen. 'Part of me' af Katy Perry begyndte, og Danielle talte for, inden vi startede, så vi begyndte på samme tid.

Jeg var selvfølgelig ikke opmærksom på det, hvilket forårsagede, at jeg blev stående med blikket rettet mod gulvet, mens jeg bukkede lidt i det højre knæ, da de andre begyndte på dansen. Hvis ikke Danielle havde sagt mit navn, havde jeg sikkert ikke bemærket det. - Men så havde jeg da også sluppet for at danse.

Jeg drejede forvirret rundt lang tid efter de andre, mens jeg prøvede at komme ind i dansen. Op med armene, et lille sving med håndleddet.. Nej, jeg kunne simpelthen ikke følge med. Jeg stoppede op og ventede på, at de ville begynde på nogle trin, jeg kunne huske, så jeg kunne komme med derfra.

De nåede til hofterne, og jeg prøvede desperat at gøre det, som jeg havde haft sværest ved, mens vi havde øvet. Hofter rundt, hofter rundt, hofter rundt.. Nej. Jeg drejede stort set hele min mås rundt. Ryggen inklusive.

Sangen kørte videre, selvom dansen var færdig, og drengene klappede smilende. Jeg selv følte, at jeg havde blussende røde kinder. Hvor det dog var pinligt!

"Godt gået, tøser!" Niall sendte os alle et smil, mens jeg luntede hen for at sætte mig ved siden af ham. Han lænede sig hen mod mig, da jeg havde sat mig ned, så hans mund stort set var lige ud for mig øre. "Også dig, Jen."

Jeg fik kuldegysninger af hans blide stemme. Den fik hårene til at rejse sig på mig, blot fordi jeg fik sådan en lyst til at vende ansigtet mod hans og kysse hans læber.

"Nå, skal vi gå i krig med pizzaerne?" Niall så sultent ned mod en af pizzabakkerne, som han fik åbnet, før vi nåede at besvare hans spørgsmål. Vi grinte kort og tog for os af retterne. Mad var altid godt.

 

***

 

Niall havde fulgt mig hjem efter en hyggelig aften. Han havde insisteret på det, selvom jeg flere gange havde sagt, at han ikke behøvede det. Hver eneste gang havde han svaret mig på en og samme måde: "Lad mig nu?"

Hvordan kan man sige nej til det spørgsmål?

Det var derfor endt med, at jeg havde ladet Jennifers bil stå henne ved Zayns hus, mens Niall havde kørt mig hjem.

"Tak for en dejlig aften." Jeg smilede op til ham, mens han så ned på mig med sit varme blik, inden han nikkede sig enig i min sætning og takkede mig igen. Han lænede sig ned mod mig og kyssede mig blidt på læberne.

Endelig.

Følelsen af at være elektrisk kom tilbage til mig som første gang, han havde givet mig et kys efter interviewet. Hans læber var bløde, og de trykkede sig hverken for hårdt eller for svagt mod mine. Det var perfekt.

Da han trak sig tilbage, blinkede jeg en smule med øjnene. "Vi ses snart igen, Jen." Han smilede til mig og gik ned af trappen. Han vendte sig om, inden han trådte ind i bilen, for at vinke til mig, og jeg vinkede tilbage som en anden lykkelig kageidiot. - Oh, wait. Det var jeg også.

Jeg blev stående og så ham køre væk, hvorefter jeg undslap et suk gennem læberne. Herefter vendte jeg mig mod døren, låste den op og trådte ind i Jennifers hus. Tasken smed jeg på kommoden, mens jeg beholdt resten af tøjet på, idet jeg gik ind i stuen. Først her tog jeg min jakke af og smed den på et af sofaryglænene, trådte ud af mine sko ved hjælp af mine fødder og lod mig falde ned i en af sofaerne.

"Hvad har jeg gang i?," hviskede jeg svagt. Mine tanker nåede ikke langt, inden telefonen ved min side ringede. Jeg stirrede på den med et blik, der håbede på, at det dens spøg. Der gik noget tid, inden jeg tog mig sammen og tog den op til øret.

"Hallo?" Mit blik ændrede sig drastisk.

You're got to be kidding me.

 

____________________________________________________________________________

Så kom kapitlet. Jeg undskylder for forfatterbeskeden, jeg bliver altid selv skuffet, når jeg ser dem. Det er min første, og der skal meget til, før jeg kommer med en til.

Hvad tror I, der sker i næste kapitel?

Jeres likes og kommentarer betyder alverdens for mig! :3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...