Switch places | One Direction

Problemer begynder at opstå, da 18-årige Jessica Miller møder hendes tvillingesøster Jennifer, der har nøjagtig samme udseende som hende selv. Deres liv er til gengæld langt fra ens. Jennifer lever et luksuriøst liv og kaster penge omkring sig, mens Jessica arbejder hårdt for de velfortjente penge. Idet Jennifer indrømmer for sin søster, at hun ville gøre alt for at komme væk fra luksuslivet i nogle måneder og få det på afstand, kommer Jessica med en idé, der senere hen vil blive problemet for dem begge. De bytter plads. Jennifer kan ikke forlade paradiset uden videre, og derfor er det jo perfekt, at ingen behøver at vide, hun skrider, da Jessica blot kan spille hende. Hvad Jennifer bare ikke får fortalt Jessica er, at hun har kæreste på. - Og ikke en hvilken som helst kæreste, Niall Horan fra bandet One Direction. Hvordan vil det hele komme til at gå? Vil Niall finde ud af, at Jessica ikke er hans Jennifer? Vil Jessica kunne holde skuespillet? Og hvor stort et kaos vil det blive?

457Likes
769Kommentarer
93783Visninger
AA

13. 7 years ago..

Jeg prøvede desperat at følge efter hende, men da jeg kiggede ned, opdagede jeg, at jeg ikke var nået længere end op på første gren. Det havde taget mig en halv time.

Jeg nægtede simpelthen at lade hende vinde igen.

"Har man lidt svært ved at følge med, Jess?" Hun kiggede ned på mig fra toppen af træet med grinende øjne og et kæmpe smil, der omkransede hendes læber. Selvfølgelig var hun allerede nået til tops. Hun havde altid nemmere ved det end mig. - På en eller anden mystisk måde.

Jeg rystede irriteret på hovedet, så min hestehale svang fra side til side. Næ nej. Bare vent. Jeg skulle nok komme op til hende. Om jeg så stadig var kommet sidst, det var en anden sag. Hvis bare jeg kunne sidde på den øverste gren og hovere over, at jeg også kunne klatre i træer, så var jeg tilfreds.

"Det ser ellers sådan ud." Hun grinede højt ned til mig, mens hun selv blev siddende og lignede en, der kun manglede popcorn til den gode film. - Hvor jeg dog fik lyst til at gøre filmen lang, så hun skulle sidde der til langt ud på natten. Så ville hendes flabede grin måske forsvinde.

Måske. - Måske ikke.

Jeg bed mig selv i inderlæben, mens jeg samlede kræfter til at række ud efter den næste gren. Min balance havde aldrig været den bedste, og nu da jeg var fyldt de 11, ja, den var stadig ikke blevet bedre. Det var en af grundene til mit klamrende greb om hver eneste gren.

Grenen over mig, som jeg nu holdt omkring med begge hænder, så mine arme var strakt, så ikke just bærevenlig ud. I hvert fald langt fra nok til, at jeg turde hive mig op på den. Jeg havde trods alt set flere film, hvor grene knækker, og personerne falder ned. - Og nogle er så uheldige at dø.

De fleste af filmene var godt nok tegnefilm. Hverken Jennifer eller jeg var meget for andet, selvom vores far flere gange prøvede at få os til at se nogle mere 'voksne' film. De var bare ikke lige så.. Sjove. Og spændende. Jeg var ret sikker på, jeg aldrig ville blive træt af tegnefilm, og Jennifer sagde det samme.

Mens jeg prøvede at få et lidt bedre fodfæste, målte jeg afstanden fra mine hænder hen til en anden  gren lidt længere væk. Den så stabil ud, men indtil videre var jeg altid faldet ned, når jeg prøvede at komme op på den herfra. Der var på en eller anden måde for langt.

Jennifer svingede lidt med fødderne, inden hun igen råbte ned til mig for at spørge, om jeg snart var ved at give op.

Aldrig.

Jeg skulle nok klare det. Det var først slut, når jeg nåede op til den øverste gren.

- Eller faldt ned.

Endnu en gang bed jeg mig i læben, som jeg alt for tit gjorde. Trygheden bredte sig i min krop hver gang, jeg gjorde det. Hvorfor, se det vidste jeg ikke.

Jeg tog mig sammen og lod den ene hånd skifte plads, så jeg nu havde en hånd om hver af grenene. Hurtigt lod jeg mit blik kigge ned, men jeg fortrød det straks. Selvom der ikke var mere end halvanden meter, så var der stadig langt. Mit knæ var netop blevet grønt efter sidste uges klatring. - Hvor jeg selvfølgelig faldt ned og slog det.

Jeg fik i en hurtig bevægelse også den anden hånd på den stabile gren, hvorefter jeg hev efter vejret, som havde jeg netop løbet et helt maraton.

Nu var jeg et skridt tættere på toppen.

Jeg fik med mine slappe armmuskler hevet mig op på grenen, selvom det tog sin tid. Jeg følte ærlig talt, at jeg skulle miste mine arme, og jeg havde en frygtelig trang til bare at give op. Alligevel fortsatte jeg.

Da jeg var kommet op på grenen, sad jeg på alle fire og prøvede på at få vejret. Jennifer sad stadig blot på øverste gren og nød showet, mens hun sikkert indvendigt klappede sig selv på skulderen over at være bedre end mig til alting.

Forsigtigt strakte jeg min højre arm op mod den næste gren, men det gik selvfølgelig galt. Der gik ikke ret lang tid, inden jeg hang som en anden abekat med ben og arme viklet om grenen med hovedet ned af.

Jeg var da nået et skridt længere end før. Selvom jeg sikkert snart ville ligge på jorden, så var jeg da stadig nået et skridt længere.

Det var trods alt en forbedring.

 

____________________________________________________________________________

Well, jeg har lige et spørgsmål til jer. :3

Der er nogle, som ønsker et kapitel fra en af drengenes synspunkt. Jeg ved ikke, om det vil ødelægge historien lidt, da det jo er Jessicas historie. På en måde. You know.. Men hvis flere ønsker sådan et kapitel, så skal I få det. n.n'

Jeg vil dog lige sige, at jeg har overvejet at lave en slags 2'er efter denne, hvor man ser det hele fra Nialls synspunkt. Måske endda også nogle af de andre drenges. Men jeg ved ikke, om det bliver til noget, eller om det er en dårlig idé. Det vil jeg lige se på til den tid. Der er jo trods alt mange kapitler endnu til denne historie er færdig. :P

Men hvad siger I? Vil I have et kapitel fra en af drengenes synspunkt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...